Har du mistet overblikket i Ukraine? Sådan ser det ud i fem krigshærgede byer i dag

I Kyiv er folk ved at genetablere en form for hverdag, mens man i Butja stadig finder lig og ueksploderede granater.

En lokal beboer går rundt i foråret, der - krig eller ej -stadig spirer frem. Her i havnebyen Mariupol. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Det var formentlig begrænset, hvilke byer du kunne nævne i Ukraine, før krigen brød ud den 24. februar.

Men hurtigt blev det almindeligt at tale om Kyiv, Kherson, Mariupol, Odesa og Butja. Hvad end det drejede sig om missilangreb, raketter, belejringer, evakueringer eller mangel på varme, strøm og og vand.

Her mere end to måneder inde i krigen tager vi en status på de ukrainske byer, for hvordan står det egentlig til?

Overblikket kommer her.

1

I Kyiv springer træerne ud og 'hverdagen' er på vej tilbage

Magnolia-træer i blomst i botanisk have i hovedstaden Kyiv. (Foto: Oleg Petrasyuk © Ritzau Scanpix)

Supermarkeder, caféer, autoværksteder og frisørsaloner er bare lidt af det, der er genåbnet i hovedstaden Kyiv.

- Det er snart en måneds tid siden, at russerne trak sig væk fra byen, fortæller Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet med speciale i Rusland og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.

- Den måned har man brugt på at genetablere en form for hverdag, og det betyder i praksis, at rigtig mange forretninger er åbnet.

De forskellige institutioner i hovedstaden er også begyndt at vende tilbage. For en uge siden genåbnede for eksempel den danske ambassade, og før det havde flere andre ambassader gjort det samme.

Der er dog stadig af og til luftalarmer i byen, så det er ikke, fordi faren er drevet over - den er begrænset, påpeger Claus Mathiesen.

Under krigen har Kyiv mest været udsat for missilangreb, og går du i gaderne i dag, vil det ikke være russiske styrker, du møder.

- Det kunne man måske risikere på et tidspunkt. Der var blandt andet smågrupper af russiske soldater, som formentlig blandt andet var på jagt efter Zelenskyj og andre centralt placerede personer. Men det er der ikke tale om nu.

2

Kherson er fortsat besat og bliver mere og mere russificeret

Demonstranter reagerer på granater kastet af russiske tropper. Demonstranterne protesterer mod den russiske invasion i Kherson. (Foto: SOCIAL MEDIA © Ritzau Scanpix)

Den sydukrainske by Kherson har siden begyndelsen af marts været besat af russerne, og det kan mærkes i hele regionen, som bliver mere og mere russificeret.

I forrige uge skrev The Guardian, at internettet i byen Kherson er blevet omdirigeret, så det fremover er forbundet til det russiske internet.

Det vil betyde, at byens borgere formentlig vil være underlagt samme begrænsninger på internettet, som russiske borgere, skriver NetBlocks, som overvåger tilgængeligheden af internet forskellige steder i verden.

Derudover lød det den 1. maj, at indbyggerne i regionen skulle til at handle med rubler som valuta.

- Man har russificeret så meget, at man ikke bruger den ukrainske møntfod, hryvnia, men man bruger rubler. Det kan også være en indikation af, hvilke planer russerne har for fremtiden i hvert fald for de områder, siger Claus Mathiesen.

Alt efter hvilken relation folk i Kherson har til Rusland, vil der nok være dem, der tager besættelsen forholdsvis roligt, mens andre vil være bekymret for, hvad der kan ske, hvis russiske styrker bliver tvunget til at trække sig tilbage igen, fortæller Claus Mathiesen.

- Nogle organiserer demonstrationer, der har været forlydende om begyndende guerilla-krigsførelser, sabotageaktioner og den slags i regionen.

3

Langvarig russisk belejring har udmagret Mariupol

Røg stiger op fra en eksplosion i Mariupol den 8. maj. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Krigshærget, belejret og udbombet. De ord er i den grad gået igen, når vi har hørt om den ukrainske havneby Mariupol.

