For kun to uger siden sad han i sit beskedne køkken med opsmøgede ærmer og en kop te, mens han talte til sine vælgere på sociale medier. Hans valgvideoer var i pastelfarver, med blomster og unge mennesker, der sang og tog selfies.
Nu står han i jakkesæt inde på et kontor ved siden af et portræt af Kemal Atatürk – grundlæggeren af det moderne Tyrkiet – og taler med en løftet pegefinger. Og nu er valgvideoerne i mørke farver, med dramatisk musik og advarsler om en dyster fremtid, hvis ikke tyrkerne vælger ham.
Den 14. maj var der valg i Tyrkiet. Her skulle vælgerne beslutte sig for, om de ville give landets siddende præsident, Recep Tayyip Erdogan, fem år mere på posten, eller om de ville lade oppositionskandidat Kemal Kilicdaroglu give sit bud på, hvilken retning Tyrkiet skulle gå.
Det endte med, at ingen af de to kandidater fik over de nødvendige 50 procent af stemmerne, fordi den tredje kandidat, Sinan Ogan, løb med fem procent af stemmerne. Men valgets klare vinder var Erdogan, som fik 49,52 procent af stemmerne.
Nu skal tyrkerne igen til valg søndag den 28. maj, og her kan de altså kun vælge imellem Erdogan og Kilicdaroglu. Den tredje kandidat, Sinan Ogan, som førte valgkamp på at sende flygtninge hjem, har nu meldt ud, at han støtter Erdogan. Han mener, at AKP (Erdogans parti, red.) og de partier, som støtter præsidenten, har den mest fornuftige udlændingepolitik.
Mens Erdogan fortsætter samme kommunikationsform, som han gjorde for 14 dage siden, så har Kilicdaroglu gentænkt sin politiske kommunikation, siger Hetav Rojan, som er adjunkt på Københavns Professionshøjskole.
Kilicdaroglu har valgt at tage nogle kneb og tricks fra Erdogans bog. Han er nemlig mere vred og direkte i denne omgang.
- Han vil vise, at han også kan være en stærk mand som Erdogan, forklarer Hetav Rojan.
'Jeg er her stadig!'
Kemal Kilicdaroglus blide og venlige optræden var fra starten af en komplet modsætning af præsident Recep Tayyip Erdogan, der i 20 år har styret Tyrkiet med hård hånd.
Han formede et hjerte med sine to tommel- og pegefingre, hvilket blev symbolet på hans kampagne, der hvilede på demokrati og håb. Og det var netop dét, der gjorde, at hans kampagne fik så stor succes, siger Hetav Rojan.
- Kemal Kilicdaroglu talte ikke ind i den samme retorik og de samme fjendebilleder som Erdogan. Og det var noget af det, der har gjort hans valgkamp så stærk.
Og oppositionslederens kampagne har været stærk. For det er første gang, siden Erdogan overtog magten i Tyrkiet for 20 år siden, at en oppositionskandidat har haft en reel chance for at vælte ‘Tyrkiets stærke mand’ af pinden, lyder det fra eksperten.
I en lang række meningsmålinger førte Kilicdaroglu med helt op til fem procentpoint i ugerne op til den første valgrunde 14. maj. Men da stemmerne blev talt op på aftenen, så det noget anderledes ud end forventet.
I sidste ende fik Kilicdaroglu kun 44,88 procent af stemmerne, mens Erdogan fik 49,52. Tallene fra meningsmålingerne holdt altså nogenlunde – men det var med modsatte fortegn.
Derfor har Kilicdaroglu med under en uge til det afgørende valg kastet sig over en skarpere, mere vred og aggressiv retorik, som han håber på kan overbevise de vælgere, hvor det ikke lykkes første gang.
I en video et par dage efter valget banker han bogstavelig talt i bordet, hæver stemmen og siger: "JEG ER HER STADIG!" – en tone, man ikke er vant til fra Kilicdaroglus side, understreger Hetav Rojan.
- Kommunikationsformen er ny, men det politiske indhold er det samme.
Samme politik, skarpere retorik
Kemal Kilicdaroglu fører altså samme politik, nu med nye visuelle træk.
