Kampen om Frankrigs mest magtfulde post spidser til. Her er de fem, som har største chance for at vinde

Søndag 10. april bliver 12 præsidentkandidater skåret ned til to.

Valérie Pécresse, Marine Le Pen, Éric Zemmour og Jean-Luc Mélenchon prøver alle at vælte den siddende præsident Emmanuel Macron ved det franske præsidentvalg her i april. (Foto: © Grafik: DR)

Hvem skal stå i spidsen for Frankrig i de kommende fem år?

Det er spørgsmålet, franskmændene snart skal tage stilling til, når de skal vælge deres næste præsident.

12 håbefulde kandidater kæmper om den særdeles magtfulde post, som blandt andet indbefatter rollerne som statsoverhoved og militærets øverstkommanderende.

Søndag den 10. april bliver det afgjort, hvilke to der går videre til anden og afgørende runde 24. april.

Her er et overblik over de fem kandidater, der ifølge meningsmålingerne ligger forrest i feltet.

Emmanuel Macron: Frankrigs yngste præsident fører an

Emmanuel Macron

Det var på alle måder historisk, da den dengang blot 39-årige Emmanuel Macron kunne erklære sig som vinder af det franske præsidentvalg for fem år siden.

Udover at være den yngste præsident i Frankrigs historie – og landets yngste statsoverhoved siden Napoleon Bonaparte – havde Emmanuel Macron gjort det, som de fleste politiske iagttagere bare få måneder forinden havde troet, var en umulighed.

På rekordtid havde den for mange ukendte politiker fået opbygget en helt ny og levedygtig bevægelse på midten af fransk politik, La République en Marche ('Fremad med Republikken' eller 'Republikken i bevægelse', som det kan oversættes til på dansk), som havde formået at spille de to gamle magtpartier, Det Socialistiske Parti og Republikanerne, helt af banen.

Med to tredjedele af stemmerne udkonkurrerede Macron også modkandidaten, Marine Le Pen, fra den yderste højrefløj, som ellers havde oplevet større folkelig opbakning end nogensinde før.

Nu forsøger den 44-årige Emmanuel Macron at gentage succesen, selvom han indtil videre har brugt mere tid på at forhandle fred i Ukraine end at føre valgkamp.

Det er først på det seneste, at Emmanuel Macron for alvor er gået i gang med at føre valgkamp. (Foto: © LUDOVIC MARIN, Ritzau Scanpix)

Macron ønsker fortsat at modernisere sit hjemland og gøre det mere uafhængigt og slagkraftigt. Det skal blandt andet ske gennem omfattende skattelettelser og ved at hæve pensionsalderen fra 62 til 65 år. Og han mener stadigvæk, at der er brug for et stærkt internationalt samarbejde - ikke mindst når det kommer til EU.

Skal man tro meningsmålingerne, har Emmanuel Macron en god chance for at blive genvalgt. Lige nu står han til at få omkring 28 procent af stemmerne ved første valgrunde, hvilket vil give ham en billet direkte videre til den anden og afgørende runde. Også her fører han ifølge meningsmålingerne komfortabelt over sine modstandere.

Men franske valg har det med at overraske i 11. time, og i den seneste tid er Marine Le Pen begyndt at hale ind på ham. Hvor Emmanuel Macron for fem år siden vandt den afgørende valgrunde med et stort forspring, ser det ud til at blive noget tættere denne gang, hvis han endnu engang ender i duel med sin gamle rival.

Selvom Emmanuel Macron har en solid vælgerbase, er der også mange franskmænd, der ikke kan udstå ham. Han bliver beskyldt for at være verdensfjern, arrogant og 'de riges præsident'. Og på venstrefløjen føler mange, at han i de seneste år er rykket alt for langt til højre – ikke mindst når det kommer til spørgsmålet om indvandring og migration.

Derudover var vælgerdeltagelsen historisk lav i 2017, da han vandt første gang, og reelt var det kun en tredjedel af den franske befolkning, der havde stemt på Macron. Så det folkelige mandat har været begrænset til at begynde med.