- Man kan vist roligt sige, at byen som sådan er i en temmelig sørgelig forfatning, lyder det fra Claus Mathiesen.

- Den er tæt på jævnet med jorden. I hvert fald store dele af den.

Byen har nærmest lige fra krigens start været omringet af russiske styrker, og senest er det byens stålværk Azovstal, der har været belejret af russiske styrker, og hvor ukrainske soldater og civile har siddet indespærret.

I weekenden kunne Ukraines vicepremierminister, Iryna Veresjtjuk, dog fortælle, at alle kvinder, børn og ældre er blevet evakueret fra stålværket, og det altså nu er de ukrainske soldater, der sidder tilbage.

Hvor mange der stadig bor i byen, er der forskellige tal på, men Claus Mathiesen vurderer, at det er omkring en fjerdedel tilbage af de normalt mere end 400.000 indbyggere.

- De har en halvsmadret by, hvor der længe ikke rigtig har været vand, strøm, varme og andet.

4

Odesa bliver fortsat angrebet, men ikke fra landjorden

Det karakteristiske blå-gule tog, som vi under krigen har set en del til, da mange ukrainere er flygtet med det. Her er en kvinde ved at tage afsted med familie og venner, inden toget kører fra Odesa i det sydlige Ukraine og mod vest til den slovakiske grænse. (Foto: Graham Martin / SOPA Images © © Graham Martin / SOPA Images)

"Sortehavets perle" bliver den sydlige ukrainske havneby Odesa kaldt, der - som navnet antyder - ligger ud til havområdet.

Den er dog ikke gået fri og under krigen har der været en "del angreb af raketter og missiler" rettet mod den, forklarer Claus Mathiesen.

Senest i weekenden var meldingen fra en talsmand fra bystyret ifølge Reuters, at flere missiler havde ramt Odesa.

- Byen ser forholdsvis ud til at være sluppet for egentlige angreb med styrker fra landjorden, forklarer Claus Mathiesen.

Men netop Odesas beliggenhed gør, at situationen i byen er usikker.

- Stemningen i byen er givetvis anspændt blandt andet på grund af alle de forlydender, der har været om, at der sker noget i udbryderrepublikken Transnistrien, som ligger vest for Odesa.

Der har nemlig været flere mystiske eksplosioner i den lille region Transnistrien, som egentlig hører til Moldova og er styret af prorussiske leder og russisk orienteret.

5

Man finder stadig lig og ueksploderede granater i Butja

11-årige Ulyana Nalapko, hendes søster og deres ven leger på en legeplads midt i den ukrainske by Butja. (Foto: ZOHRA BENSEMRA © Ritzau Scanpix)

I begyndelsen af april sendte billeder fra Kyiv-forstaden Butja chokbølger gennem Vesten.

Billeder af lig, der lå tilfældigt spredt i gaderne, og som kom frem, da russerne trak sig fra området.

Lige siden har ukrainerne været i gang med at rydde op i byen. Fjerne udbrændte militærkøretøjer, samt patroner og granater, der lå spredt over det hele, da DR' journalist Jakob Krogh var i byen for en måned siden.

- Der er stadig ikke vand, gas og el mange steder. Mange laver stadig mad uden for på grill, fortæller Jakob Krogh her en måned senere.

Desuden kan man ifølge ham også fortsat finde ueksploderede granater og miner mange steder.

Og så er der et "kæmpe arbejde" i gang med at finde ud af, hvem der er blevet dræbt, hvor det er sket, hvor de er begravet, og hvem der har gjort det.

- Man finder stadigvæk lig, der enten er forsøgt skjult eller begravet, siger han.

I nogle af de massegrave, der har været, er man fortsat i gang med at grave folk op for at give dem en ordentlig begravelse, forklarer Jakob Krogh.

Vil du vide mere, så husk, at vi hver dag opdaterer vores overblik over den seneste udvikling i Ukraine. Det kan du finde her.