Her er fire teknologier, der holder kinesiske demonstranter i et jerngreb - og to, som de bruger til at slippe fri

Teknologi og masseovervågning spiller en nøglerolle i demonstrationerne i Kina

Demonstranter er trætte af Kinas nultolerancepolitik over for coronavirus. Foto: KENA BETANCUR. (Foto: © KENA BETANCUR, Ritzau Scanpix)

Politifolk har stormet kinesiske gader og angiveligt fået kontrol over de seneste dages historiske protester.

I en række storbyer, heriblandt Beijing og Shanghai, er unge kinesere gået på gaden for at demonstrere mod styrets strenge nul-corona-politik.

Demonstranterne forlanger mere frihed, og at både kommunistpartiet og landets leder Xi Jinping træder tilbage.

Men det kan få store konsekvenser for de kinesere, der går imod styret. Kina bruger højteknologiske metoder til at overvåge befolkningen.

- Al den data, politiet har kunnet indsamle i løbet af de seneste fire dage, er guld værd, når de nu engang skal ud at finde de her unge mennesker, der simpelthen har turdet gå på gaden og sige noget mod regimet, siger DRs Asien-korrespondent Philip Róin, som er bosat i Shanghai.

Her er fire af de teknologier, med hvilke Kina holder befolkningen i et jerngreb og to måder, hvorpå demonstranterne stritter imod.

1

Millioner af kameraer med ansigtsgenkendelse

Kameraer med ansigtsgenkendelse gør det muligt at identificere demonstranterne i realtid. Foto: REUTERS/Aly Song (Foto: © ALY SONG, Ritzau Scanpix)

Omkring halvdelen af verdens milliarder af kameraer er placeret i Kina, skriver New York Times.

Kameraerne, der ofte er udstyret med ansigtsgenkendelse, gør politiet i stand til – i realtid – at identificere de personer, kameraerne fanger.

- Der er kameraer på stort set hvert eneste gadehjørne. Og vi ved ikke, hvor mange af dem, der er de her super-AI-kameraer, som eftersigende kan analysere din alder, dit køn, og hvor du er fra udelukkende ud fra din kropsholdning, siger Philip Róin.

Det menes, at politiet besidder 2,5 milliarder billeder af personers ansigter, og de kan være guld værd: Jo flere billeder, desto bedre chance for, at ansigtsgenkendelsen kan identificere demonstranterne.

- Så hvis du har været på gaden, og dit ansigt er blevet scannet, så er du jo nok i deres kartotek, siger Casper Skallebæk Wichmann, der er kinaekspert og koordinater for den danske tænketank ThinkChina på Københavns Universitet.

- Så kan myndighederne gå ind bagefter og finde ud af, hvem der har været til stede. Og så får det nok en konsekvens, hvor man eksempelvis bliver arresteret eller bliver bortvist fra sit universitet, fortsætter han.

2

Bodycams på politi

Hvis ikke de store kameraer fanger demonstranternes identitet, gør de små 'bodycams' på politiets jakker det. Foto: REUTERS/Shannon Stapleton/Files (Foto: © Shannon Stapleton, Scanpix Denmark)

Ifølge Philip Róin og Casper Skallebæk Wichmann bærer politiet også såkaldte body cams. Altså små kameraer, der kan sidde på politiets jakker og komme ganske tæt på demonstranterne.

- Politiet står enormt tæt på de protesterende. Og når der står mellem 300 og 500 betjente, som alle har bodycam på, så er du ret sikker på, at dine biometriske data bliver opfanget, siger Philip Róin.

Han oplevede selv, da han stod og observerede en demonstration, at politiet skubbede ham og en masse andre kinesere op mod en væg.

- De råbte ad os og begyndte at lyse os i hovedet. Alle har jo stadig corona-masker på, så de bad os om at tage dem af, så deres bodycams kunne indfange, hvordan vi så ud, siger Philip Róin.

3

VM bliver vist uden tilskuere

Hov? Hvor er ansigtsmaskerne? Den statslige tv-kanal CCTV har købt rettighederne til VM i fodbold. Kineserne får dog et censureret feed uden billeder af tilskuerne. Styret ønsker ikke, at borgerne ser tilskuerne juble uden ansigtsmaske. REUTERS/Amanda Perobelli TPX IMAGES OF THE DAY (Foto: © Amanda Perobelli, Ritzau Scanpix)

Demonstranternes hovedkrav er at komme af med det strikse nul-covid-regime, landet har kørt med i tre år.

