Han har skabt fred mellem gamle fjender og fået vrede soldater til at lave armbøjninger: Nu er han belønnet med Nobels Fredspris

Den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, er drivkraft for en utrolig udvikling. Men det er ikke uden problemer.

Etiopiens Abiy Ahmed har modtaget Nobels fredspris. (Foto: Eduardo Soteras © Scanpix)

Han er blevet sammenlignet med andre yngre karismatiske ledere rundt om i verden som Justin Trudeau og Barack Obama.

Den politiske drivkraft bag en af de mest gennemgribende forandringer af Etiopien har endda fået navngivet en bevægelse efter sig: Abiymania.

Efter premierminister Abiy kom til magten i april sidste år, indvilligede han i at føje sig efter den internationale domstol i Haags grænsedragning fra 2002, og på den måde sikrede han freden med nabolandet.

Fredsprisen er ikke bare en anerkendelse, men også et signal om den fortsatte opbakning til den store opgave, Abiy Ahmed står overfor.

- Komiteen håber, at Nobels fredspris vil styrke premierminister Abiy Ahmeds vigtige arbejde for fred og forsoning, siger formand for den norske Nobelkomité Berit Reiss-Andersen.

1

Men hvem er Abiy Ahmed?

(Foto: YONAS TADESSE © Scanpix)

Abiy Ahmed blev valgt af regeringspartiet sidste forår, efter hans forgænger trådte tilbage på baggrund af længere tids uroligheder.

- Det var en stor overraskelse, at han fik posten, men landet stod i en meget svær situation, og der var ikke rigtig andre, der bød sig til, siger DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, og henviser til, at premierministeren overtog et land i militær undtagelsestilstand.

Den nye leder og hans lidt uformelle stil, energi og løfter om omfattende reformer og åbenhed gav ham hurtigt vind i sejlene.

Siden han kom til magten, har han blandt andet løsladt tidligere politiske fanger, dissidenter er vendt hjem fra eksil, og hans reformer og måde at lede på bryder med, hvad man tidligere har set i landet.

- Han fremstår som en moderne mand og har blandt andet indsat en kvinde som præsident og på andre topposter, hvilket ikke er nogen selvfølge, siger korrespondenten.

Han nævner et andet eksempel fra sidste år.

- Der var en situation, hvor utilfredse, bevæbnede soldater marcherede til hans kontor og krævede mere i løn og - med hans ord - ville slå ham ihjel. Det endte det med, at han fik dem til at lave armbøjninger - og også selv gjorde det - fordi de havde forårsaget unødig uro, siger han.

Du kan se videoen af situationen her:

2

Hvorfor får han Nobels fredspris?

Abiy Ahmed (th.) ses her med den franske præsident, Emmanuel Macron. (Foto: LUDOVIC MARIN © Scanpix)

Kort fortalt fordi han har fået vendt et land, der var i militær undtagelsestilstand og på vej i kaos. Han har fået lagt en dæmper på urolighederne, skabt en fredsaftale med nabolandet Eritrea og været medvirkende til, at der også er kommet mere ro i det uroplagede Sudan.

Selvom det måske ikke er så overraskende for DR's Afrika-korrespondent, at Abiy Ahmed har været nævnt som en af favoritterne til at modtage den eftertragede pris, er det overraskende, at han får den i år.

- Han er midt i et af de mest fantastiske politiske projekter, og det er dog kun lige begyndt. Men han er en person, der har skabt noget politisk luft og ført ny energi til reformprocesser i et helt centralt land på det afrikanske kontinent. Og der er brug for nogle ledere, som kan være rollemodeller, siger han.

Etiopien er med sine 110 millioner indbyggere Afrikas næststørste målt på indbyggertal og er blevet mere interessant for investeringer udefra.

- Landet er det eneste, som ikke har været koloniseret, og det er et sted, hvor nabolandene kan kigge hen, og det økonomiske udviklingspotentiale kan smitte af.

Blandt nogle af dem, der er involveret i den økonomiske udvikling er også danske virksomheder som Arla og Dansk Industri.

Det kan du se mere om her:

3

Er der slet ingen kritik?

Demonstration i Addis Ababa. (Foto: Tiksa Negeri © Scanpix)

Jo. For situationen i Etiopien er på ingen måde uden uroligheder.

Samtidig med at landet er blevet mere frit, der er blevet plads til politiske modstandere, og der er blevet øget pressefrihed og mulighed for at komme ind i landet, fortsætter en række alvorlige og væbnede konflikter.

- Der er stadig millioner, som lever som internt fordrevne, og han har åbnet landet, men undladt at indsætte et fysisk militærpoliti, som kan stille sig mellem de stridende parter, siger Søren Bendixen.

Han henviser til landets mange forskellige etniske grupperinger, som ikke ser helt ens på, hvad den nyfundne frihed i landet skal føre til.

Også den danske udviklingsminister, Rasmus Prehn (S), gør opmærksom på, at der stadig er mange udfordringer i Etiopien og opfordrer til, at man holder "et kritisk og skeptisk blik" på udviklingen i landet.

Premierministeren efterlod dog et positivt indtryk på den danske minister, der mødte Abiy Ahmed i sommer.

- Jeg mødte en kolossalt karismatisk, humoristisk og levende mand, som virkelig udstråler politisk viljestyrke. Han virker til at være enormt dedikeret i forhold til at tale forsoning, fred og frie demokratiske valg, siger Rasmus Prehn.

4

Hvad kan Nobelprisen så egentlig bruges til?

(Foto: Maheder Haileselassie © Scanpix)

Udover at den kan ses som et rygstød og en opbakning til den udvikling, der allerede er i landet, kan den måske ses som et signal om, hvor vigtigt det er, at den positive udvikling fortsætter, siger Søren Bendixen.

- Det er så kæmpestort, det projekt Abiy Ahmed står med, og der skal virkelig kæmpes for, at det lykkes. Det her er jo stadig et politisk projekt, som kan fejle, så han får også prisen for at være en del af noget, der fortjener opbakning. Han er på en svær mission.

Efter planen skal der være valg i Etiopien til foråret, men ifølge korrespondenten er der tvivl helt øverst i systemet, om hvorvidt landet kan blive klar til at afholde det.