Alt det kan gå hen og blive et problem for Emmanuel Macrons drømme om genvalg.

Find podcasten Stjerner og stribers portræt af Macron her.

Marine Le Pen: Højrefløjsdronning øjner revanche

Marine Le Pen

Efter at have domineret den yderste højrefløj i årevis lykkedes det Marine Le Pen fra partiet Rassemblement National - 'National Samling' - at gå videre til anden og afgørende valgrunde ved valget i 2017. Men hun snublede på målstregen efter en mislykket tv-debat mod Emmanuel Macron, der vandt med to-tredjedele af stemmerne.

Nu satser Marine Le Pen igen på at gå videre til anden runde. Og skal man tro meningsmålingerne, er det bestemt ikke urealistisk.

Siden sidst er 53-årige Le Pen værdipolitisk set blevet overhalet højre om af tv-debattøren og ultranationalisten Éric Zemmour, der har udfordret Le Pen på dét, hun er blevet kendt og berygtet for: Hård kritik af islam og indvandring. Linjen er dog stadig hård, og Le Pen går blandt andet til valg på løftet om en "folkeafstemning om immigration".

Hun har dog mest fokuseret valgkampen på privatøkonomi og den stigende økonomiske ulighed i Frankrig, som demonstranter i Gule Veste har råbt op om på de franske gader og stræder i årevis. Særligt uden for storbyerne og i de dele af den franske arbejderklasse, der enten føler sig hægtet af eller kørt over af globaliseringen, står Le Pen og partiet stærkt.

Opbakningen til Marine Le Pen er kun steget i den seneste tid. (Foto: © Sebastien Bozon, Ritzau Scanpix)

Le Pen blev født ind i Frankrigs absolut mest kendte - og dysfunktionelle - politiske dynasti. Som otteårig overlevede hun et bombeattentat mod sin far, Jean-Marie Le Pen, fransk politiks enfant terrible, der grundlagde partiet under navnet Front National.

Som ung uddannede hun sig som jurist og blev politisk aktiv i partiet, der i årevis var synonym med den excentriske Jean-Marie og hans utallige kontroversielle udtalelser om indvandrere, jøder og holocaust, som i flere tilfælde har udløst bøder og racismedomme.

I 2011 blev det for meget for Marine Le Pen, der så sit snit til at vælte farmand som formand, og hun forsøgte herefter at "af-dæmonisere" partiet, som i 2018 skiftede navn til Rassemblement National.

Men der rumsterer igen ballade i det gamle højrefløjsparti, der i 2022 er blevet for moderat for mange partifæller, som nu har meldt sig under Zemmours faner. Blandt afhopperne er Marine Le Pens egen niece, Marion Maréchal, familiedynastiets nyeste skud og politiske håb.

Find Stjerner og stribers podcast om Le Pen og hendes familie her

Jean-Luc Mélenchon: Venstrefløjens dark horse

Jean-Luc Mélenchon

Det var lige ved og næsten for Jean-Luc Mélenchon ved det seneste præsidentvalg i Frankrig for fem år siden.

Her overraskede den i dag 70-årige politikerveteran, som befinder sig allerlængst ude på den franske venstrefløj, nemlig alle ved at få næsten hver femte stemme i første valgrunde. Han manglede blot 600.000 stemmer for at gå videre til den afgørende valgrunde.

Denne gang satser Jean-Luc Mélenchon, som stiller op til præsidentvalget for tredje gang, benhårdt på at gå hele vejen. Ifølge meningsmålingerne ligger han lige nu på en solid tredjeplads efter præsident Emmanuel Macron og Marine Le Pen. Og han er kun gået frem i den seneste tid.

Den farverige og temperamentsfulde Jean-Luc Mélenchon har været af en del den franske venstrefløj siden studenteroprøret i 1968.

