Her er missilet USA brugte i Syrien

Tomahawk-missilet er både præcist og pålideligt, fortæller ekspert.

Ifølge det amerikanske forsvarsministerium affyrede to amerikanske krigskibe natten til fredag 59 missiler mod den regeringskontrollerede luftbase Shayrat nær byen Homs i Syrien.

Ifølge den syriske regering blev basen ”nærmest udslettet”, mens fem soldater blev dræbt i angrebet.

Og selvom det kan virke voldsomt at bruge 59 missiler med hver deres 450 kilo tunge sprænghoved, så er det en passende mængde til opgaven, vurderer Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet.

- Hvis det er en hel flyvestation, som der er tale om her, hvor man vil ramme det hele, både landingsbaner og taxiways, så er 59 missiler ikke voldsomt, siger han.

Missilangrebet kort fortalt

  • Klokken cirka 3.45 lokal tid natten til fremdag den 7.4. affyrede to amerikanske krigskibe 59 krydsermissiler mod Shayrat-luftbasen nær Homs i Syrien.

  • Seks soldater blev dræbt i angrebet som medførte omfattende materielle skader.

  • Angrebet blev udført som svar på det giftgasangreb, som i tirsdags dræbte 86 civile i Idlib-provinsen, Syrien.

  • Militærenheden, der udførte angrebet i Idlib, fløj fra Shayrat-basen. Læs mere om angrebet her.

Pålideligt missil

Tomahawk-missilet har været brug ved adskillige konflikter, siden det første gang blev taget i brug af amerikanerne ved Operation Desert Storm under Irakkrigen i 1991, fortæller Karsten Marrup.

- Det er et langtrækkende krydsermissil, som har været i brug i årtier, og som vi alle sammen kender ganske udmærket fra diverse konflikter, fordi det er meget pålideligt missil, et meget præcist missil og amerikanerne har brugt det i rigtigt mange konflikter igennem de sidste 20 år.

USA’s militær benyttede senest missilet i oktober, hvor militæret affyrede missilerne fra Rødehavet mod tre mål i Yemen.

Det skete efter, at oprørsstyrker havde beskudt amerikanske skibe over flere dage.

Missilerne blevet benyttet i Irak mod islamistiske grupper med tilknytning til al-Qaeda i september 2014.

Her er et udpluk af de konflikter, hvor USA har brugt missilet:

  • 1991: Under Irakkrigen brugte USA Tomahawk-missiler som led i Operation Desert Storm. Knap 300 missiler blev affyret fra krigsskibe og ubåde.

  • 1998: USA affyrede 415 Tomahawk-missiler mod en række mål i Irak som led i Operation Desert Fox.

  • 2003: Som led i invasionen af Irak affyrede USA mere omkring 800 missiler mod forskellige mål.

  • 2011: USA og Storbritannien bruger missilet i angreb på Libyens militærforanstaltninger i kampen mod Muammar Gaddafi.

  • 2016: USA affyrer missiler mod mål i Yemen.

Luftoverlegenhed og uønskede situationer

Der er typisk to typer situationer, hvor man benytter missilet, fortæller Karsten Marrup.

- Man vælger som regel i starten af en konflikt, hvor det handler om at opnå luftoverlegenhed, det vil sige at begrænse sin modstanders muligheder i luften, der vælger man altid at bruge ”stand off”-våben, altså våben, der bliver affyret på afstand, herunder krydsermissiler.

For eksempel modtog Gadaffi omkring 200 krydsermissiler i løbet af de første 24 timer af konflikten i 2011.

En Gaddafi-tilhænger bærer en plakat Libyens daværende leder, Muammad Gadaffi, efter USA's Tomhawk-angreb på en flådebase i Tripoli, Libyen, i 2011. (Foto: Scott Peterson © 2011 Scott Peterson)

- Det andet tidspunkt, hvor man ser dem brugt, er i situationer, hvor man har interesse i ikke selv at være til stede af forskellige årsager. Men hvor man vil skyde noget af fra distancen, og så lade det være ved dét.

- Og det er det her et godt eksempel på, for man har ikke lyst til at flyve ind og angribe inde i Syrien i de her områder, for det kan være, at de russiske luftforsvarssystemer, der står dernede, pludselig kunne udgøre en trussel.

Under radaren eller fravalg

Ifølge USA’s forsvarsministerium var Rusland blevet advaret om angrebet på forhånd.

Syriens hær har luftforsvarssystemer, der skal afværge luftangreb, og de er suppleret med Ruslands noget mere avancerede systemer, som er opsat ved luftbasen i Latakia og flådebasen i Tartus.

At Rusland ikke reagerer militært på det amerikanske angreb, kan der være flere grunde til, siger Karsten Marrup.

- Tomahawk-missilet er et lille missil, og det flyver lavt, så det kan være svært at opdage. Men samtidig flyver det kun 800 kilometer i timen, og de systemer, som russerne har, er så sofistikerede, at de burde kunne se dem.

- Men når der kommer 59 stykker, så er det som en snebold i helvede. For hvis man skyder fem-seks stykker ned ud af 59, så kan det jo næsten være det samme. Så det kan også være, at man har valgt at sige, at det kan man ikke gøre noget ved alligevel, siger Karsten Marrup.

For fjernt og for lavt

Han tilføjer, at det heller ikke kan udelukkes, at russerne faktisk har set missilerne på deres radar, men at deres luftfartssystemer har været for langt væk til at stoppe dem.

Ifølge en tidligere oberst og redaktør for et russisk militærmagasinet "Arsenal for Fædrelandet", Viktor Murakhovski, er det formentlig præcis, hvad der er sket.

Han siger til det russiske medie RBC, at luftforsvarssystemerne, som begge ligger over mellem 100 og 200 kilometer fra Shayrat-basen, ikke havde rækkevidde til at gribe ind overfor angrebet.

Samtidig fortæller han, at også missilernes evne til at flyve blot 30-50 meter over jorden, gør dem nærmest teknisk umulige at stoppe.

Det russiske forsvarsministerium har i dag meddelt, at de har i sinde at styrke Syriens luftforsvar som følge af angrebet.

Sådan så det ud, da USA i nat affyrede de mange missiler mod luftbasen nær Homs: