Han var Frankrigs ambassadør under angrebet på Charlie Hebdo. Nu kritiserer han Danmark for at ‘opgive fundamentale principper’

Regeringens lovforslag om koranafbrændinger sender et dårligt signal til dem, der kæmper for deres frihedsrettigheder i andre lande, mener tidligere ambassadør.

Frankrigs tidligere ambassadør i Danmark Francois Zimeray under Finn Nørgaard Foreningens uddeling af deres priser ved et arrangement på Christiansborg, februar 2019. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Danmark sender et meget klart signal, når regeringen foreslår en lov, der forbyder afbrænding af hellige skrifter såsom Koranen og Biblen.

- Signalet er: Hvis I brænder vores ambassader, truer vores journalister og demonstrerer på gaden, så følger vi jeres ordrer og opgiver vores fundamentale principper.

Sådan lyder kritikken nu fra Frankrigs tidligere ambassadør i Danmark Francois Zimeray.

Zimeray var ambassadør i Danmark, da attentatet på den franske satireavis Charlie Hebdo fandt sted tilbage i 2015. Et angreb, der kostede 12 personer livet og skrev sig ind i Frankrigs historie.

Angrebet i Paris for otte år siden blev begået af islamister, der var vrede over, at bladet havde trykt satiriske tegninger af profeten Muhammed. Angrebet handlede om religion, ligesom konflikten om koranafbrændingerne gør.

Og i denne uge er forsiden af Charlie Hebdo faktisk prydet af en stikpille til Danmarks nye lovforslag.

Francois Zimeray var også til stede i Krudttønden i februar 2015 – en måned efter attentatet på Charlie Hebdo – da stedet blev udsat for et terrorangreb i København.

- Jeg har stor respekt for de danske myndigheder og for det danske folk. Jeg vil ikke give lektioner, men da jeg næsten mistede livet i Danmark, netop på grund af disse spørgsmål, er jeg bekymret og har lyst til at dele, hvad jeg føler, fortæller Francois Zimeray til DR.

Og spørger man den tidligere diplomat, så sender Danmark et helt forkert signal til de personer, der kæmper for deres fundamentale frihedsrettigheder i andre lande.

Det forkerte signal til dem der kæmper for frihed

De seneste måneder har koranafbrændinger foran muslimske landes ambassader i både Danmark og Sverige vakt international opsigt.

Ifølge regeringen kan det have “store konsekvenser, der grundlæggende skader Danmark og vores ligesindede interesser i verden,” lød meldingen fra justitsminister, Peter Hummelgaard, i begyndelsen af september i år.

Derfor har regeringen fremsat et lovforslag om “forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund”. Det vil sige, at det skal være strafbart eksempelvis at brænde Koranen, Biblen eller Toraen. Forslaget sigter kun mod handlinger på et offentligt sted eller med forsæt til udbredelse af videre kreds.

Francois Zimeray blev udnævnt som ambassadør i Danmark i 2013. Han blev på posten i København i fem år, en usædvanligt lang periode. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Men uanset begrænsninger og formuleringer ændrer det ikke på den tidligere franske ambassadørs chok, da han hørte udmeldingen. Han mener nemlig, at Danmark med loven giver efter for pression fra en række muslimske lande.

- Jeg er chokeret over, at man tilpasser sig respekten for religion fra lande som Syrien, Saudi-Arabien, Iran og Pakistan – lande, hvor folk bliver dræbt, hvis de ikke accepterer religionens diktat, eller hvis de er ikke-troende, siger han til DR.

Også Charlie Hebdos chefredaktør, Gérard Biard, har kritiseret det danske lovforslag i et interview med Weekendavisen.

- Blasfemi er ikke at såre eller fornærme de troende, men at betvivle eller bespotte Guds magt. Og ved at nægte sine borgere denne ret tager man en helt grundlæggende rettighed fra dem. Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor alvorligt det er, siger han til avisen.

Forsiden på Charlie Hebdo i denne uge. (© Charlie Hebdo)

Denne uges forside af Charlie Hebdo er også en stikpille til Danmark, hvor der står:

- Hold op med at brænde Koranen… "Læs den i stedet!"... "Jeg dør af grin!"

Tidligere ambassadør Francois Zimeray understreger, at han har stor respekt for de danske myndigheder, og som tidligere diplomat er han udmærket klar over, at det er nødvendigt at kommunikere med lande som Iran, Syrien og Pakistan.

Men det ændrer ikke på, at lovforslaget i høj grad bekymrer ham. Han argumenterer nemlig for, at det er nødvendigt at huske på, at mange mennesker i disse lande netop kæmper for ytringsfriheden, religionsfriheden og demokrati.

I Saudi-Arabien er der blandt andet love, der gør det ulovligt for en muslim at skifte religion eller frasige sig islam, da det defineres som frafald og kan straffes med døden. I mange andre lande er det strafbart at krænke islam eller dens ritualer. I Qatar kan det koste en fængselsstraf på op til syv år, hvis man begår blasfemi mod islam, kristendom eller jødedommen.

Den danske regering har tidligere forsvaret det nye lovforslag ved at kalde det for “et målrettet indgreb”, som ikke ændrer på ytringsfrihedens frie rammer i Danmark.

‘Guds ord burde ikke være større’

Men er der overhovedet tale om ytringsfrihed, når man brænder en Koran af? Det spørgsmål svarer Francois Zimeray lidt tøvende på.

Han synes grundlæggende, at det er forkert at brænde bøger, men mener samtidig ikke, at svaret er at straffe folk for at gøre det.

Tilbage i 2020 blev Stram Kurs-stifter Rasmus Paludan tilbageholdt i Frankrig og herefter sendt ud af landet. Forud for Paludans besøg i Paris havde han orienteret den franske ambassade i København om, at han ville demonstrere ved Triumfbuen, og at der skulle brændes en koran af.

Koranafbrændingerne skabte voldsomme reaktioner i muslimske lande verden over. Billedet her er fra en demonstration i Pakistan i slutningen af juli måned. (Foto: © Rizwan TABASSUM, Ritzau Scanpix)

- I Frankrig var myndighedernes opfattelse ikke, at jeg havde gjort noget ulovligt, eller at jeg ville gøre noget ulovligt. Deres opfattelse var, at jeg måske ville gøre noget lovligt, som de ikke brød sig om - nemlig at brænde en koran, fortalte Rasmus Paludan dengang til Ritzau.

I Frankrig har myndighederne bredere rammer for at gribe ind mod eksempelvis afbrændinger af Koranen med henvisning til "opretholdelse af den offentlige orden".

Begrundelsen for at tilbageholde Paludan var netop, at han havde annonceret formålet om afbrænding, og at dette ville udgøre en forstyrrelse af den offentlige orden, lød det fra franske myndigheder.

Francois Zimeray mener dog ikke, at den lovgivning, man har i Frankrig, eller sagen om Paludan kan sammenlignes med lovforslaget i Danmark. Ifølge ham er der nemlig tale om to vidt forskellige ting.

- Den, lov vi har i Frankrig, handler om opretholdelse af den offentlige orden, det er ikke en lov, der straffer folk for at kritisere religion. Det er ikke en lov, der siger, at Guds ord er større end mænd og kvinders, lyder det fra den tidligere ambassadør.

Det mener han omvendt, at det danske lovforslag giver udtryk for. Ifølge ham kan man som nation og mennesker ikke være frie uden at chokere andre og udfordre folks verdenssyn.

- Frihed går hånd i hånd med forstyrrelse; der er ingen frihed uden at forstyrre eller chokere folk, der mener eller tror noget andet, fastslår den tidligere ambassadør.