Han har nu især massivt fokus på sin flygtningepolitik. Han har altid haft en stram udlændingepolitik og sagt, at han vil sende de knap fire millioner syriske flygtninge i Tyrkiet hjem inden for to år.
Men efter valget den 14. maj har han skruet op for frygtretorikken. Han har blandt andet anklaget Erdogan for lade ulovlige flygtninge komme ind i landet og sagt, at præsidenten “ikke har været i stand til at beskytte landets grænser og ære”.
Siden da er en række billboard-plakater begyndt at dukke op i tyrkiske byer, hvor man ser et billede af Kilicdaroglu med teksten: “Syrerne skal hjem!”
Han bruger også landets flygtningeproblematik til at tale om økonomi. Indtil videre har Kemal Kilicdaroglu haft held med at fokusere sin kampagne på landets skrantende økonomi, netop fordi han har formået at tale om det på en håndgribelig måde, siger Hetav Rojan.
Et eksempel er en video, som Kilicdaroglu lagde op for et par uger siden, hvor han tømmer en indkøbspose og sammenligner priserne på de varer, han har købt, med det, de kostede for to år siden.
Kilicdaroglu er altså ikke illoyal over for sin platform, lyder det fra eksperten. Han har bare skruet bissen på.
For de traditionelle tyrkiske vælgere er vant til en aggressiv “strong man”-retorik. Og den har de været vant til at få fra præsident Erdogan i 20 år. Derfor ser vi, at Kilicdaroglu så småt kopierer den metode, siger Hetav Rojan.
- Erdogan har ikke opfundet "den stærke mand". Han er bare det seneste skud på stammen. Og nu kopierer Kilicdaroglu den retoriske figur, som Erdogan har haft held med, og som vælgerne kender så godt.
Og det ér et nybrud, for Kilicdaroglus valgplatform har indtil nu handlet om pragmatisme. Det er blandt andet det, der har gjort, at han har formået at samle seks dybt uenige partier bag sig, som består af alt fra ultranationalister, AKP-afhoppere og kurdere.
Kan det lade sig gøre?
Lige nu kæmper både Kemal Kilicdaroglu og Recep Tayyip Erdogan om de samme stemmer – nemlig de etnonationalistiske tyrkere.
Det var netop dem, som den tredje kandidat, Sinan Ogan, havde fat i. Og mandag eftermiddag var Sinan Ogan ude og opfordre sine vælgere til at stemme på Erdogan den 28. maj.
Bag Erdogan og hans parti, AKP, står nemlig det tredjestørste parti i parlamentet, Det Nationalistiske Folkeparti, MHP, som fik 10,7 procent af stemmerne til valget. Det er en afgørende fordel for Erdogan, siger Hetav Rojan, da mange tyrkiske vælgere ser dem som “det originale” minoritetsfjendske parti i landet.
- Fortiden har vist, at det ikke virker, når politikere kopierer en udlændingefjendsk retorik, fordi vælgerne vil gå til den "ægte vare" - altså dem, der opfandt den linje, siger Hetav Rojan om Kilicdaroglus forsøg på at være mere aggressiv i sin udlændingepolitik.
Hetav Rojan peger desuden på, at det har været ekstremt svært for Kilicdaroglu både at tiltrække de etnonationalistiske vælgere, samtidig med at han appellerer til minoriteterne - heriblandt kurdere i Tyrkiet – da det er to modstridende grupper.
Men hvad så med Erdogan, fører han præcis samme valgkamp som før?
- Ikke helt, siger Hetav Rojan.
Erdogan er nemlig begyndt at se lidt mere ud mod verden. I sidste uge lavede han et interview med det amerikanske medie CNN. Det er første gang under valgkampen, at Erdogan har givet et interview til et udenlandsk medie.
Og det gør han, ifølge Hetav Rojan, fordi Erdogan føler sig langt mere sikker på en sejr nu, end han gjorde forinden den 14. maj.
Og hvor Kilicdaroglu før var den, der svang taktstokken, og dermed den der bestemte, hvilke emner valgkampen skulle handle om, så er det vendt på hovedet efter den 14. maj, siger Hetav Rojan.
Den sidste del af valgkampen bliver nemlig ført på en måde, som Erdogan har mestret i snart 20 år. Nu handler det om at være 'den stærke mand'.