Har du set det? Nasa afliver viral historie om et stående kosteskaft

En udfordring er gået viralt på de sociale medier, men Nasa har udgivet en video, som afkræfter historien.

Det hænder af og til, at sociale media-trends når vidt omkring, selvom de for de fleste måske kan virke lidt skøre. Den seneste omhandler noget så simpelt som en kost.

Et tweet gik nemlig viralt i denne uge. Der stod, at Nasa havde sagt, at på grund af jordens hældning den 10. februar ville det være muligt at sætte sin kost på gulvet stående, uden at skaftet ville vælte.

Det fik mange forskellige personer til at lægge videoer op, som bekræftede den udmelding fra Nasa.

Men der gik dog ikke længe, inden Nasa selv afkræftede det og kaldte det for et 'fupnummer'. Det gjorde de blandt andet ved at lægge en video op 11. februar, hvori de viser, at kosten også kan stå på andre datoer.

- Det her er et nyt socialt medie-fupnummer, der eksemplificerer, hvor hurtigt pseudovidenskab og falske påstande kan gå viralt. Selvom dette fupnummer er harmløst, viser det også, hvorfor det er vigtigt for os alle at tjekke fakta og lave undersøgelser, siger Nasa til IFLScience.

Facebook
Twitter
Emner: