'Helt afgørende': Kinas mål om at være CO2-neutral i 2060 giver håb for Paris-aftalen

For første gang har verdens største udleder af CO2 sat et langsigtet mål.

En kvinde går i en oversvømmet gade i Macao i det sydlige Kina i august. (Foto: Xinhua / eyevine © Xinhua News Agency / eyevine. All Rights Reserved.)

Kampen mod klimaforandringerne har fået et uventet boost.

I en videotale ved FN's generalforsamling tirsdag aften gjorde Kinas præsident, Xi Jinping, nemlig noget, han hidtil har undladt. Han satte årstal på, hvornår Kina skal være CO2-neutral: Inden 2060.

- Kina vil skrue op for sit nationale klimabidrag ved at vedtage skærpede politikker og tiltag, sagde Xi.

Han oplyste, at Kinas udledning af CO2 skal toppe "inden 2030" og opfordrede samtidig alle lande til at skabe en "grøn genopretning af verdensøkonomien" efter coronakrisen.

Stort skridt

Kina er verdens suverænt største udleder af CO2, og det vækker udbredt glæde, at landet nu sætter helt konkrete klimamål.

Chefen for FN's Klimasekretariat, Patricia Espinosa, kalder nyheden "fantastisk".

- Et stort skridt mod at begrænse udledningen og et væsentligt skridt frem i det internationale samarbejde inden for klimahandling, skriver hun på Twitter.

Samme sted konstaterer topchefen for miljøorganisationen Greenpeace, Jennifer Morgan, at klimakrisen nu har topprioritet for styret i Kina. Hun kalder det "et vigtigt signal", som kalder på et svar fra andre verdensledere.

Præsident Xi Jinping talte til FN's generalforsamling i New York via videolink. (Foto: Justin lane © Scanpix)

Sætter mål, de kan nå

Jarl Krausing, som er international chef i den grønne tænketank Concito, siger, at vi endnu ikke ved, hvordan Kina har tænkt sig at nå landets ambitiøse klimamål.

Men han påpeger, at Kina plejer at holde, hvad de lover.

- Kineserne har en tradition for at tænke tingene godt og grundigt igennem og ikke sætte mål højere end det, de ved, de kan levere. Det giver grund til håb, siger Jarl Krausing.

Han forventer, at præsident Xi Jinping nu vil sætte turbo på især to tiltag, som allerede er i fuld gang i Kina.

Det ene handler om at omlægge landets energiforsyning til vedvarende kilder. For det andet vil man bruge store kræfter på at plante skov, som kan lagre kulstof.

En arbejder installerer et solpanel i Huaiyin i Jiangsu-provinsen i Kina. (Foto: China Stringer Network © Scanpix)

Trumps exit

Præsident Xi Jinpings tale i FN kom få minutter efter, at USA's præsident Donald Trump havde holdt tale samme sted.

Trump brugte blandt andet sin taletid til at kritisere Kinas "vilde forurening" og forsvarede sin beslutning om at trække USA ud af FN's klimaaftale fra 2015 - Paris-aftalen.

Analytikere peger på, at USA's exit giver Kina en mulighed for at bruge klimapolitikken til at få en international lederrolle.

Det er "helt klart et dristigt og nøje overvejet træk", siger Li Shuo, som er ekspert i Kinas klimapolitik, til BBC.

- De påtager sig det globale lederskab, som de kan se, USA svigter, siger Jarl Krausing fra Concito.

Han mener, at kineserne samtidig øjner en mulighed for at tjene penge.

- Man ser muligheder i at udvikle en moderne grøn økonomi, også med henblik på eksport af moderne grønne teknologier.

Klima-momentum

Men på trods af Kinas mere eller mindre ædle motiver, så glæder Concito sig over, at kampen mod klimaforandringerne lige nu oplever en sjælden rygvind.

Jarl Krausing peger på, at formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, for en uge siden hævede EU's klimaambitioner markant.

Samtidig har Demokraternes præsidentkandidat i USA, Joe Biden, lanceret en lignende plan, der kommer i spil, hvis han vinder valget i november.

- Det gør, at vi har nu et helt nyt momentum, der kan komme i spil, hvis Biden går hen og vinder det amerikanske præsidentvalg. Så har du altså Europa, USA og Kina - de største økonomiske magter i verden - der fuldstændig fast og entydigt siger, at vi vil og står fast på Paris-aftalen.

Facebook
Twitter