Historiker: Ungarn gør, som Danmark gjorde i 1945

Dansk historiker opfordrer til at tænke på børnene. De er den mest udsatte flygtningegruppe. Og de kan ikke gøre for, hvor de er.

Flygtninge demonstrerer med A4-ark foran ungarsk politi, efter de blev halet ud af toget nær grænsen til Østrig. (Foto: Attila KISBENEDEK © Scanpix)

Da Den Røde Hær havde fanget millioner af tyskere i en lomme i Østpreussen og begyndte at presse på op mod Østersølinjen, brugte Tyskland alle skibe for hånden til at sejle sårede soldater og flygtninge over Østersøen til Danmark.

I alt ankom omkring en kvart million og 170.000 sårede soldater til primært København.

Pensioneret overlæge og historiker Kirsten Lylloff har skrevet ph.d. om, hvordan Danmark håndterede de mange tyske flygtninge. Og det er ifølge hendes forskning et meget nedslående kapitel i dansk historie.

- Det danske samfund spærrede tyske flygtninge inde og lod dem bevogte af et mandskab på 13.000 personer. Det er det samme, vi ser i Ungarn, hvor flygtninge mødes med våben, siger hun.

Man kan ikke kalde et barn en fjende

I alt 17.200 tyske flygtninge døde, mens de var i Danmark. Alene i 1945 døde 7.000 børn under fem år og næsten alle spædbørn under et år. Størstedelen på grund af sult, fordi de ikke fik udleveret mad nok i lejrene i Danmark.

- Det var en humanitær katastrofe, og danskerne gjorde ikke andet end stå at se på, siger Kirsten Lylloft.

Hun ser bekymret til i Ungarn, hvor der i øjeblikket sættes hegn op, og flygtninge tvinges ud af tog og ind i flygtningelejre.

- At se betjente i Østeuropa svarer til det, danskerne gjorde, hvor der ikke er organisationer, der træder til, men man bare sætter vagter op. Man er nødt til at gribe ind tidligere, så man ikke drukner i mængden af flygtninge, siger hun.

Hun mener især, man skal tænke på børnene. Under en flugt er børn den svageste gruppe, og de kan ikke gøre for, hvor de er.

- En tredjedel af alle de flygtende børn under fem år døde i Danmark i 1945. Man kan ikke kalde et barn under fem år for sin fjende, det er vigtigt at have dem i tankerne, siger hun.

Slut med smørrebrød

En anden historiker, der har skrevet en bog om de tyske flygtninge, som blev interneret i lejre i Danmark, er Bjarne Wagner Augustenborg.

Hans historiske undersøgelser viser, at da først tyskerne forlod Danmark, formåede mange lokalsamfund at vise anstændighed og give de tyske flygtninge bedre vilkår.

- Det var utroligt, det kunne lade sig gøre. På kort tid fik man etableret lejre også med kulturelle tilbud. Og mange frivillige, folk som man ikke hører om, bidrog til dette enorme pres fra flygtninge, siger han.

Han mener, det er slut med at tænke på Danmark som et homogent nationalt fællesskab:

- Jeg er en minoritet i min egen by. Her er mange østeuropæere. De bygger byen op, som andre flygter fra, fordi den ligger i udkantsdanmark. 50'ernes og 60'ernes Smørrebrødsdanmark er ovre. Vi lever i et multinationalt fællesskab, og vi skal behandle hinanden anstændigt, mener han.