Her indtager maskerede iranske soldater britisk skib: ’Det er en provokation mod Vesten’

Ifølge ekspert kan situationen tyde på splittelse i Iran.

Den iranske revolutionsgarde har i dag offentliggjort en video, der viser, hvordan maskerede iranske soldater i går skaffede sig adgang til det britiske skib Stena Impero.

Bevæbnet med maskinpistoler kan man se soldater rapelle fra en helikopter ned på dækket af skibet, der er omringet af iranske speedbåde.

Beslaglæggelsen af det britiske skib er den seneste optrapning af en særdeles højspændt situation i området ved Hormuzstrædet, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Det var angiveligt for at gøre gengæld, at Iran beslaglagde skibet. Sådan lød meldingen i hvert fald i dag fra en talsmand fra Vogternes Råd i Iran.

Briterne belaglagde den 4. juli et iransk skib ved Gibraltar. Årsagen var, at de mistænkte, at skibet ville trodse EU-sanktioner ved at fragte olie til Syrien.

Den påstand har Iran flere gange afvist og forlangt, at skibet bliver frigivet.

Markering overfor egen regering

Claus Valling Pedersen, der er lektor i persisk ved Københavns Universitet, vurderer, at den iranske revolutionsgarde med offentliggørelsen af videoen vil sende et signal.

- Det er både en provokation mod egen regering og Vesten. De viser, at regeringen er koblet fra selve aktionen, og regeringens bestræbelser på at nærme sig en forhandling med Vesten er undermineret. De gør det klart, at der er en stærkere stemme i Iran, der ikke vil gå ad diplomatisk vej men tage konfrontationen, siger Claus Valling Pedersen.

Den britiske udenrigsminister Jeremy Hunt køber ikke iranernes forklaring om gengældelse og opfordrer Iran til at frigive det britiske skib. Han understreger, at tilbageholdelsen stiller spørgsmål omkring sikkerheden ved international transport i Hormuzstrædet.

Ejer af Stena Impero siger, at man har ønsket adgang til den 23 mand store besætning i havnebyen Bandar Abbas. Meldingen er, at alle ombord har det godt.

Sanktioner hårde for Irans økonomi

Claus Valling Pedersen siger, at Iran agerer som de gør, på grund af de sanktioner USA har pålagt Iran, og som er hårde for landets økonomi.

- Beslaglæggelsen er en del af en større konflikt, hvor Iran prøver at trappe op i Hormuzstrædet for at sige til EU og USA, at de er parate til at gribe til hårde midler, medmindre der kommer nogle forhandlinger om at få lempet sanktionerne, der er ved at forkrøble Irans økonomi helt og holdent, siger Claus Valling Pedersen.

Sanktionerne fra USA kom efter, at den amerikanske præsident Donald Trump trak sig ud af den internationale atomaftale med Iran fra 2015.

Iran har flere gange kritiseret EU for ikke at stå imod USA's ensidige tilbagetrækning fra aftalen.

Claus Valling Pedersen kalder den seneste beslaglæggelse for meget alvorlig:

- Der er en reel fare for, at konflikten bliver optrappet. Men det er jo set før, og det plejer at være sådan, at man finder nogle diplomatiske løsninger – og det er der også en chance for sker nu. Men situationen i Den Persiske Golf og Hormuzstrædet er nok mere tilspidset, end den har været nogensinde før.

Vogternes Råd kommenterer sjældent statslige anliggender. Når det gør, bliver det dog set som en afspejling af Irans øverste leder ayatollah Ali Khameneis synspunkter. Rådet samarbejder tæt med ayatollahen.

Konflikten i Hormuzstrædet

  • 8. maj: Irans præsident Hassan Rouhani siger på iransk stats-tv, at landet vil genoptage berigelsen af uran på højt niveau, hvis ikke EU-landene skærmer Iran mod USA's sanktioner.

  • 10. maj: USA meddeler, at landet har sendt B52-bombefly til Qatar, ligesom hangarskibet "Abraham Lincoln" er på vej til regionen på grund af en trussel fra Iran.

  • 13. maj: Fire tankskibe bliver udsat for sabotage nær havnebyen Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater. To af skibene er saudiske. Iran anklages for at stå bag sabotagen, men det afviser iranerne

  • 13. juni: To olietankskibe bliver angrebet med sprængladninger i Omanbugten. USA anklager Iran for at stå bag, men det afviser landet. Ingen kom til skade ved angrebene.

  • 20. juni: Iran skyder en amerikansk drone ned i Hormuzstrædet. Iran hævder, at dronen befandt sig over iransk farvand, men det afviser USA.

  • 4. juli: Den iranske olietanker "Grace 1" bliver bslaglagt ved Gibraltar med hjælp fra britiske marinesoldater. Det sker på mistanke om, at skibet er på vej med råolie til Syrien i strid med EU's sanktioner. Iran afviser, at det er tilfældet og kræver skibet frigivet.

  • 18. juli: Donald Trump hævder, at det amerikanske krigsskib "USS Boxer" har nedskudt en iransk drone, efter den kom inden for en kilometer af skibet. Iran afviser dagen efter, at USA har nedskudt en af landets droner.

  • 19. juli: Gibraltar forlænger beslaglæggelsen af "Grace 1" med yderligere 30 dage.

  • 19. juli: Iran beslaglægger den svenskejede olietanker "Stena Impero", der er indregistreret i London, Storbritannien. Ifølge de svenske ejere befandt skibet sig i internationalt farvand på vej gennem Hormuzstrædet.

  • 20. juli: En talsmand fra Vogternes Råd i Iran oplyser, at beslaglæggelsen af den svenskejede olietanker skete som gengæld for tilbageholdelsen af "Grace 1" i Gibraltar.

  • Kilder: Reuters, AP, AFP, Ritzau

/ritzau/

Facebook
Twitter