Som modsvar prøver styret at bevare fortællingen om, hvor farligt covid stadig er – også i resten af verden. Derfor ser det for eksempel ikke for godt ud, når tilskuerne til VM i Qatar ikke bærer ansigtsmaske.

Men det har Kina fundet en løsning på. De klipper simpelthen væk fra publikum, når det vises på TV i landet. Så hvor resten af verden kan se jublende fans undervejs i kampen, får Kina i stedet vist trænerbænken, så de ikke kan se de ansigtsmaskeløse tilskuere.

- Da jeg hørte, om det første gang, tænkte jeg, at det simpelthen er for dumt. Men nu har jeg set det bekræftet, siger Philip Róin.

- Formålet er at afskærme befolkningen fra en virkelighed, som de ikke skal kende til, fortsætter han.

4

Holder øje med sociale medier

WeChat samler de kinesiske pendanter til Messenger, MobilePay, Rejsekortet, Momondo i én app. Her kan det kinesiske styre nøje kontrollere, hvad borgerne foretager sig. Foto: REUTERS/Dado Ruvic/Illustration (Foto: © DADO RUVIC, Ritzau Scanpix)

Størstedelen af kinesernes digitale liv foregår i appen WeChat, der er ejet Tencent, en af Kinas største internetvirksomheder.

Tencent er under kinesisk lov og skal derfor udlevere al data, som myndighederne beder dem om.

- WeChat er blevet brugt af de protesterende til at dele billeder og videoer på trods af, at de godt kender konsekvenserne af at bruge appen, siger Philip Róin.

- Når myndighederne finder ud af, hvem de her mennesker er, så kan de linke dem til deres WeChat-profil og se alt det, de har sendt i løbet af de seneste par dage, fortsætter han.

Kinas styre overvåger ikke kun de sociale medier, de forsøger også at kontrollere, hvad der bliver delt, og hvad der bliver set på nettet.

Landets omstridte nationale firewall blokerer adgangen til en lang række af de mest populære services i resten af verden.

Og nu kontrollerer de også internettet internt i landet, forklarer Philip Róin.

- De forskellige profiler på de forskellige sociale medier i Kina er nu geotagget. Det vil sige, at hvis du lægger billeder af protester op i Shanghai, så er det kun folk i Shanghai, der kan se det. Det betyder, at folk andre stedet i landet ikke kan blive inspireret til at lave lignende protester, siger Philip Róin.

Han forklarer, at politiet også har blokeret internettet i de gader, hvor der har været protester.

5

Sådan stritter demonstranterne imod

De kinesiske demonstranter gør, hvad de kan for at omgå styrets censur. Philip Róin fremhæver blandt andet den trådløse tjeneste Airdrop, hvor man kan dele billeder og videoer mellem Apple-enheder.

Kineserne bruger det, helt lavpraktisk, til at dele billeder og videoer med hinanden, som ellers ikke vil blive godkendt af censuren.

- Det er blevet et yndet middel blandt folk, der er utilfredse i Kina. Men det har myndigheder fundet ud af, og så har de bedt Apple om at opdatere deres software, så Airdrop kun er åben for alle i cirka 10 minutter, inden den lukker igen, siger han.

Vestens foretrukne sociale medier Twitter, Facebook og Instagram er alle blokeret i Kina. Men de mest teknisk kyndige kinesere bruger en såkaldt VPN-forbindelse. Med den kan kineserne komme uden om blokeringerne fra landets nationale firewall. Det benytter især studerende, forklarer Philip Róin:

- Det er de mere intellektuelle og engelsktalende mennesker, som følger med i oversøiske medier og bruger det til at kommunikere med andre kinesere på en mere sikker måde, fortsætter han.

Det kan dog være farligt, hvis du bliver opdaget i at bruge en VPN-forbindelse i Kina.

- Det er ulovligt, så hvis de bliver taget i det, så har det også en konsekvens, siger Casper Skallebæk Wichmann.