Heftige kampe i Elfenbenskysten

Elfenbenskystens mangeårige præsident Gbagbo er tilsyneladende ved at blive trængt op i en krog. Der er heftige kampe i Abidjan.

Tidligere præsident Gbagbos bevæbnede ungdomsbander er hårdt trængt i Abidjan (Foto: Jean-Philipe Ksiazek © Scanpix)

Der er heftige kampe i Elfenbenskystens største by Abidjan mellem styrker fra landets to præsidenter - Alassane Ouattara, som blev valgt i november og Laurent Gbagbo, som har nægtet at afgive magten.

Elfenbenskystens mangeårige præsident Laurent Gbagbo er tilsyneladende ved at blive trængt op i en krog efter at han i månedsvis har nægtet at afgive magten til sin efterfølger.

Langvarig nervekrig

De to præsidenter har holdt hinanden i skak i fire måneder, men for tre dage siden greb den nyvalgte præsident Ouattaras tilhængere til våben og tog kontrol med den nordlige del af landet og det fik i går regeringshæren til stort set af at give op. Mange soldater og officerer er deserteret i løbet af det seneste døgn.

Præsident Ouattaras styrker kontrollerer nu omkring 80 procent af landets territorium.

Dagens kampe står mellem tidligere præsident Gbagbos elitestyrker og hans bevæbnede bander på den ene side - og tilhængere af den nyvalgte præsident Ouattara på den anden.

Kampene foregår hovedsagelig omkring tidligere præsident Gbagbos residens og andre knudepunkter i Abidjan.

Udenlandske styrker i Abidjan

FN-styrken i Abidjan på 9.000 mand har taget kontrol med Abidjans internationale lufthavn efter at politiet og vendt ryggen til Gbagbo.

En fransk militærstyrke på 1.000 mand, der har været i den tidligere franske koloni siden en kortvarig borgerkrig i 2002, er rykket ud i dele af Abidjan for at beskytte franske og andre udenlandske statsborgere.

Elfenbenskyst kort

Elfenbenskyst kort

Facebook
Twitter