Klokken 11.00 offentliggør den norske nobelkomité, hvem der i år har gjort sig fortjent til at modtage årets Nobels Fredspris.
Komiteen består af fire tidligere politikere og en fredsforsker, som alle er fra Norge.
Og i år er der et rekordstort antal nominerede. Faktisk er 376 indstillet til prisen - nemlig 228 personer og 148 organisationer, skriver NRK.
Både flygtningekrisen, klimaaftalen, kampen mod atomvåben og seksuel vold er blandt temaerne, som har præget årets indstillinger.
Flere medier og beddingtjenester har givet bud på, hvem der er favoritterne blandt de nominerede:
Russisk avis
Den russiske avis Novaya Gazeta og menneskeretsforkæmperen Svetlana Gannushkina.
Avisen er en af få kritiske røster i Rusland, og flere af dens journalister er blevet dræbt. Fredsprisvinderen fra 1990, Mikahail Gorbatsjov, var med til at stifte den. Ytringsfriheden er under stadig pres i Rusland, og medierne har endnu ikke fået nogen fredspris.
Svetlana Gannushkina er en af Ruslands fremmeste menneskerettighedsforkæmper. En pris til Novaya Gazeta og Gannushkina vil provokere de russiske myndigheder.
Parter bag atomprogram
En anden modtager af fredsprisen kunne være parterne bag aftalen om Irans atomprogram. En aftale, der blev indgået i 2015.
Her er der flere aktuelle kandidater. Blandt dem er USA's udenrigsminister, John Kerry, Irans udenrigsminister, Mohammed Javad Zarif, og EU's udenrigschef, Federica Mogherini.
https://twitter.com/JZarif/status/688400928962179072
Aftalen tillader Iran at udvikle atomenergi til fredelige formål, men forbyder udvikling af kernevåben.
Parter bag klimaaftale
Klimaaftalen fra december sidste år blev indgået efter flere års forsøg.
Tre af aktørerne bag aftalen er nomineret: Frankrigs tidligere udenrigsminister, Laurent Fabius, FN's nyligt afgående klimachef, Christiana Figueres, og FN's generalsekretær, Ban Ki-moon.
Juan Manuel Santos og Timoleón Jiménez
Colombias præsident, Juan Manuel Santos, og Farc-leder Timoleón Jiménez var storfavoritter, efter den historiske fredsaftale mellem de to blev underskrevet i slutningen af september.
Men de kan være blevet fjernet fra favoritlisten, efter det colombianske folk overraskende sagde nej til aftalen ved en folkeafstemning i søndags.
De hvide hjelme
Omkring 3.000 medlemmer af De Hvide Hjelme, som er et frivilligt civilforsvar i en række byer i de oprørskontrollerede dele af Syrien.
De Hvide Hjelme bliver støttet af en lang række private organisationer, velgørere og regeringer, blandt andet Storbritannien og USA. USA har doneret 23 mio. dollar til hjælpearbejdet.
Over 130 medlemmer af korpset har mistet livet siden 2013. De Hvide Hjelme er for andet år i træk indstillet til Nobels Fredspris.
Græske øboere
Udover De hvide hjelme er der de græske øboere, der har modtaget tusinder og atter tusinder af flygtninge. De græske øboere roses for gæstfrit at have modtaget syriske bådflygtninge.
Nadia Murad
- Voldtægt bliver brugt til at ødelægge piger og kvinder og for at garantere, at de aldrig mere vil være i stand til at lave et normalt liv, sagde Nadia Murad til FNs sikkerhedsråd i december.
I august blev hun taget til fange af Islamisk Stat sammen med 150 andre kvinder i Mosul. Efter tre måneder med gentagende voldtægter hver dag slap hun fri.
Siden har hun rejst verden rundt for at fortælle historien om en verden, hvor kvinder mishandles.
Raif Badawi
Raif Badawi fra Saudi-Arabien. En blogger, som kæmper for menneskerettigheder. I 2014 blev han dømt til 10 års fængsel og 1000 piskeslag for at have fornærmet islam.
Denis Mukwege
Dr. Denis Mukwege fra Congo. Han har været nomineret til fredsprisen i en årrække for sit arbejde for kvinder, der er blevet voldtaget i borgerkrigene i Congo.
Edward Snowden
Edward Snowden, den amerikanske whistleblower, som lever i eksil i Russland efter at have afsløret omfattende amerikansk overvågning af civilbefolkningen i store dele af verden og statsledere allieret med USA.
Den amerikanske regering har tiltalt ham for spionage og lækage af statshemmeligheder.
Pave Frans
Blandt de nominerede i år er en kandidat fra Argentina – nemlig pave Frans – eller Jorge Mario Bergoglio, som han hed, før han blev pave.
Siden han blev overhoved for Den katolske kirke i marts 2013, har han gjort sig bemærket på flere områder, såsom i klimakampen, mod dødsstraf, kampen mod atomvåben og forsoning i Mellemøsten.
Pave Frans spillede ikke mindst en betydelig rolle i forsoningen mellem USA og Cuba.
Angela Merkel
Sygehuse og nødhjælpsorganisationer angribes, flere hundrede tusinde mennesker er dræbt, og mange millioner er drevet på flugt. Tysklands forbundskansler Angela Merkel har fået ros for at have vist lederskab i den europæiske flygtningedebat.
Merkel er nomineret til Nobels Fredspris af blandt andet en britisk professor, som siger, at han har nomineret hende for hendes arbejde for global fred og for hendes lederskab i en tid med stor ustabilitet.
Der uddeles i alt seks Nobel-priser, hvert år: Fysik, Kemi, Litteratur, Medicin, Økonomi og Fred.
Alfred Nobel stillede tre krav til fredsprisvinderne, og de skulle blot bare opfylde et af kravene. Det er to klare begreber: "reduktion af militærstyrker" og "gennemførelse af fredskongresser".
Og så er der en tredje formulering, som Nobelkomiteen ofte har valgt at tolke forholdsvis bredt: "nationernes forbrødring".
Kilder: NRK, VG