Han holder øje med mulige krigsforbrydelser: Vi skal samle beviserne nu

Rusland taber informationskrigen til nettets faktatjekkere, mener grundlægger af Bellingcat.

Eliot Higgins begyndte at blogge om krigen i Syrien. Ved hjælp fra fotos og andre åbne kilder lykkedes det ham at sandsynliggøre, at den syriske hær stod bag angreb med giftgas.

Putin er godt i gang med at tabe informationskrigen.

Nu handler det om at dokumentere de russiske krigsforbrydelser, inden beviserne forsvinder fra sociale medier som TikTok og beskedtjenesten Telegram.

Sådan lyder budskabet fra Eliot Higgins, stifter af dokumentationsgruppen Bellingcat.

- Vi skal samle beviserne nu, for når ting er online, sker det ofte, at de forsvinder med tiden. Og de kan være vigtige for fremtidige forsøg på at holde de skyldige ansvarlige, siger Eliot Higgins.

Hvis du ikke har hørt om Bellingcat før nu, er en introduktion måske på sin plads.

Det var Bellingcat, der afslørede de to russiske officerer, der var mistænkt for at stå bag angrebet med nervegiften Novichok i den britiske by Salisbury.

Det var også Bellingcat, der i 2016 afslørede, at det var russisk-støttede separatister i det østlige Ukraine, der nedskød det malaysiske fly MH17.

Og før Eliot Higgins startede Bellingcat, dokumenterede han som blogger styrets brug af giftgas mod civilbefolkningen i Syrien.

Folk holder øje med fakta

Bellingcat er med andre ord et uafhængigt onlinemedie og et fællesskab af faktatjekkere.

Folk, der kan bruge timevis på at studere en video på jagt efter en nummerplade, et hus eller andre tegn, der kan afsløre, hvor eller hvornår den er optaget.

Lige nu er deres øjne skarpt rettet med krigen i Ukraine. Og denne gang er det anderledes, oplever Eliot Higgins.

- For os, der har abejdet med at undersøge dette både i krigen og i Syrien og i konflikten Ukraine i 2014, er det første gang, at der har været en forståelse for, hvad det er vi gør fra dag ét, siger han.

- Jeg vil ikke sige, at der er mere indhold end fra krigen i Syrien eller konflikten i 2014. Forskellen er, at folk holder øje med det. De leder efter det, og de faktatjekker det.

En anden forskel er, at flere russere er blevet glade for sociale medier.

- Lige før konflikten startede, så vi masser af russere, der filmede russiske troppetransporter og lagde dem på TikTok. Det var muligt at fastslå ud fra de troppebevægelser, at den øvelse, der angiveligt skulle finde sted, i virkeligheden var forberedelserne til en invasion, fortæller Eliot Higgin.

Beskedtjenesten Telegram har også været værdifuld.

- De fleste sociale medier fjerner metadata, oplysninger om tid og sted for optagelsen, når indhold uploades, og det gør Telegram ikke. Så det har været en hjælp til at verificere videoer og afsløre misinformation, siger Bellingcat-grundlæggeren.

Mediet har en lille stab af fastansatte og frivillige, der arbejder fuldtid på at faktatjekke. Men ofte er det helt almindelige internetbrugere med en kritisk sans, der hjælper med at finde og samle brikkerne til puslespillet.

- Det kan være en aften, hvor de har tid til at gennemgå en video og geolokalisere den på et kort og dele det på Twitter, fortæller han.

- Det er aldrig sket før i dette omfang, og det har givet os et perspektiv på krigen, som vi ikke tidligere har haft som almindelige mennesker, siger han.

Russia-Ukraine Monitor-kortet opdaterer verificerede videoer fra krigen i Ukraine. Bag kortet står Centre for Information Resilience, Bellingcat, Conflict Intelligence Team og brugerne.

'Rusland er dårlige til misinformation'

Den slags gør det nemmere for Bellingcat og andre at lave kort, hvor man kan gå ind og se alle de fotos og videoer fra kampzonen, som er verificeret.