Han har rødder i kommunist- og trotskist-bevægelsen, og i mange år var han medlem af Socialistpartiet, hvor han også nåede at blive minister under daværende premierminister Lionel Jospin. Men i 2009 brød han med partiet og rykkede længere ud på venstrefløjen, og siden 2016 har han stået i spidsen for partiet La France Insoumise - 'Det Oprørske Frankrig - der også ligger yderst til venstre.

Ved præsidentvalget for fem år siden var Jean-Luc Mélenchon blot 600.000 stemmer fra at gå videre til anden valgrunde. Nu håber han på, at han kan gå hele vejen. (Foto: © pascal rossignol, Ritzau Scanpix)

Jean-Luc Mélenchon går målrettet efter at kapre de rådvilde røde landsmænd, som føler sig politisk hjemløse. Frankrigs nuværende venstrefløj er nemlig dybt splittet og med alvorlige samarbejdsproblemer, og ud over Jean-Luc Mélenchon er der ingen af de andre kandidater, som lige nu har en realistisk chance for at gå videre til anden valgrunde.

Blandt valgkampsløfterne finder man en sænkelse af pensionsalderen fra de nuværende 62 til 60 år, hæve mindstelønnen, indføre prisloft på særlige varer, legalisere cannabis samt bruge flere penge på klimakampen.

Men han vil også trække Frankrig ud af Nato og ændre hele det politiske system, så der blandt andet kommer flere folkeafstemninger. Og selvom Jean-Luc Mélenchon har taget afstand fra præsident Putins invasion af Ukraine, er det ikke mange måneder siden, at han betegnede Rusland ”som en partner, ikke en fjende”. Så sent som i januar sagde han, at han skam godt forstod præsident Putins modstand mod et eventuelt ukrainsk Nato-medlemskab.

Derudover har han aldrig lagt skjul på sin beundring for Hugo Chávez' omstridte socialistiske revolution i Venezuela.

Selvom Jean-Luc Mélenchon er den stærkeste venstrefløjskandidat, er spørgsmålet ifølge iagttagere, om hans synspunkter og valgprogram trods alt er for yderliggående til at kunne tiltrække de mere midtsøgende venstreorienterede franskmænd.

Hør mere om Mélenchon i dette afsnit af Stjerner og striber.

Éric Zemmour: Ultranationalist og skandalekonge

Éric Zemmour

Han har truet journalister med et gevær, sendt en strakt langefinger til en demonstrant og - fejlagtigt - påstået, at det nazi-venlige franske regime forsøgte at redde de franske jøder under Anden Verdenskrig.

Den 63-årige indvandringskritiske og ultrakonservative Éric Zemmour har en enestående evne til at forarge og forbløffe. Senest da Zemmour ikke formåede at irettesatte en gruppe tilhængere, der råbte at Macron var en morder til et stort anlagt vælgermøde tæt på Eiffeltårnet. Hans egen forklaring er, at han ikke hørte dem, men den forklaring er der flere, heriblandt præsidenten selv, som ikke køber.

Nu går Zemmour efter det absolut øverste embede i fransk politik.

Zemmour blev født i 1958 i pariserforstaden Montreuil og voksede op i en jødisk-algerisk familie. Han er uddannet journalist, har skrevet for avisen Le Figaro og blev kendt i den bredere offentlighed som en kontroversiel tv-debattør på den konservative tv-kanal CNews, inden han efter måneders spekulationer i december sprang ud som politiker til et vælgermøde, der endte i blodigt masseslagsmål og flyvende stole.

Hvor Éric Zemmour sparkede sin valgkamp igang med et brag, er han gået noget tilbage i meningsmålingerne i den seneste tid. (Foto: © Bertrand Guay, Ritzau Scanpix)

Eric Zemmour tordner mod eliten, muslimer, masseindvandring og den politiske korrekthed. Han har skrevet flere bøger, heriblandt bestselleren “Det franske selvmord” i 2014 om dét, som han karakteriserer som den stolte franske nations forfald. Derfor vil Zemmour nu "redde" eller "generobre" Frankrig med sit nystiftede parti Reconquête (Generobring).

