Hala blev voldtaget af Islamisk Stat: Nu kæmper hun for sit folk

Islamisk Stat forsøgte at udrydde Halas folk og tog hende som slave. Nu kæmper hun og andre yazidier for deres religions overlevelse.

- Vores lidelser skal ikke blive glemt, siger Hala på 23 år. Foto: Michael S. Lund.

På væggen i det lille telt hænger billeder af Hala Safils mor, far og tre små brødre. Hun har ikke set dem, siden den dag Islamisk Stat angreb hendes familie for fem år siden.

- Den mindste var 12 år, da de tog ham, siger hun og peger på billedet af sin mindste bror.

Da Hala Safil var 18 år, tog terrorbevægelsen hende og 12 andre medlemmer af hendes familie som slaver. Hala slap ud efter tre år i fangenskab, men flere af hendes brødre og begge hendes forældre savnes den dag i dag og formodes dræbt.

Hun og familien tilhører det religiøse yazidi-mindretal, som Islamisk Stat betragtede som kættere.

Solgt på slavemarked

Over 6.000 yazidier blev taget som slaver, mens andre blev likvideret og smidt i massegrave i det nordlige Irak. Et forsøg på et folkedrab, kalder FN det, som overgik hendes folk.

- De sendte mig på et slavemarked, hvor jeg blev købt af en IS-kriger, som voldtog mig. Da han blev træt af mig, solgte han mig videre til en ny mand, som så voldtog mig igen og igen, siger den nu 23-årige Hala, som i alt blev solgt tre gange.

- Forestil dig at blive voldtaget af en 45-årig mand, mens du er på alder med hans datter. Deres forbrydelser var ubeskrivelige, og kvinderne blandt dem var lige så slemme. De hadede os, fordi deres mænd havde os som slaver, siger hun stille.

Et billede af Hala Safil fra kort før, Islamisk Stat angreb hendes landsby. Som 18-årig blev hendes liv til et mareridt, da IS bortførte 13 medlemmer af hendes familie. Foto: Michael S. Lund.

Hala Safil slap ud af Islamisk Stats såkaldte kalifat for to år siden, da irakiske styrker indtog byen Mosul, hvor hun sad fanget. Inden da havde hun forsøgt at tage sit liv tre gange.

- Jeg prøvede både med piller og med et reb og forsøgte også at skære i mine håndled, men jeg overlevede. En af IS-folkene sagde til mig, at de ikke ville lade mig dø, men gøre mit liv til et helvede, siger hun, og peger på et ar på sit håndled.

I 2017 angreb irakiske styrker Mosul, hvor Hala Safil blev holdt som slave, og hun flygtede i kaosset. Billedet her er fra den nat, hun blev reddet ud af byen og taget imod af hendes trosfæller. Foto: Michael S. Lund.

Bryder tabu om slaveri

Men i dag nægter Hala Safil at være et offer. Andre tidligere IS-slaver synes, det er for stort et tabu at tale om, hvad der overgik dem, men Hala er anderledes.

Hun taler ved konferencer, deltager i mindehøjtideligheder for folkedrabet og bruger sociale medier til at kæmpe for sit folk og for retfærdighed.

- Der er gået fem år siden IS angreb vores landsbyer, men vi bor stadig i flygtningelejre. Der har intet retsopgør været, og folk, der hjalp IS, går stadig frit omkring. Men verden skal ikke have lov at glemme, hvad der overgik os, siger Hala Safil.

Før Islamisk Stat angreb i august 2015 levede omkring en halv million yazidier i det nordlige Irak. I dag lever omkring 300.000 af dem stadig i flygtningelejre eller i områder langt fra deres hjembyer, fordi de ikke tør vende tilbage.

De tilhører en religion, som er blevet forfulgt af islamister og andre grupper i generationer, fordi de ser yazidierne som vantro. Yazidierne har deres helt egne religiøse ritualer og tilbeder blandt andet påfugle-englen Taus Malek, hvilket har fået islamister til at kalde dem afgudsdyrkere.

Her taler Hala Safil om sin tid som IS-slave:

Beder Gud om bedre fremtid

Da jeg besøger det nordlige Irak, er det tidspunktet for yazidiernes hellige pilgrimsrejse. Titusinder valfarter til tempelbyen Lalish for at sende ønsker til deres gud og for at døbe deres børn.

Alle, jeg møder, ønsker mere eller mindre det samme.

- Jeg ønsker sikkerhed for vores folk, siger digteren Dawud Rashu Khalif, der har taget hele sin familie med til tempelbyen og har slået et telt op på den hellige jord.

Ligesom mange andre yazidier bor han til daglig i en flygtningelejr, fordi han ikke tør vende hjem til sin hjemby.

- Der er ingen sikkerhed der, vores hus er smadret, og der mangler helt basale ting som strøm, siger han, mens han læser nogle af sine digte op.

