En dukke, der forestiller den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, kunne i går ses hængende med hovedet nedad foran rådhuset i den svenske hovedstad, Stockholm.
Og det har sat ild til et i forvejen anspændt forhold mellem Sverige og Tyrkiet.
Lige nu befinder Sverige og Tyrkiet sig nemlig i et form for torvtrækkeri om Sveriges ansøgning til forsvarsalliancen Nato.
For i kølvandet af Ruslands invasion af Ukraine, søgte Sverige - og Finland - om Nato-medlemskab. Men Tyrkiets parlament har endnu ikke givet grønt lys til de to landes optagelse.
Alle 30 nuværende medlemslande skal godkende et nyt medlem, før landet formelt kan optages i forsvarsalliancen.
Og gårsdagens episode har ikke gjort Tyrkiet mildere stemt over for at godkende Sverige, fortæller DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.
- Tyrkerne siger, at Sverige er en terrorrede, der tager imod alt og alle. Dem kan vi ikke lukke ind i Nato. Vi kan ikke lukke et land ind, som aktivt modarbejder vores politik, når det kommer til situationen omkring Kurdistan.
- Og den opfattelse har den her hændelse kun forstærket, siger hun.
Derfor har det også bragt endnu mere brænde til bålet, at det er Rojava-komitéen, der ifølge SVT beskriver sig som et "netværk for solidaritet og udveksling med den revolutionære bevægelse i hele Kurdistan", der hævder at stå bag hængningen af dukken.
- Historien viser, hvordan diktatorer ofte ender, så for alles skyld Erdogan: Grib nu chancen og resignér, så du ikke ender på Taksim-pladsen! (plads i Istanbul, red.), lyder det på gruppens Twitter, hvor de også skriver, at de "siger nej til Nato".
Tyrkiet anklager Rojava-komitéen for at være tilhængere af Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), der både er på EU's, USA's og Tyrkiets terrorliste.
Tyrkiet aflyser møde og indkalder ambassadør
Erdogan-dukken foran rådhuset i den svenske hovedstad har vakt stor vrede i Tyrkiet.
Her er blandt andet et besøg fra formanden for Rigsdagen, Andreas Norlén, blevet aflyst, og Sveriges ambassadør i Tyrkiet er blevet indkaldt til et møde.
- Andreas Norlén skulle have været til Ankara med sin finske kollega på tirsdag for netop at tale om, hvordan det går med Nato-ansøgningen, siger Anna Gaarslev.
Erdogan-dukken har også fået Tyrkiet til at anklage Sverige for at begå løftebrud, skriver det svenske medie SVT.
På Twitter skriver Erdogans talsmand, Fahrettin Altun, at "dette er et bevis på, at de svenske myndigheder ikke har taget de nødvendige skridt imod terrorisme, som de har hævdet på det seneste". Han skriver også, at Sverige skal holde sine løfter for at blive medlem af Nato.
Også den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, langer hårdt ud efter Sverige.
- Terrorister får lov til at fortsætte deres aktiviteter i Sverige, sagde Cavusoglu på et pressemøde i Italien ifølge nyhedsbureauet Reuters.
De anklager sætter nu Sverige i endnu sværere forhandlingsposition, siger Anna Gaarslev.
- Fordi nu kan Tyrkiet sige ”se engang, hvad man kan få lov til i Sverige”.
Statsminister: Sabotage mod Sveriges Nato-ansøgning
Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, har i hårde vendinger kritiseret ophængningen af Erdogan-dukken.
- Vi har haft en episode, hvor folk på en afskyelig måde gav udtryk for deres holdning til Sveriges Nato-proces.
- Det er sabotage mod Sverige og Finlands ønske om at blive medlemmer af Nato. Jeg forstår Tyrkiets vrede. Vi havde vist præcis samme vrede, hvis noget lignende var sket rettet mod en svensk politikere i et andet land.
- Jeg har stor respekt for det, og det har vi også udtrykt over for Tyrkiet, siger Ulf Kristersson.
Hvis ikke Sverige ville ind i Nato, ville det her have været en lille ting, der hurtigt ville blive glemt, vurderer Anna Gaarslev.
- Men fordi det har store konsekvenser, bliver Ulf Kristersson nødt til at reagere så skarpt. I yderste konsekvens risikerer det at sætte en prop i den svenske ansøgning til Nato.
- En prop som ingen ved, hvordan man får ud igen, siger Anna Gaarslev.
Og hændelsen med Erdogan-dukken har kun gjort det endnu sværere at forestille sig, hvordan parterne skal finde et sted at mødes.
På et Nato-topmøde i juni fik Sverige og Finland Tyrkiet til at opgive landets veto mod en Nato-optagelse.
Ifølge aftalen mellem de tre lande skal Finland og Sverige til gengæld sætte hårdere ind over for kurdiske grupper og personer, som Tyrkiet betegner som "terrorister".
Den tyrkiske regering har blandt andet sagt, at den forventer, at Sverige tager "konkrete skridt" for at udlevere påståede kriminelle og indefryse værdier, der knyttes til kurdiske grupper.
Det har Sverige flere gange afvist.
- Det er klart, at et demokratisk land ikke kan udlevere mennesker, bare fordi et andet land beder om det, siger Anna Gaarslev.