Hedebølge får muslimske kvinder til at protestere mod burkiniforbud

Kommune har lukket poolområde som svar på kvindernes demonstration, men kvinderne agter at fortsætte protesterne.

Efter terroranslaget i Nice i 2016 udstedte 26 franske byer et forbud mod at bade i burkini eller tøj, der demonstrativt viste religiøst tilhørsforhold. Men der gik ikke lang tid, før den franske forvaltningsdomstol erklærede forbuddene ulovlige. (Arkivfoto). (Foto: STRINGER © Scanpix)

En hedebølge over Frankrig har resulteret i historisk varmerekord, og udsigten til de høje temperaturer fik i denne uge en gruppe tildækkede muslimske kvinder til hoppe i byen Grenobles offentlige swimmingpool 'Jean Bron' for at udfordre et burkini-forbud.

Poolområdet Jean Bron er nemlig et af flere i landet med forbud mod badetøj, der dækker store dele af kroppen.

Med inspiration fra den amerikanske borgerrettighedsaktivist Rosa Parks forsøger kvindegruppen med deres demonstrationer at få kommuner i Frankrig til at tillade al slags badetøj i offentlige swimmingpools. De mener, at det er diskrimination, når de ikke må bære burkini, skriver flere franske og britiske medier.

- Vi er nødt til at bekæmpe fordomme og politik, der diskriminerer. Vi får frarøvet vores borgerrettigheder. Vi drømmer om at have det sjovt i swimmingpools ligesom andre borgere, når der er varmt i Grenoble, sagde to af kvinderne, der deltog i protesten, Hassiba og Latifa, til BBC.

Livreddere lukkede ned

Det er anden gang indenfor kort tid, at kvindelige aktivister protesterer over de lokale regler, og ifølge den franske radiostation Europe1 har kvinderne til hensigt at prostere igen i morgen for endnu engang at illustrere deres utilfredshed.

Flere hundrede har meldt sig til at deltage i demonstrationer, og på Facebook bliver det diskuteret, om andre aktivister skal møde op uden tøj på for at understrege, at valget af påklædning bør være frit.

Sidste søndags protester resulterede i første omgang i, at livreddere lukkede ned for poolområdet, mens kvinderne fik en mindre bøde på 35 euro af politiet for at overtræde Jean Brons regelsæt.

Siden har demonstrationen i Grenoble dog sat gang i en politisk diskussion om lokale regler og om det franske tildækningsforbud, der blev indført tilbage i 2010.

Politiske diskussioner om burkini

Borgmester i Grenoble, Eric Piolle, har forklaret, at badetøjsreglerne skyldes et hensyn til sikkerhed og hygiejne, og han mener helt generelt, at diskussionen om forbuddet er værdipolitisk og hører til blandt regeringspolitikere, siger han i et interview til Europe1.

Udtalelserne fra borgmesteren er blevet anfægtet af ligestillingsminister Marlene Schiappa.

Overfor Europe1 understreger hun, at det er op til kommunerne at fastsætte regler for brug af burkini i offentlige swimmingpools som den i Grenoble, og påpeger, at hun mener, kvinder bør have adgang til poolområderne uanset religion.

Det franske parlamentsmedlem for partiet Les Républicains (Republikanerne, red.), Eric Ciotti, er kontant i sine udmeldinger.

På Twitter har han efter demonstrationerne skrevet, at burkinien slet ikke hører hjemme i Frankrig, hvor "mænd og kvinder er ligestillede".

Ikke et symbol på islam

Burkinien har flere gange været centrum for politisk debat i Frankrig.

Efter terrorangrebet i Nice i 2016 udstedte 26 franske byer et forbud mod at bade i burkini eller tøj, der demonstrativt viste religiøst tilhørsforhold.

Dengang blev det blandt andet begrundet med, at det helkropsdækkende badetøj stred mod franske regler om sekularisme, men der gik ikke lang tid, før den franske forvaltningsdomstol erklærede forbuddene ulovlige.

Opfinderen af burkinien, australsk-libanesiske Aheda Zanetti, har også afvist opfattelsen af bade-beklædningen som religiøs. Ifølge hende er den helkropsdækkende badedragt nemlig slet ikke et symbol på islam, men snarere frihed:

- Jeg opfandt burkinien i begyndelsen af 2004 for at give kvinder frihed, ikke for at tage den fra dem, sagde hun i 2016 til The Guardian.

Facebook
Twitter