Har indsamlet 33 millioner pund til coronakamp: 100-årig krigsveteran bliver slået til ridder

En tidligere kaptajn i den britiske hær har indsamlet 275 millioner kroner til kampen mod coronavirus.

Oprindeligt havde Tom Moore sat sig for at forsøge at indsamle 1000 pund til det gode formål inden sin 100-års fødselsdag. (Foto: Action Images / Peter Cziborra Livepic © REUTERS/Scanpix + Wikimedia (Creative Commons))

Den 100-årige

krigsveteran
Tom Moore, der har indsamlet millioner af pund til sundhedsvæsenet i Storbritannien under coronakrisen, skal slås til ridder.

Det fortæller den britiske premierminister, Boris Johnson, ifølge Sky News.

Dermed bliver Tom Moore til "Sir Tom" efter kåringen.

- Jeg er helt overvældet. Jeg har aldrig forestillet mig at blive belønnet med en så stor ære, siger Tom Moore til Sky News.

- Jeg vil gerne takke Hendes Majestæt Dronningen,

premierministeren
og den britiske befolkning. Jeg vil fortsat være til tjeneste.

Johnson: Han er en "ægte nationalskat"

Boris Johnson, der

nominerede
Moore til kåringen, som blev godkendt af dronning Elizabeth, kalder Moore en "ægte nationalskat".

Ifølge Boris Johnson forsyner Moore briterne "med et lys gennem tågen under coronakrisen".

Tom Moore, der fyldte 100 år den 30. april, er

krigsveteran
fra Anden Verdenskrig.

Den seneste tid har han indsamlet penge til kampen mod det igangværende coronavirusudbrud.

Han indsamlede penge ved at gå 100 omgange i sin 25 meter lange have med hjælp af sin rollator.

Oprindeligt havde han sat sig for at forsøge at indsamle 1000 pund til det gode formål inden sin 100-års fødselsdag.

Men det er gået langt over forventning. Ifølge Sky News har veteranen indsamlet knap 33 millioner pund. Det svarer til 275 millioner kroner.

Moore har desuden genindspillet klassikeren "You'll Never Walk Alone" sammen med sanger og skuespiller Michael Ball og et kor fra det britiske

sundhedsvæsen
.

Sangen strøg ind på de britiske hitlister, og Moore blev dermed den ældste kunstner, der har toppet singlehitlisten.

Over 35.000 personer har mistet livet i Storbritannien efter at have været smittet med coronavirus. Kun USA har på verdensplan registreret flere coronarelaterede

dødsfald
.

/ritzau/

Facebook
Twitter