Historiker: Mandelas død er ligesom Jesus'

Sydafrikanerne vil sørge, som var det selveste Jesus, der gik bort i nat, siger Sydafrika-ekspert. Fejringerne af landefaderen Mandela vil blive ved i flere dage.

Der vil blive landesorg, men også fest i Sydafrika i de næste mange dage, forudsiger Sydafrika-ekspert. (Foto: LEON NEAL © Scanpix)

Med Nelson Mandelas død har Sydafrika mistet sin ultimative faderfigur. Og det vil kunne mærkes over alt i landet, forudsiger historisker og Sydafrika-ekspert Gorm Gunnarsen.

- Det er svært at forstå, hvor stor en sorg sydafrikanerne føler over Mandelas død. Men man kan sige at reaktionen vil svare til, at Jesus var død. Så vigtig en figur har Mandela været for Sydafrikas selvforståelse og historie.

LINKBOX: Nelson Mandela er død

Det er i særdeleshed Nelson Mandelas rolle i at bekæmpe det hvide apartheid-styre og skabe grobund for demokratiske valg i Sydafrika, som giver ham en særlig position blandt sydafrikanerne.

- Mandela var på stemmesedlen med billede i 1994. Det var ham man stemte på, da de sorte stemte for første gang. Derfor hylder mange sydafrikanere også historien om at det var Mandela, der gav dem friheden, som en åbenlys sandhed.

LINKBOX: Tidslinje: Mandelas liv i årstal

I virkeligheden var der tale om en lang folkelig opstand, der førte til at landets racistiske apartheid-styre til sidst måtte give fortabt og lukke op for et valg, hvor hele landets befolkning kunne få lov at stemme ved parlamentsvalget i 1994.

Men en af hovedkrafterne bag dette var Mandela, der formåede at fastholde kravet om ens stemmeret for alle - uanset race og farve - med sit faste slogan: "én person, én stemme".

Og ifølge Gorm Gunnarsen var det helt fortjent, at Nelson Mandela i 1994 kunne lade sig hylde som landets præsident efter en jordskredssejr, der gav hans parti, ANC, over 60 procent af stemmerne.

Valgte forsoning i stedet for vold

- Når Mandela sagde noget, respekterede folk det. Han kunne med lethed have gjort sig selv til den nye Mugabe og skovlet rigdomme til sig og smidt de hvide ud, siger Gorm Gunnarsen.

Men i stedet valgte Mandela at føre en forsoningspolitik, der førte til at han gav amnesti til de hvide magthavere, der før hans befrielse systematisk havde dræbt og tortureret flere tusinde sorte sydafrikanere over årtier.

- Sandheds- og forsoningskommissionen åbnede for, at en masse forfærdelige historier om de hvides forbrydelser kom frem i lyset. Men det gjorde også, at der blev bilagt en masse had og skabt en selvforståelse i Sydafrika af, at man var en "Rainbow Nation", som Mandela kaldte det. Et folkefærd af flere racer og farver, fortæller Gorm Gunnarsen.

Trådte ud af rampelyset i tide

Allerede i 1999 trådte Nelson Mandela tilbage fra politik og blev i stedet en folkelig faderfigur, der mest optrådte ved større begivenheder.

Denne evne til at vælge sine kampe, sin tid og hele tiden have sit politiske projekt for øje - at alle mennesker skulle behandles ens uanset farve, race eller køn - var ifølge Gorm Gunnarsen, det der gør Mandela til noget unikt i nyere historie.

- Mandela formåede at blive den person, der samlede hele Sydafrika. Han var så tydelig i sin måde at tale om landet og projektet med at give alle de samme rettigheder, at han fortjener al mulig ros for den overgang, han var en ledende figur af.

Vil blive fejret i dagevis

Derfor vil sorgen og tabet af Nelson Mandela også få lov at fylde utrolig meget hos sydafrikanerne i de næste dage og uger.

- I den sydafrikanske kultur er begravelsen og fejringen af den afdøde den væsentligste festdag, man har. Når store ledere dør, er det der man fortæller historien om, hvem man er som nation både før, nu og senere.

Og her vil Nelson Mandela altså indtage en helt særlig plads i de sydafrikanske hjerter.

Facebook
Twitter