Historiker og præst: Derfor er Notre Dame-katedralen og dens skatte så uvurderlige

Franske brandmænd reddede flere uvurderlige kulturskatte ud af katedralen.

Mange af statuetterne i Notre Dame var allerede fjernet fra katedralen, som var ved at blive renoveret, da branden opstod. (Foto: Georges Gobet © AFP or licensors)

Paris vartegn gennem 856 år stod mandag aften i flammer, hvor mere end 500 brandfolk kæmpede i timevis med at få ilden under kontrol.

Det ikoniske spir og tagkonstruktionen kollapsede under branden. Men det lykkes beredskabet at redde diverse kunstskatte og religiøse og historiske værker inde fra Notre Dame.

Hvert år strømmer millionvis af turister til katedralen, som huser adskillige kunstværker og relikvier, der ifølge den franske historiker Camille Pascal udgør "en uvurderlig arv". Men hvad er det, der gør Notre Dame så speciel? Og hvilke dele af katedralen er de mest ikoniske?

DR Nyheder har spurgt kulturhistoriker og præst Anne-Mette Gravgaard, der mener, at Notre Dame er den vigtigste bygning i hele Europa.

Centrum for lærdom

Byggeriet af Notre Dame begyndte i 1163. (Foto: BENOIT TESSIER)

Notre Dame ligger på den østlige side af Île de la Cité, som ifølge Anne-Mette Gravgaard er begyndelsen på Paris tilbliven.

- Paris blev lærdommens sæde. Der var her, man kom til fra hele Europa. Ikke fordi man var specielt religiøs, men fordi det var her, at lærdommen var samlet, siger hun.

I Middelalderen var alting bundet op på teologien. Videnskaben var også bedrevet af teologer. Derfor ligger der en masse filosofi, teologi og kunsthåndværk i opførelsen af Notre Dame, mener hun.

- Katedralen er en manifestation af hele den dengang kendte verden for, hvordan man priser gud.

De kongelige besøgte i stor grad byen som en del af deres dannelsesrejse. Og i dag besøger 30.000 turister om dagen katedralen - det svarer til 13 millioner om året.

Og spørger man kulturhistorikeren, rummer selve katedralen mange ikoniske genstande. Nedenfor ses nogle af dem.

Rosevinduer

De tre store rosevinduer skaber lyset i katedralen. (Foto: Patrick Kovarik © AFP or licensors)

Kulturhistorikeren peger først og fremmest på de tre ældgamle rosevinduer, der sidder på katedralens nordlige, sydlige og vestlige facade.

Vinduerne er ifølge hende helt specielle, fordi de skaber det lys, der ses inde i kirken.

- De giver en helt dags gang. Det eneste sted man ikke har et vindue er mod øst. Men ellers kan man følge solens gang inde i kirken ud fra rosevinduerne.

Vinduerne på nordsiden overlevede efter sigende branden, men det er uvist, om de andre stadig står.

Det gotiske spir

Det gotiske spir blev ødelagt under branden. (Foto: Geoffroy Van Der Hasselt © AFP or licensors)

En af de ikoniske dele, der ikke overlevede gårsdagens flammer, er det gotiske spir, der har været en vigtig del af bygningen siden 1840'erne.

- Det er ikke bare et spir. Det er spiret, siger Anne-Mette Gravgaard.

Under branden røg spiret ned gennem katedralens tag og ramte den del, som præsten kalder for "paradiset".

- Paradiset er omkring alteret. Det er der, vi ledes mod, når man træder ind i kirken. Man taler om kirkens skib - selve kroppen på kirken - og paradiset er så ved alteret, hvor alt det onde er væk fra os.

Derfor er det "ganske forfærdeligt", at spiret faldt ned netop her, mener præsten. Hun pointerer, at selvom det ikke var det oprindelige spir fra 1200-tallet, var det alligevel et vigtigt vartegn for byen, som desuden havde stået meget længere end Eiffeltårnet.

Gargoilerne

På toppen af katedralen vogter de mytiske væsner gargoilerne ud over byen. (Foto: Florian Siebeck © Wikipedia Commons)

Katedralen er opført i Middelalderen, hvor man havde fabeldyr. Men de populære gargoiler, der vogter på toppen af Notre Dame, er højest sandsynligt først blevet placeret i restaurationsperioden i 1840'erne, fortæller kunsthistorikeren. Alligevel er de blevet et vigtigt symbol på Notre Dame.

- Gargoilerne fungerer som nedløbsrør, så de spyer vand ud af munden. Men de har også en symbolsk funktion. De mytiske væsner skal nemlig afværge det onde og sidder derfor uden på kirken. Hvorimod det gode er inde i kirken - i paradiset, hvor spiret faldt ned, siger Anne-Mette Gravgaard.

Emmanuel-klokken

Emmanuel-klokken vejer 13 ton. (Foto: Wikipedia Commons)

Det sydlige tårn huser den kolossale 13 ton tunge Emmanuel-klokke. Kirken har i alt 10 klokker, som gennem mange år har vækket Paris' indbyggere.

De to markante klokketårne har tilsyneladende ikke taget skade af flammerne. Men hvis det var sket, havde det haft alvorlige konsekvenser for Notre Dame.

- Man var bange for, at klokken og tårnet ville brase samme. For så havde det betydet, at der var kommet luft til ilden, og at den havde bredt sig ind i katedralen. Hvis det var sket, var der ikke mere kirke tilbage, siger Anne-Mette Gravgaard.

Hun sammenligner scenariet med dengang Vor Frue Kirke i København blev bombarderet af englænderne i 1807. Dengang gik kirken til grunde, netop fordi klokkerne og tårnet faldt ned.

Tornekronen

Tornekransen siges at være blevet reddet fra ilden. (Foto: PHILIPPE LOPEZ © AFP or licensors)

Inde i skatkammeret i Notre Dame er der opbevaret nogle af de vigtigste relikvier, såsom en splint fra kristi kors og diverse guld, sølv og ædelsten. Men det allervigtigste er den hellige tornekrone, forklarer Anne-Mette Gravgaard.

- Det var den, som Jesus angiveligt bar på korset langfredag. Derfor er den også meget aktuel i øjeblikket, fordi den skulle have været lagt frem ved alteret langfredag i påsken, hvor Jesus blev korsfæstet.

Det er den eneste gang i løbet af året, at mennesker decideret får lov at se den, siger hun.

Ifølge kulturhistorikeren lyder fortællingen, at kong Ludvig den Hellige købte tornekronen fra Konstantinopel tilbage i 1200-tallet, hvor det fjerde korstog fandt sted. Men ifølge hende var der nok nærmere tale om tyveri.

Det lykkedes heldigvis beredskabet at redde de dyrebare genstande fra skatkammeret.

Facebook
Twitter