Hassan blev bragt til danskstøttet lejr efter seks forsøg på at krydse Middelhavet: 'Jeg vil gøre det igen'

Flygtninge evakueret fra Libyen til Rwanda har stadig øjnene stift rettet mod Europa.

26-årige Hassan fra Sudan samler kræfter i en lejr i Rwanda efter en hård tid i Libyen. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © Scanpix)

"Støttet af Danmark" står der på skiltet ind til Gashora Emergency Transit Centre.

Halvanden times kørsel fra Rwandas hovedstad, Kigali, finder man lejren, der huser flygtninge, som er blevet evakueret fra Libyens berygtede fængsler.

- Det var forfærdeligt i Libyen, der var tortur. Jeg oplevede folk, der blev skudt foran mig. Seks gange forsøgte jeg at krydse Middelhavet, men jeg fejlede hver gang og endte i fængsel, fortæller Hassen.

Han er 26 år og kommer fra Sudan. I tre år forsøgte han at komme fra Libyen mod Europa, men efter sidste forsøg blev han tilbudt at blive fløjet til Rwanda og få sin asylsag behandlet i det lille østafrikanske land. Det er nu fem måneder siden.

Lejren er støttet af blandt andet Danmark, Sverige og Norge. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © Scanpix)

'Jeg vil ikke tilbage'

De seneste to år har Rwanda åbnet dørene for de mest sårbare af dem, der ender i libyske fangelejre. Indtil videre er 515 blevet fløjet i sikkerhed i Rwanda.

De kommer fra Sudan, Somalia, Eritrea, Etiopien og Nigeria. Fælles for dem er, at de alle har forfærdelige historier at fortælle om deres ophold i Libyen. Og fælles for dem er, at de har et brændende ønske om at komme til Europa.

- Hvis det ikke lykkes for mig, så har det hele været forgæves. Jeg ser ingen fremtid i Sudan. Jeg flygtede på grund af usikkerhed og manglende muligheder. Jeg vil ikke tilbage, siger Hassan.

Flygtningelejren i Rwanda er blandt de mere komfortable af slagsen. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © Scanpix)

Rwanda indgik en aftale med FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR og Den Afrikanske Union i kølvandet på afsløringer af, hvordan flygtninge og migranter i Libyen blev fanget og handlet som slaver, når de forsøgte at komme til EU.

Især i Europa blev der klappet ad Rwandas velvilje til at løse et grimt problem, og samtidig åbnede det op for spekulationer om, hvorvidt det kunne være første skridt i bestræbelserne på at udlicitere asylbehandling.

Den danske regering er meget begejstret for tiltaget og har af flere omgange sendt penge efter projektet. I alt 51 millioner kroner er det blevet til, og lige nu bliver en del af de midler brugt til at udvide lejren.

Drømmen om at komme videre

Hassan har det ok i lejren. Han er befriet for Libyens pinsler. Han kan få undervisning, tage kørekort og får tre måltider mad hver dag. Ja, tilmed 100 kroner om måneden til små fornødenheder.

- Det er godt nok, for en tid, siger han.

Men det vigtigste for ham er drømmen om at komme videre. Udover at flere lande - deriblandt Danmark - betaler for lejren, så har en håndfuld også sagt ja til at genbosætte flygtninge.

Hassan har søgt om at komme til Sverige og venter lige nu på svar. Han har ret svært ved at forstå, at Danmark kan have et ønske om at ville sende asylansøgere til Rwanda i stedet for selv at tage imod dem.

Dansk besøg gav falske håb

Da en større dansk delegation med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i spidsen for nylig var på et hemmeligt besøg i Rwanda, lagde de også vejen forbi lejren her, og det skabte opmærksomhed blandt flygtningene.

- Vi blev meget begejstrede, da vi så den store delegation. Jeg tror, vi alle sammen tænkte, nu bliver det også en mulighed at blive flyttet til Danmark. Vi troede, det var derfor de var her, lyder det fra sudanesiske Hassan.

Mattias Tesfaye og Flemming Møller Mortensen udveksler aftaler med Rwandas regering. Foto: Rwanda Ministry of Foreign Affairs & International Cooperation

Ingen fortalte dem, at besøget mere handlede om at sende flygtninge fra Danmark til Rwanda og ikke omvendt. Danmarks nabolande Norge og Sverige har ellers taget imod en god del af de flygtninge, der er endt i lejren her.

I denne uge er et lovforslag fra den danske regering om at behandle asylansøgninger i udlandet til anden- og tredjebehandling i Folketinget.

Den lokale afdeling af FN's Flygtningehøjkommissariatet har dog meget svært ved at forstå den danske plan.

- Rwanda tager imod tre gange så mange flygtninge, som Danmark gør, og det er samtidig et land, som Danmark hjælper med at blive bedre til at håndtere asylsager. Så det virker noget modstridende, for ikke at sige kontraproduktivt, at et højt udviklet land som Danmark med et sofistikeret asylsystem skulle overflytte asylansøgere til et tredjeland, hvis asylsystem skal styrkes, siger talskvinden for UNHCR, Elise Laura Villachalene.

Elise Laura Villachalene fra UNHCR har svært ved at forstå den danske flygtningepolitik. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © Scanpix)

Samtidig takker hun for den økonomisk hjælp, Danmark yder til Rwanda og de flygtninge, der tages hertil fra Libyen.

- Det er helt nødvendigt. Uden støtte var det slet ikke muligt.

Flere rejser mod nord

De første tal for 2021 tyder på, at væsentligt flere vil forsøge at krydse Middelhavet i år end sidste år. Italien og Spanien er de klart største modtagerlande med henholdsvis 14.655 og 9.689 i år.

Ifølge UNHCR sidder der lige nu omkring 3.000 mennesker, som man gerne vil have hjulpet ud i de berygtede lejre i Libyen.

Selvom Hassan har levet under de mest horrible forhold i Libyen og forgæves har forsøgt at krydse Middelhavet seks gange, så er han parat til at gøre det igen, hvis ikke han får ophold i Europa eller Canada via ordningen i Rwanda.

- Så må de tage mig tilbage til Libyen, og så vil jeg forsøge igen, siger han.

Han er helt klar over risiciene. To af hans venner er druknet, men han vil hellere lide samme skæbne og vide, han gjorde forsøget end at strande her eller blive sendt tilbage til hjemlandet Sudan.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk