De er der, når du tænder dit tv, eller læser nyheder på nettet.
De er der, når du går på sociale medier som Facebook, Instagram og TikTok.
Ruslands invasion af Ukraine er nærmest umulig at slippe for at forholde sig til i øjeblikket, selv hvis man forsøger at undgå det. Selvom det desværre ikke er nyt, at verden bliver ramt af krig, så rammer invasionen i Ukraine hårdere.
Det mener Rikke Nørgaard Elster, der er ledende psykolog i We.Care, der laver onlineterapi for blandt andet virksomheder og private. I den seneste uge har flere klienter beskrevet, at de henvender sig på grund af det, de kalder krigsangst.
- Andre krige som Irakkrigen har været længere væk, men for mange virker Ukraine som et land, der kun er en kort flyvning væk. Desuden kan vi bedre forholde os til fjenden, og mange oplever også, at vi er tættere kulturelt knyttet til ukrainere, siger Rikke Nørgaard Elster.
At se krig, ødelæggelse og død på enten telefonen eller på tv gør nemlig noget ved os, fortæller hun. For dem, der tidligere har oplevet traumatiske hændelser, kan det nemlig sætte en masse i gang. Og de traumer behøver ikke engang være relateret til krig.
- Det kan eksempelvis være den video, der blev vist på sociale medier for nogle dage siden, hvor et russisk militærkøretøj kørte nogle ukrainere ned. Det kan trigge både tidligere ofre og pårørende for færdselsuheld, siger hun.
For dem uden knap så voldsomme traumer har det også indvirkning.
- Nogle får lidt en følelse af opgivenhed, modløshed og en følelse af, hvad der nu skal ske. Det kan for nogle føles som depressive symptomer, og nogle kan endda opleve fysiske smerter i for eksempel maven, fordi nervøsiteten gør, at man spænder op i kroppen.
Særligt efter to år i en kedelig, grå coronasuppe af hjemmearbejde, selvisolation, sygdom og dødsfald kan følelsen af modløshed være endnu større.
Af den grund giver Rikke Nørgaard Elster dig fem råd, som kan gøre hverdagen med krig og frygt lidt nemmere at håndtere.
Føl det, og anerkend det, du mærker
- Når du ser nyheder, så mærk, hvad det gør ved dig. Det er klart, det føles uoverskueligt, vanvittigt og alt for tæt på, men flygt ikke fra det. Man kan næsten ikke undgå at blive bombarderet med det på medier, men mange taler også ofte om det, også når man er sammen med familie, venner og bekendte.
- Tænk over, hvor modige de er, dem, der er i krig, eller dem, der flygter. Tal eventuelt med din omgangskreds om, hvordan du ville håndtere det, hvis det var dig.
- Det grundlæggende for at komme videre er anerkendelse. Det kan være svært for mange, og det er også, derfor vi ser mange, der først opfatter, de er stressede alt for sent, og når de allerede er gået ned.
Træd væk fra det
Når du så har følt krigens rædsler, er det lige så vigtigt, at du træder væk fra dem igen.
- Det kan lyde som en floskel, men der er både krig og kærlighed, og selvom krigen fylder meget nu, så skal der også være plads til kærlighed og alt det andet, der er godt.
- Leg med dine børn. Sæt en komedie på. Grin, tal og fortæl din partner, hvor meget I holder af hinanden. Ring til din bedstemor eller bedstefar, som du måske ikke gør så tit, eller inviter dine venner på middag.
- Hvis du har svært ved at tage afstand fra det, så lad være med at slå dig selv oven i hovedet. Løb eller gå en tur i stedet, eller gør noget, som du holder af at lave.
Afvej og afgræns
Hvis du nærmest føler, at krigen udspiller sig på din telefon med notifikationer om angreb og atomkraftværker under beskydning, så kan du med fordel give din telefon lidt fri.
Sæt notifikationerne på pause, eller slet måske dine nyhedsapps. For det handler om, at du begrænser din adgang til nyheder, så følelserne og hjernen får en pause og lidt fred.
- Begræns, hvor meget du læser eller ser nyheder. Sæt måske en grænse på en halv time, hvor du ser nyheder på din telefon – måske et kvarter om morgenen og et om aftenen.
- Når du hele tiden læser nyt og bliver opdateret, så fylder det også mere i dine tanker, siger Rikke Nørgaard Elster.
Overvej, hvad du selv kan gøre
Følelsen af at være handlingslammet er nok noget, flere kan genkende i øjeblikket. For det at handle er naturligt, hvis vi mennesker ikke er tilfredse med en bestemt ting. Og det er faktisk også sundt at gribe til handling, fortæller hun.
- Se, om man kan donere noget til nødhjælp eller på en eller anden måde hjælpe ukrainerne. Det kan være med til at fjerne følelsen af modløshed, hvis man gør noget.
- Vi har lige været igennem en coronakrise, hvor vi som individer ikke havde store muligheder for at ændre situationen. Men i denne krig kan man hjælpe et andet menneske ret let – også fordi vi ikke selv er ramt af krig.
- Det er naturligvis meget risikabelt at ikke være boots on the ground i Ukraine, men vi kan støtte ukrainerne. Og det kan give en følelse af at være en af hverdagens helte.
Tal om det, og få hjælp, hvis du har behov
Det er meget individuelt, hvordan man håndterer krigens rædsler. Men hvis man føler, det bliver et problem, så bør man søge hjælp, fortæller Rikke Nørgaard Elster.
- Hvis det begynder at påvirke din hverdag, og du over længere tid har svært ved at koncentrere dig i skolen, på arbejdet eller i dit sociale liv, så bør du søge professionel hjælp.
- I mindre alvorlige tilfælde har det naturligvis stor værdi at tale om det med ens venner og familie. Det giver en følelse af at være normal, når man mærker, at nogle i ens omgangskreds bekymrer sig om det samme som en selv.