I sine taler advarer Zemmour igen og igen om “den store befolkningsudskiftning”, en højreradikal race- eller konspirationsteori om, at en elite bevidst og gradvist udskifter hvide franskmænd med folk fra Afrika og Mellemøsten.

Han er tre gange blevet dømt for racisme, senest i januar for at kalde uledsagede flygtningebørn for “tyve, mordere og voldtægtsforbrydere”. For nogle år siden drømte “Frankrigs Trump” - som især den internationale presse kalder Zemmour - om en “fransk Putin”. Men siden den russiske præsident invaderede Ukraine, er skandalekongens popularitet faldet drastisk.

Måske der er grænser for, hvor mange skandaler en fransk præsidentkandidat kan overleve.

Hør Stjerner og Stribers portræt af Eric Zemmour her.

Valérie Pécresse: Fransk jernlady er presset

Valérie Pécresse

Det er en tung arv, Valérie Pécresse skal forsøge at løfte ved den første valgrunde 10. april.

Hendes parti, det gamle liberal-konservative Republikanerne, har nemlig en lang tradition for at levere franske præsidenter, heriblandt Jacques Chirac, Nicolas Sarkozy og ikke mindst den franske folkehelt general Charles de Gaulle.

Efter et tæt kampvalg mod stærke konkurrenter i december blev Pécresse partiets første kvindelige kandidat. Hun har betegnet sig selv som "en tredjedel Thatcher og to-tredjedele Merkel" efter henholdsvis den britiske jernlady og Tysklands tidligere mangeårige kansler, og hun er blandt andet gået til valg på at være en hård nyser over for kriminelle. I januar bedyrede hun, at hun vil "tage højtryksspuleren frem" for at skylle Paris' uroplagede forstæder rene for bandeledere, narkopushere og andre kriminelle.

Derudover er klassisk borgerlig politik som skattelettelser, nedskæringer i den offentlige sektor og en øget pensionsalder også på partiprogrammet.

Valérie Pécresse håber, at hun kan genrejse sit parti, Republikanerne, ved årets præsidentvalg. (Foto: © CLEMENT MAHOUDEAU, Ritzau Scanpix)

54-årige Valérie Pécresse har siden 2015 ledet regionen Île-de-France, der dækker Paris og omegn og dens 12 millioner indbyggere. Før det har hun været uddannelses-, forsknings- og økonomiminister under Sarkozy, og endnu før det var hun rådgiver for Chirac i Élyséepalæet, præsidentens kontor og embedsbolig.

Hun forlod kort partiet efter europaparlamentsvalget i 2019 i protest mod partiets højredrejning, men meldte sig ind igen i 2021 og omfavner nu en hårdere linje mod indvandrere - presset af både Le Pen og Zemmour.

Efter sin nominering i december stormede Pécresse ind på en andenplads ifølge Politicos vægtede gennemsnit af de franske meningsmålinger. Men hun er siden faldet støt, og der er nu lang vej til Élyséepalæet, og en genrejsning af det gamle republikanske parti har umiddelbart lange udsigter.

Tag med Stjerner og Striber til Versailles, hvor Valérie Pécresse til daglig bor.

De øvrige kandidater

Yderligere syv kandidater er på stemmesedlen på søndag. Som det ser ud nu i meningsmålingerne, har de dog ingen realistisk chance for at gå videre til anden valgrunde:

  • Yannick Jadot (De Grønne)

  • Fabien Roussel (Kommunisterne)

  • Anne Hidalgo (Socialisterne)

  • Philippe Poutou (venstrefløjspartiet Nouveau Parti anticapitaliste)

  • Nicolas Dupont-Aignan (højrepartiet Debout la France)

  • Nathalie Arthaud (venstrefløjspartiet Lutte Ouvrière - "Arbejdernes kamp")

  • Jean Lassalle (centerpartiet Résistons!)