Det gør også, at en analytiker og blogger i Amsterdam er i stand til fra fotos og videoer dagligt at tælle, hvor mange køretøjer det russiske militær indtil videre har mistet. Tallet er i skrivende stund 1.300.

Putin er altså godt i gang med at tabe informationskrigen, mener Eliot Higgins.

- Det lykkedes ikke for ham at retfærdiggøre invasionen. Han hævdede, at det er nazister, der styrer Ukraine. Det tror jeg ikke, der er nogen fornuftige mennesker, der tror på, siger Eloit Higgins.

Samtidigt slipper der massevis af billeder ud, der dokumenterer russiske tab.

- Jeg tror virkelig, at medmindre du lever i Rusland og kun ser russisk stats-tv, så er det meget svært at tro på, at Rusland klarer sig godt i konflikten, siger han.

- Tidligere sagde vi, at Rusland er rigtigt gode til misinformation. Det passer ikke. De er rigtigt dårlige til misinformation, Vi var bare endnu værre til at bekæmpe den. Nu er vi halvgode til at bekæmpe den, og Rusland er stadigt lige så dårlige. Så er der byttet om på rollerne.

Han fortæller, at Ruslands misinformation for øjeblikket kan bestå i noget så simpelt som at stjæle ideer fra internettets konspirationsteorier, som man så deler på sociale medier.

- Det er noget, de har gjort i årevis, men nu er vi kloge nok til at forstå, hvad de gør, og der er et fællesskab, der er stort nok til at reagere, så det ikke får lov til at sprede sig.

Vinder vesten informationskrigen denne gang?

- Jeg vil sige, at vi, offentligheden, vinder informationskrigen mere end det er de vestlige regeringer. Det arbejde, som jeg ser i øjeblikket, er enkeltpersoner, der via sociale medier slutter sig sammen for at faktatjekke og dele information, siger han.

Onlinefællesskabet hjalp også Bellingcat med at undersøge en video fra russisk tv, der angiveligt skulle vise civile ofre for ukrainske vejsidebomber i Donetsk.

Flere brugere angav, at tydelige snit på kranierne af de brændte lig passede med de snit, som man foretager ved en obduktion. Noget, der blev bekræftet af en ekspert.

- Så det var muligt at fastslå, at separatisterne i det østlige Ukraine brugte lig til at iscenesætte 'false flag'-operationer, for at kaste skylden på den ukrainske hær, siger Eloit Higgins.

Angreb på civile skal dokumenteres

Afsløringerne stopper dog ikke Putin. Men det gør, at man kan dokumentere mulige krigsforbrydelser, allerede kort efter at de er sket, fortæller Eliot Higgins.

- Det står allerede klart, at der er vidtstrakt brug af klyngebomber fra russiske styrker i civile beboelsesområder. Det er potentielle krigsforbrydelser, der er brug for at blive undersøgt i fremtiden, siger han.

- Vi ser også angreb på civil infrastruktur, angreb, der virker vilkårlige og storstilede ødelæggelser i de områder, som de russiske tropper bevæger sig igennem, siger Eliot Higgins.

Amnesty International har også fordømt russisk brug af klyngebomber. Et våben, der rammer vilkårligt og derfor med stor sandsynlighed vil ramme civile, hvis det bruges i tætbefolkede områder. Rusland afviser anklagerne.

Men det ukrainske militær er også blevet beskyldt for at bruge klyngebomber, fortæller Eliot Higgins.

- Vi så det så sent som forleden i Donestk, hvor klyngebomber blev brugt og et stort antal mennesker blev dræbt. Og det er et russisk-kontrolleret område. Men der er mere tale om enkeltstående episoder, siger han.

- Hvorimod hvis du ser på steder som Kyiv eller Kharkiv (hvor russerne bomber, red.), så sker det hver eneste dag.

Eliot Higgins håber, at den øgede fokus på at få samlet dokumentation, mens krigshandlingerne sker, kan gøre en forskel.

- Jeg tror, at Ruslands ligegyldighed, når det gælder om at ikke at angribe civile områder, vil blive et problem for dem i de kommende år.

- Denne gang er det internationale retssamfund mere årvågent, siger han.