  • Yazidierne udfører en række gamle ritualer i deres tempelby, hvor de blandt andet slagter en hellig kalv. Ekstremister ser deres religion og ritualer som kætterske, og yaziderne er et af Mellemøstens mest forfulgte folk. Foto: Michael S. Lund.
  • Yazidierne udfører en række gamle ritualer i deres tempelby, hvor de blandt andet slagter en hellig kalv. Foto: Michael S. Lund.
1 / 2

Teenager: Det skal ikke lykkes at udslette os

Digtene handler om Islamisk Stat og livet som flygtning, og han fremfører dem sammen med sin 15-årige datter Wihad, som også drømmer om at blive digter. Mens andre yazidier, jeg møder, taler om at emigrere til Europa eller Australien, så håber, hun på, at hun kan skabe sig en fremtid i sit hjemland.

- Alt det, Daesh (øgenavn for Islamisk Stat, red.) gjorde var ubegribeligt forfærdeligt. De tog vores piger som slaver og dræbte de voksne mænd foran os. De gjorde alt, hvad man kunne gøre af forbrydelser, men de skal ikke lykkes med at udslette yazidierne, siger hun.

Mange yazidier taler om at emigrere til Europa eller Australien, men 15-årige Wihad håber, at hun kan skabe sig en fremtid i sit hjemland. Foto: Michael S. Lund.

På denne pilgrimsrejse døber familien deres nyfødte pige Halibast i tempelbyens hellige kilde. På den måde kan hun føre yazidi-troen videre.

- Det er vores traditioner fra vores forfædre. Og ligegyldigt, hvad der sker, så vil vi holde fast i vores religion, siger Dawud Rashu Khalif.

Andre, jeg møder, ser ikke længere nogen fremtid i Nordirak.

- Jeg vil bare gerne til Europa efter alt, hvad der er overgået os. Jeg frygter, at det vil ske igen, for vi er blevet forfulgt så mange gange, siger en 17-årig dreng, som selv har været slave hos Islamisk Stat, og som ikke ønsker sit navn frem.

  • Digteren Dawud Rashu Khalif og hans familie er på deres årlige pilgrimsrejse til yazidiernes hellige by. Deres datter skal døbes, og de beder deres gud om en bedre fremtid. Foto: Michael S. Lund.
  • Her bliver familiens datter døbt. Foto: Michael S. Lund.
  • Digteren Dawud Rashu Khalif beder til gud om en bedre fremtid. Ligesom mange andre yazidier bor han til daglig i en flygtningelejr, fordi han ikke tør vende hjem til sin hjemby. Foto: Michael S Lund.
1 / 3

Fra slave til forbillede

23-årige Hala Safil nægter at opgive sin kamp for retfærdighed. Og hun og andre slaver, der er stået frem med deres historier, har allerede ændret ting blandt deres eget folk.

Tidligere var det et kæmpe tabu at tale om voldtægt blandt yazidierne. Men efter Hala og andre er stået frem, har det ændret sig.

Da Hala Safil besøger tempelbyen Lalish på sin årlige pilgrimsrejse, bliver hun konstant stoppet af folk, der kender hende fra sociale medier eller konferencer, hun har deltaget i på tv.

I et tempel i yazidiernes hellige by Lalish, tænder Hala Safil et lys og ønsker, at de forsvundne yazidier, vil blive fundet i live. Foto: Michael S. Lund.

- Det, du gør for yazidierne og de bortførte kvinder, er fantastisk. Du viser verden, at yazidi-kvinder er stærke, siger en mand, der stopper hende foran et af templerne.

Andre vil have taget selfies med den tidligere slave.

- Tak for alt dit arbejde, siger en ung mand, der får taget et billede sammen med Hala.

Hala: ’Jeg er stærk nu’

- Jeg elsker at være her blandt mit folk, og det viser, at folk lytter, siger hun, inden hun går ind i et tempel og beder for sine forsvundne familiemedlemmer og de næsten 3.000 yazidier, der stadig savnes efter Islamisk Stats angreb for fem år siden.

Hala Safil fik stjålet sin ungdom af Islamisk Stat, og hun fik aldrig en uddannelse. I stedet bruger hun nu al sin fritid på biblioteket i den flygtningelejr, hun bor i. Hun vil forbedre sit sprog og skrive en bog om alt, hvad der overgik hende og hendes folk.

23-årige Hala Safil var i tre år slave hos Islamisk Stat, hvor hun blev voldtaget og solgt. I dag kæmper hun for sit folks fremtid. Foto: Michael S. Lund.

- Efter jeg blev reddet fra Islamisk Stat, er jeg blevet en stærkere kvinde på trods af alt, jeg har været igennem. Vi glemmer aldrig, hvad der overgik os, men det er som om, verden har glemt det. Derfor vil jeg fortælle historien og blive ved med at kæmpe, siger den 23-årige kvinde.

I dag er Islamisk Stats såkaldte kalifat styrtet i grus. Men Hala frygter, at historien vil gentage sig, hvis yazidierne ikke får et retsopgør og verden husker, hvad der skete med det forfulgte folk.

- Jeg gør det for de næste generationer. Vores lidelser skal ikke blive glemt.

Du kan se Halas historie i Horisont på DR1 den 2. december klokken 21.55, eller på DR TV.