Historiker: Derfor kan Catalonien simpelthen ikke forlade Spanien

Catalonien var selv med til at stemme for forfatning, der ulovliggør løsrivelse.

Folk har de seneste uger demonstreret mod fængslingerne af catalanske politikere, mens der så i weekenden blev demonstreret for Spanien og fortsat national samling.

Ni hårde fængselsdomme til fem fremtrædende catalanske politikere har fået konflikten i Catalonien til at blusse op igen.

Men lige meget hvor meget folk går på gaderne og demonstrerer for løsrivelse, kommer det næppe til at betyde noget. Der er nemlig historiske årsager til, at Spanien ikke kan tillade Cataloniens løsrivelse.

Det forklarer professor og historiker Morten Heiberg, der især beskæftiger sig med Spanien fra Franco-tiden og frem.

- Der er mange i Spanien, der har den holdning, at hvis catalanerne ikke gider være med, så kan de bare skride. De er trætte af at høre om det.

Men så simpelt skal det ikke være, siger han.

- For ser man juridisk og politisk på det, så er det simpelthen umuligt, fordi den spanske grundslovs artikel 2 siger, at Spanien ikke bare er uopløseligt - det er også udeleligt. Det bliver understreget, at man ikke kan splitte landet ad. Det er derfor, at alt det, man ser nu, bliver erklæret ulovligt. For det må man ikke ifølge grundloven, siger Morten Heiberg, der er ansat på Københavns Universitet.

I dagens udgave af P3's nyhedspodcast Den daglige dosis får du hele historien om, hvorfor Catalonien vil løsrive sig. Hør den her - eller i din podcast-app:

0:00

Kongeriget Castilien og general Franco

Til at begynde med skal vi helt tilbage til kongeriget Castilien, som nutidens Spanien udspringer af.

Kongeriget dominerede i Europa og erobrede Latinamerika - men alligevel havde man problemer med at få periferien til at underlægge sig i Spanien.

- Castilien - den centrale del af Spanien - skulle opretholde et imperium og tjene en masse penge til det. Og det sled Madrid op, mens periferien så voksede sig stærkere, forklarer professoren.

Derfor har der altid været spændinger mellem de to.

- Spanien har gennem historien måttet kæmpe for at bevare kontrollen over Catalonien, mens Catalonien selv aldrig har haft styrken til at frigøre sig fra resten af Spanien.

Og de spændinger eskalerede så i det 20. århundrede, da general Francisco Franco tog magten ved kup efter Den spanske borgerkrig.

Han forsøgte ifølge historieprofessoren "at tvære Catalonien ud", så da Spanien blev et demokrati efter Franco, var det vigtigt for det nye styre at give plads til regionerne.

Stolte catalanere

Og der er Catalonien et ekstra særpræget tilfælde, da de på mange måder er deres egen nation kulturelt og sprogligt. Som en af få spanske provinser har de deres eget sprog og en høj grad af selvbestemmelse. Og så er det et ret velhavende område med industri og turisme over gennemsnittet.

- De har haft en historisk begrundelse, der går på, at de synes, de betaler for meget til resten af Spanien. Man vil hellere beholde pengene selv, siger Morten Heiberg.

- De er meget stolte af at være catalanere, og de føler en samhørighed med resten af Spanien - men i meget varierende grad.

Men problemet - for at vende tilbage til det - er grundloven. Den nuværende forfatning fra 1978 er den, der genindførte demokratiet efter Francos diktatur.

- Den grundlov, der forhindrer løsrivelsen, blev stemt igennem med et overvældende flertal, og derfor har catalanere selv været med til at konstruere den spændetrøje, som gør, at de ikke kan bryde ud, forklarer professoren.

I Spanien har de en forfatningsdomstol, som holder øje med, om grundloven bliver brudt, forklarer Morten Heiberg.

- Det er typisk for lande, der har haft diktaturer. De skal værne om forfatningen og sikre, at man ikke falder tilbage. Og det er den domstol, der peger på artikel 2 og derfor, at folkeafstemningen om catalansk løsrivelse var ulovlig.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter