Historien, der ikke slipper Det Hvide Hus: Derfor tror Trump, Ukraine er imod ham

En teori om et it-firma, en såkaldt 'sort liste' og en ukrainsk journalist er bare nogle af grundene til, at USA's præsident mener, Ukraine er imod ham.

Donald Trump har sagt det igen og igen. Og igen.

Tanken om, at der sidder højtplacerede personer i den ukrainske regering, som er ude efter ham og vil gøre, hvad de kan for at spænde ben for ham, er for alvor flyttet ind i Det Hvide Hus.

Og som konturerne af en kommende rigsretssag mod præsidenten bliver tydeligere, står det også klart, at den opfattelse har bidt sig fast i dele af det republikanske parti.

Derfor - mener både præsidenten og hans partifæller - er det ikke bare rimeligt, men nærmest påkrævet, at Trump har bedt den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, om at efterforske korruption i Ukraine - ikke mindst forbindelsen til den tidligere vicepræsident, demokraten Joe Biden.

Kernen i det, der nu med al sandsynlighed fører til en rigsretssag - den blot tredje i USA’s historie.

Påstanden om, at regeringsfolk i Ukraine forsøgte at påvirke det amerikanske præsidentvalg i 2016 til fordel for Trumps rival, Hillary Clinton, er ikke en pludselig opstået fiks idé.

Og selvom den amerikanske efterretningstjeneste har konkluderet, at det var Rusland - og har tiltalt adskillige personer og indført sanktioner på den baggrund - holder Trump altså fast i, at ukrainerne forsøgte at alliere sig med Demokraterne for at ødelægge hans chancer for at vinde valget i 2016.

Mød manden, der har fået en ufrivillig hovedrolle i Trumps anklager mod Ukraine:

Det begyndte med 'den sorte bog'

I Ukraine ser man målløst til, mens beskyldninger flyver mod dem.

Anklager, der cirkulerer om en lille sort bog, Trumps tidligere og nu dømte kampagnechef Paul Manafort og korruption for mange millioner. Og i centrum af det hele sidder den ukrainske journalist og politiker, Sergij Lesjtjenko.

- Det er dem (Trumps folk, red.), der har smidt mig ind i det her rod, noget jeg aldrig har deltaget i, siger han.

For at forstå hvordan det begyndte, spoler vi tilbage til 2016.

Her fremlægger Sergij Lesjtjenko 22 sider, han har modtaget anonymt, og som viser sig at være en liste over ulovlige betalinger knyttet til den tidligere præsident Viktor Janukovitj.

Listen bliver døbt 'Den sorte bog'. Og i august fremlægger Ukraines Nationale Antikorruptionsenhed de samlede 800 sider, der dokumenterer det tidligere styres skyggeøkonomi.

Blandt disse er der 22 overførsler af pengebeløb til Trumps daværende kampagnechef, Paul Manafort, i perioden 2007-2012.

  • Sergij Lesjtjenko med dokumenterne fra den såkaldte "sorte bog". (Foto: Sergei Supinsky © AFP or licensors)
  • Af dokumentet fremgår det, at Paul Manafort er en af dem, som har modtaget betalinger fra præsident Viktor Janukovitj, som han var pr-rådgiver for. (Foto: Sergei Supinsky © AFP or licensors)
  • Donald Trump med sin tidligere kampagnechef, Paul Manafort, ved Republikanernes konvent i sommeren 2016. (Foto: Rick Wilking © Scanpix)
  • Trump bad i en telefonsamtale den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj om at undersøge tidligere vicepræsident, Joe Biden. Og det var helt rimeligt, mener Trump. (Foto: Saul LOEB © Scanpix)
1 / 4

I USA bliver en større undersøgelse af Manafort sat i gang. Han ryger fra Trumps kampagne og bliver sidenhen idømt 7,5 års fængsel for hvidvask af penge.

Hvorfor der går to år, fra Janukovitj bliver jaget ud, til Sergij Lesjtjenko modtager info om den såkaldte sorte bog, ved han ikke.

- Aldrig i mine vildeste drømme havde jeg forestillet mig, at Manafort-afsløringerne ville blive et emne i det amerikanske præsidentvalg i 2020, siger han.

Sidste år afgjorde en byret i Kiev, at offentliggørelsen af "Den sorte bog" var ulovlig. Ifølge domstolens afgørelse betød det indblanding i det amerikanske valg og var skadeligt for Ukraines interesser.

Manafort selv, ligesåvel som præsident Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, har ved flere lejligheder hævdet, at listen var et fabrikeret dokument.

Men dommen blev anket, og i sommer blev den oprindelige dom annulleret.

Spørgsmålene om 'Den sorte bog'

Fremlæggelsen af 'den sorte bog' var med andre ord ikke ulovlig.

Til trods for verificerede bankpapirer, der vidner om bogens ægthed, hævder Giuliani dog stadig, at bogen er svindel, og del af et forsøg fra Demokraterne ved hjælp af højstplacerede ukrainske politikere på at tilsværte Donald Trump og få indledt en undersøgelse af Manafort.

En udokumenteret påstand, der alligevel har sneget sig ind i de seneste ugers rigsretshøringer, hvor Republikanerne flere gange har nævnt den.

Blandt andet måtte den forhenværende ambassadør i Ukraine, Marie Jovanovitj, forklare, at hun ikke var bekendt med, at den skulle være forfalsket, og at offentliggørelsen af bogen i øvrigt ud fra et ukrainsk synspunkt mest af alt handlede om at belyse de mange millioner ukrainske skattekroner, som tidligere præsident Janukovitj har ført ud af landet.

