Tidligere i dag landede et stort gråt Challenger-militærfly ved Flyvestationen Aalborg.

Ombord var en besætning fra det danske forsvar. De kom direkte fra den fransk-belgiske kyst, hvor de den seneste måned har hjulpet det europæiske grænseagentur Frontex med at patruljere over Den Engelske Kanal.

Formålet har været at forhindre migranter i at tage den livsfarlige tur fra Frankrig til Storbritannien over Den Engelske Kanal og at fange de kriminelle netværk af menneskesmuglere, der hver dag tjener penge på at fragte nødlidende mennesker over kanalen i gummibåde.

Og missionen har været en succes, hvis man spørger flyets fartøjschef, Michael. Han ønsker at være anonym af hensyn til sit arbejde, men DR kender hans identitet.

Han fortæller, at de i alt har fløjet 14 missioner i den måned, de har været afsted, og har brugt cirka 60 timer i luften.

- Vi har stort set kun været på mission om natten, fordi det er dér, det franske politi siger, at der er mest aktivitet, fortæller han.

Hver gang de har spottet en båd enten på vandet eller ved kysten, inden den er blevet søsat, har de ifølge Michael sendt besked til det franske politi.

- Det franske politi bruger oplysningerne til deres redningsaktioner og sender mandskab ud for at sikre, at de her folk ikke omkommer ude i vandet, forklarer han og tilføjer, at de derudover bruger overvågningen på land til at forsøge at stoppe migranterne, inden de når ud på havet.

Og ifølge Morten Valentin Nielsen, der er major ved Flyvestation Aalborg, så har danskernes oplysninger været med til at sikre, at adskillige menneskesmuglere er blevet anholdt.

Billedet herunder viser ifølge ham det øjeblik, hvor belgisk politi stopper en bil og anholder flere mænd fra et stort mennskesmuglernetværk, efter at danskerne havde overvåget mændene fra deres fly i længere tid.

Overvågningsbilleder viser 30-40 mennesker i en gummibåd

Fartøjschefen Michael forklarer, at det danske militærfly er udstyret med overvågningsudstyr, der gør det muligt at spotte både mennesker og både på flere kilometers afstand fra luften.

- Ud for kysten ligger vi og patruljerer i en højde, der gør, at vi får nogle gode billeder med vores sensorer. Vi har et elektro-optisk kamera, som kan se om natten med infrarødt lys, så vi kan observere, hvad der foregår nede på overfladen - både på jorden og på havet, fortæller han.

På billedet herunder kan man ifølge Michael se en båd med migranter, som er taget med et af flyets kameraer fra luften.

- Det her er en gummibåd, som er søsat med x antal migranter - cirka 30-40 stykker, og vi kan se detaljerigdom, vi kan tælle, hvor mange mennesker der er ombord, vi kan se, hvilket udstyr de har med ombord, hvor stor motoren er, og så kan vi se deres nøjagtige lokation, forklarer han.

Men når beskeden om en båd er sendt videre, er det op til de franske myndigheder at handle, og den danske besætning får ikke at vide, hvad der sker med de mennesker de spotter. Dog må hverken den franske eller engelske kystvagt tvinge bådene til at vende om, og derfor er opgaven at sørge for, at der ikke sker ulykker.

27 dødsfald fik Frontex til at tilkalde hjælp

For det sker desværre ikke sjældent, at mennesker omkommer i forsøget på at krydse farvandet mellem Frankrig og Storbritannien.

Faktisk var det en ulykke, der i slutningen af november endte med at koste 27 migranter livet på Den Engelske Kanal, der fik Frontex til at bede Danmark om hjælp.

Rekordmange mennesker fra primært Iran, Irak, Sudan, Syrien og Eritrea har nemlig kastet sig ud i den farefulde færd i de seneste måneder.

Og Morten Valentin Nielsen fortæller, at menneskesmuglerne kun er blevet mere kyniske.

- De franske myndigheder rapporterer, at de (menneskesmuglerne red.) er begyndt at sabotere nogle af bådene, så de med vilje kommer i havsnød. På den måde tiltrækker de sig vores opmærksomhed, og så kan smuglerne sejle andre både over imens.

- Det er en forretning for kriminelle, og at der nogle gange dør nogle mennesker på havet, er de ligeglade med, siger han.

Føler de har gjort en forskel

Derfor er Hans Peter Andersen, der er chef for operationsafdelingen ved Aalborg Flyvestation, også glad for, at Danmark blev tilkaldt for at bidrage.

- Besætningen har virkelig følt, at de har gjort en forskel i den her overvågningsmission, siger han.

Men hvordan kan I være sikre på, at I er med til at hjælpe de her migranter?

- Det er også et super svært spørgsmål, for det ved vi jo ikke, om vi gør. Men vi kan forsøge at sikre os, at der ikke er nogen, der går ned, mens vi er på vagt dernede, siger han og fortsætter:

- Der er ikke nogen af dem (migranterne red.), der synes, det er særlig godt at være i Frankrig, men jeg tror heller ikke, der er nogen af dem, der synes, det er fedt at sidde i Den Engelske Kanal i december måned. Så vores fornemmelse er, at vi har gjort det bedre for dem.

Men i det store billede så gør de 14 missioner, som overvågningsflyet har fløjet, ikke den store forskel, mener Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

- Man kan godt flyve rundt og opdage lidt hér og dér, men det løser ikke det generelle problem, der er forårsaget af, at EU har en mislykket flygtninge- og migrationspolitik.

Livet i de franske lejre er livsfarligt

Det er da heller ikke noget nyt problem, at migranterne forsøger at krydse Den Engelske Kanal. Men det seneste år har markant flere gjort forsøget end tidligere.

Ifølge mediet Politico oplyser Frankrigs kystvagt, at flere end 33.000 migranter har forsøgt at krydse kanalen i år sammenlignet med færre end 10.000 migranter i 2020.

Ifølge DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen, bor mange af de potentielle asylansøgere i små iskolde telte i mudrede interimistiske lejre i Frankrig, og de er villige til at sætte livet på spil for at komme væk.

- Når jeg spørger dem, hvorfor de ikke bare søger asyl og bliver i Frankrig, så går der en fortælling igen om, at Storbritannien er det forjættede land – meget bedre end Frankrig på alle måder. De fleste virker også til at have en opfattelse af, at det er nemmere og hurtigere at få job på den anden side af Den Engelske Kanal, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

Hun tilføjer, at livet i lejrene i forvejen er så farligt, at migranterne sætter livet på spil hver eneste dag ved at blive der.