En ny regering har i dag set dagens lys i Afghanistan.

I hvert fald har Taliban udpeget flere prominente medlemmer af den midlertidige regering, som i den kommende tid skal lede landet. Det meddelte bevægelsens talsmand, Zabihulla Mujahid, på et pressemøde tidligere i dag.

- Vi ved, at folket i vores land har ventet på en ny regering, lød det blandt andet fra talsmanden.

Blandt udnævnelserne er mullah Mohammad Hasan Akhund, som bliver leder af den nye afghanske regering, og mullah Abdul Ghani Baradar, den tidligere leder for Talibans politiske kontor i Qatar, som bliver vicepremierminister.

Også den terroranklagede Sarajuddin Haqqani, som er eftersøgt af blandt andet FBI, er udnævnt til ny indenrigsminister. Haqqani er leder af Haqqani-netværket, der til forskel fra resten af Taliban er katgoriseret som en terrororganisation af USA.

Fra republik til islamisk emirat

Taliban har samtidig udnævnt bevægelsens åndelige og religiøse leder, Mawlawi Hibatullah Akhundzadam, til Afghanistans emir.

Dermed står det klart, at der ikke længere kommer til at være en præsident i Afghanistan, som i dag går fra at være en republik til at være et islamisk emirat. Og ser man på ministrene, så er det altså Talibans gamle garde, som fremover skal lede Afghanistan.

Det fortæller Nanna Muus Steffensen, som er Afghanistan-korrespondent for Weekendavisen, fra Kabul.

- Det her er Talibans kerne. Mullah Baradar har været med til at stifte Taliban og var nær med grundlæggeren mullah Omar. Og så er der mullah Akhund, som bliver premierminister, og man må bare sige, at han er, hvad man ville kalde en Taliban-hardliner, siger hun og fortsætter:

- Og så lægger man mærke til, at mange af de her navne er mullaher (islamisk lærde og eksperter i religiøse spørgsmål, -red.) eller andre religiøse lærde, og det er altså dem, der kommer til at stå i spidsen for Afghanistans offentlige administration.

Vil holde Afghanistan i et jerngreb

Den nye regering består altså udelukkende af Talibans egne folk. Det på trods af, at Taliban flere gange har hævdet, at en kommende regering ville favne alle Afghanistans befolkning og alle dens forskelligheder.

- Hvis man har troet på det, så er man blevet gevaldigt skuffet i dag, siger Nanna Muus Steffensen.

Den fremlagte regering – som ifølge Taliban er midlertidig – tegner nemlig ikke til at være den inkluderende regering, som bevægelsen ellers havde lovet afghanerne, siger også Mona Sheikh, seniorforsker på Dansk Center for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i militante bevægelser, heriblandt Taliban.

- Den regering, som der er lagt op til på nuværende tidspunkt, ser ikke særlig inklusiv ud –der er ikke andre end Taliban, der indgår, og den tæller hverken kvinder eller etniske minoriteter. Der indgår indtil videre kun to tajikkere, en uzbeker og resten er pashtuner e. Derimod tegner den et billede af, at Taliban vil forsøge at holde Afghanistan i et jerngreb, indtil de har styr på situationen i landet, siger hun.

Meget afhænger af folkets reaktion

Det gik da heller ikke den fremmødte presses næse forbi, at der ingen kvinder var repræsenteret i den midlertidige regering på trods af, at Taliban har opfordret kvinder til at slutte sig til regeringen. Adspurgt svarede Talibans talsmand blot, at man endnu ikke havde udpeget hele regeringen.

Om Taliban rent faktisk kommer til at leve op til løftet om en mere bredt favnende regering, kommer dog helt an på, hvor stort et pres den midlertidige regering kommer til at møde i den kommende tid, siger Mona Sheikh.

- Man kan allerede nu se, at der er aktive demonstrationer rundt omkring i Afghanistan, selvom de prøver at holde det nede, siger hun.

- Taliban-regimet kan ikke komme udenom, at Afghanistan er et samfund, der rummer mange forskelligheder, og at det ikke kun handler om at tilvejebringe stabilitet, men også om at skabe lighed, både når det kommer til kvinder og til etniske minoriteter, siger hun.

Som en trykkoger

Selvom Taliban før har siddet med magten i Afghanistan, så er meget forandret, siden de blev vippet af pinden ved den amerikanske invasion i 2001.

Formår bevægelsen ikke at omstille sig til et mere moderne Afghanistan, kan det vise sig at blive et stort problem for dem, vurderer Mona Sheikh.

- Vi har snakket meget om, at Taliban har ændret sig og er blevet mere politisk taktiske, men det mest interessante er, at Afghanistan selvfølgelig også har ændret sig, og at der er kommet en rettighedsdagsorden, de ikke kan se bort fra. Og det er ikke en særlig kløgtig strategi at forsøge at holde masserne nede, indtil der er skabt stabilitet. Det vil ende med at være en trykkoger, siger Mona Sheikh.

Selvom regeringen er midlertidig, så skal afghanerne ikke forvente, at en permanent regering bliver fundet ved et valg.

Tværtimod venter der i fremtiden forhandlinger med flere regionale og lokale krigsherrer, og med den afsatte regering, heriblandt den tidligere præsident Ashraf Ghani.

- Taliban har lagt op til, at de gerne vil lave en eller anden form for magtdelingsaftale med nogle af de figurer, der appellerer til et andet segment. Men det er ikke, det de gør nu med en ren Taliban-regering. De siger selvfølgelig også, at det bare er midlertidigt, men nu må vi vente og se, siger hun.

Langt til vestlig konsensus

Hvad angår det fremtidige forhold til Vesten, så kan Taliban-regeringen også der forvente at møde et vist pres, siger Mona Sheikh:

- Med det oplæg, de kommer med i dag, der tror jeg, at de skal forvente noget modstand, blandt andet fordi de ikke leverer på det, de har annonceret. Hvis de vil blive på magten, må de lære at tænke som et parti frem for en som en modstandsbevægelse. For hvis de vil bevare magten, så skal de ikke bare kontrollere tropperne, men også få international anerkendelse, sikre legitimitet regeringsførelse, sikre investeringer og udviklingsmuligheder, siger hun.

Flere ledende medlemmer af regeringen, ikke mindst mullah Baradar, som var Talibans leder i forhandlingerne om den amerikanske tilbagetrækning, har i flere år haft en god dialog med USA.

Men det er ikke ensbetydende med, at den gode dialog strækker sig til resten af den vestlige verden, siger Mona Sheikh.

- Den amerikanske tilbagetrækning har skabt splid i Vesten, fordi man i Europa føler, at USA er gået enegang i forhold til de aftaler, der er blevet lavet med Taliban. Det kan betyde, at Vesten vil være meget splittet i forhold til, hvordan man skal forholde sig til Taliban, og det kan potentielt spænde fra sanktioner til at anerkende regimet. Det er de to yderpoler, så der er langt fra konsensus.