- Jeg har ikke nogen oplysninger, der indikerer, at det blev gjort for at skade præsident Trump, lød det fra ambassadøren.

Upåagtet hævder Rudy Giuliani stadig, at der i Ukraine er tydelige tegn på korruption, og at der findes beviser for, at Demokraterne er indblandet.

Giulianis ukrainske forbindelser

Så sent som i sidste uge var han derfor igen i Kiev og i Budapest for at mødes med blandt andre Ukraines tidligere rigsadvokat Jurij Lutsenko.

Lutsenko er en stærkt kontroversiel person i Ukraine. Han har ingen juridisk uddannelse og bliver af antikorruptions-instanser betragtet som en karakter, der har understøttet korruption i stedet for at modarbejde den.

Den tidligere rigsadvokat, Jurij Lutsenko, har i Ukraine et noget tvivlsomt ry. (Foto: GLEB GARANICH © Scanpix)

Det er Lutsenko, der er hovedafsender på de udokumenterede påstande om korruption, der involverer demokraten Joe Biden, men efter at have set den kraftige hjemlige reaktion, trak han beskyldningerne tilbage.

Det er også Lutsenko, som ifølge en række vidneforklaringer sammen med Giuliani aktivt førte en kampagne for at få fjernet den tidligere ambassadør Marie Jovanovitj fra posten. Blandt andet ved at påstå, at hun skulle have præsenteret en liste med navne på personer mennesker, der ikke måtte retsforfølges.

Også den påstand har Lutsenko siden trukket tilbage, og det amerikanske udenrigsministerium har også afvist, at det skulle være tilfældet.

Jagten på den forsvundne server

Den tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani har flere gange fortalt, at han ufortrødent fortsætter sine egne undersøgelser for at hjælpe præsident Trump.

Det gælder også undersøgelser af påstanden om, at Demokraternes har samarbejdet med cybersikkerheds-firmaet Crowdstrike for at placere skylden for valgindblandingen i 2016 hos russerne. Og at beviserne for det findes tilsyneladende på en server i Ukraine.

Trump har flere gange sagt, at Crowdstrike er ejet af en ukrainsk milliardær. En af grundlæggerne af virksomheden, der har base i delstaten Californien, er en russisk-født amerikaner ved navn Dmitri Alperovitch, som kom til USA, da han var teenager.

Firmaet har meddelt, at alt i forbindelse med hackerangrebet på Demokraternes netværk i 2016, er blevet indleveret til forbundspolitiet FBI, og det fastholder, at deres konklusion stadig er, at det var et russisk angreb - en konklusion, flere efterretningstjenester i USA støtter.

Alligevel holder præsidenten fast i sin teori, der blev gentaget så sent som i forrige uge i et 53 minutter langt interview i tv-programmet Fox & Friends.

Mens det foreløbig står uklart, præcist hvad Trumps advokat, Giuliani, har foretaget sig i Ukraine i sidste uge, kan to af hans af tidligere samarbejdspartnere måske kaste lys over, hvad han tidligere har foretaget sig. Og om der har været tale om et reelt forsøg på at lægge pres på Ukraines præsident, Zelenskyj.

Igor Fruman og Lev Parnas, der angiveligt har ageret som en slags mellemmænd og har hjulpet Giuliani med hans undersøgelser i Ukraine, er nu sigtet for ulovlige politiske kampagnebidrag til Trump i en størrelsesorden af 325.000 dollars - omkring 2,2 millioner kroner.

Donald Trumps personlige advokat, Rudy Giuliani, ses her med sin samarbejdspartner, Lev Parnas, der nu er sigtet for på ulovlig vis at have bidraget til Trumps valgkampagne. (Foto: ARAM ROSTON © Scanpix)

Advokat for Lev Parnas har allerede gjort det klart, at han gerne afgiver både vidneforklaring og leverer eventuelle dokumenter, som måtte være relevante for Demokraternes igangværende undersøgelse af Donald Trump.

Fanget i et politisk slagsmål

Og så er vi tilbage ved rigsretsundersøgelsen i USA, hvor Ukraine ufrivilligt er blevet fanget i hvad der efterhånden ligner et beskidt indenrigspolitisk slagsmål.

Sådan lyder i hvert fald analysen fra den anerkendte politiolog, DR Nyheder har mødt i Kiev, Oleg Saakian.

- Vi har nogle temmelig uerfarne politikere, og de havnede i en temmelig alvorlig situation. Dels er der en krig, dels er der også den primært interne strid i USA – det gør dem til gidsler i denne konfrontation, siger Oleg Saakian.

- Her er den manglende erfaring af stor betydning for, at Zelenskyj ikke bare tog afstand med det samme uden at have en ordentlig strategi for et respons, siger han og fortsætter:

- Derfor blev amerikansk indenrigspolitik til ukrainsk indenrigspolitik, og forskellige politiske kræfter begyndte polemikken med, at det her var den nye regerings nederlag – mens andre råbte, at det var den gamle regerings.

Den amerikanske præsident Trump fastholder, at han ikke har handlet forkert og har blandt andet retfærdiggjort sine handlinger med henvisning til, at den ukrainske præsident, Zelenskyj, selv har afvist at være blevet afpresset.

Men Zelenskyj kunne ikke have handlet anderledes, mener Sergij Lesjtjenko - manden, som var med til at starte det hele ved at offentliggøre den såkaldte 'sorte bog'.

- Jeg kan ikke forestille mig, en præsident i et andet land stå ved siden af USA's præsident og sige "selvfølgelig blev jeg presset af denne her mand". Nej! Det er helt umuligt. Så det var et forsøg på at holde sig uden for denne her skandale, siger Sergij Lesjtjenko.