Historisk dom i George Floyd-sag - men vil den skabe reel forandring i USA?

Den tidligere politimand Derek Chauvin blev kendt skyldig i alle tre tiltaler.

Der var jubel i Minneapolis efter dommen til betjenten Deres Chauvin. (Foto: scott olson © Scanpix)

Der var stille udenfor retsbygningen. Folk stod arm i arm og lyttede intenst på deres telefoner, da kendelsen blev læst op.

Så kom jubelen. Og tårerne. Og råbene

- Skyldig. Skyldig. Skyldig - vi fik alle tre - vi fik alle tre, råbte mængden af mennesker, der var stimlet sammen på en historisk dag i Minneapolis.

Se reaktionen på pladsen, som er opkaldt efter George Floyd i Minneapolis, da dommen kom:

Chauvin dømt

Den nu tidligere politibetjent Derek Chauvin blev kendt skyldig i alle tre anklagepunkter.

Efter amerikansk lovgivning er de defineret som second degree unintentional murder, der kan give op til 40 år fængsel. Third degree murder, der har en maksimal strafferamme på 25 år og second degree manslaughter, der står til op mod 10 års fængsel.

Det tog de 12 nævninge godt 10 timer at nå frem til en afgørelse i den måske mest højprofilerede sag i nyere amerikansk historie. En kendelse som kan betyde fængsel i årtier for Derek Chauvin.

Her er Derek Chauvins reaktion, da dommen blev læst op:

En sag af stor betydning

Retssagen havde hele USAs opmærksomhed. Alle, der har set de 9.29 minutter glemmer dem aldrig.

De glemmer ikke George Floyd, der lå fastklemt mod asfalten. De desperate råb, da han kke kunne få luft. Hvordan Floyd til sidst kaldte på sin mor, før han døde under Chauvins knæ.

De billeder sidder fast. Men mange amerikanere så også sagen som et opgør med racisme, politibrutalitet og ulighed.

Operation Safety Net

Minneapolis og mange andre storbyer i USA havde forberedt sig på det værste. “Operation Safety Net” var sat i værk.

Tusindvis af soldater fra Nationalgarden var tilkaldt. Betonblokke, meterhøje pigtrådshegn og massive træplader beskyttede bygninger og butiksfacader. Og politistyrker fra nabostater var stand-by. Alt sammen af bekymring for, hvad der ville ske, hvis kendelsen var gået i en anden retning.

Særligt set i lyset af, at politiet en uge forinden havde skudt den 20-årige sorte Daunte Wright få kilometer fra retsbygningen under en anholdelse. Wright var ubevæbnet.

Soldater fra Nationalgarden på plads i Minneapolis. (Foto: Chandan Khanna © Scanpix)

Undtagelsen blandt mange

Chauvin-sagen er undtagelsen i en lang række sager, hvor sorte er døde under en anholdelse eller blevet udsat for vold i politiets varetægt.

Historisk set er der sjældent blevet rejst sager mod politiet, og sjældent er politifolk blev kendt skyldig. Dét billede blev ændret i Minneapolis i går.

Men Floyds sag var enestående på grund af de 9.29 minutters video. Alle så med deres øjne, hvad der skete 25. maj 2020, da Floyd døde.

Se et sammenklip af optagelser fra politiets kropskameraer under anholdelsen af George Floyd:

Mord ved højlys dag

Præsident Biden holdt en pressemøde efter kendelsen og sagde, at Floyds død var "mord ved højlys dag".

Han kaldte afgørelsen for "et stort og afgørende skridt fremad for retfærdighed i USA".

- Men ikke nok. Vi kan ikke stoppe her, sagde han.

Og han slog fast, at det er for sjældent, at der bliver placeret et ansvar for politivold. Han kaldte derfor afgørelsen for et første skridt i kampen mod systemisk racisme i retssystemet og samfundet som helhed.

Kort efter domsafsigelsen ringede præsident Biden til George Floyds efterladte:

Brodne kar på anklagebænken

Anklagemyndigheden gjorde det klart, at sagen mod Chauvin ikke var en sag mod politiet. Men en sag mod brodne kar.

Politifolk i USA går bogstavelig talt på job med livet som indsats i et land, hvor der er flere våben end indbyggere.

Men her i Minneapolis og omegn har borgmestre og statens vice-guvernør sagt, at det ikke er sikkert at være sort i staten. Altså at der er større risiko for at blive dræbt af politiet, hvis du er sort, end hvis du er hvid.

I mange af USA's stater vil man høre samme historie. Og derfor har kravet om politireform runget højlydt i USA, siden millioner gik i gaden efter Floyds død.

Nye metoder - nye tider

Demokraterne har med præsident Biden i spidsen forsøgt at få vedtaget en føderal politireform i Floyds navn. Det er dog tvivlsomt, om den bliver vedtaget i Senatet. Men meget, der vedrører politiet, ligger lokalt hos staterne.

Nogle stater har de seneste 11 måneder vedtaget reformer, der for eksempel gør det nemmere at retsforfølge betjente for magtmisbrug og forbudt en lang række metoder, som eksempelvis knæ i nakken på en anholdt.

Men andre stater er gået i den modsatte retning. Flere republikansk-styrede stater har set kravene som et angreb mod politiet. Her har man tværtimod gjort det lettere at retsforfølge demonstranter, der deltager i protester, der udvikler sig voldeligt.

  • Folk dansede på George Floyd Square til ud på natten. (Foto: CAITLIN OCHS © Scanpix)
  • Undervejs var der også stilhed til ære for den afdøde. (Foto: OCTAVIO JONES © Scanpix)
  • Dommen er et skelsættende øjeblik for mange sorte amerikanere. (Foto: Craig Lassig © Scanpix)
1 / 3

George Floyd Square

Stedet, hvor Floyd døde efter at have været blevet anklaget for at betale med en falsk 20-dollar seddel, er nu omdøbt til George Floyd Square. Her strømmede hundredvis af mennesker til efter afgørelsen. Alle racer, unge og gamle, små og store mødte op for hylde George Floyd, og den betydning hans død har haft.

Flere af de fremmødte var der også den skæbnesvangre dag, da George Floyd døde på den rå asfalt. Og her ser man afgørelsen som den begyndelse, præsident Biden taler om.

Igen og igen bliver der sagt: "Vi må ikke læne os tilbage nu. Vi skal kæmpe for retfærdighed for hver eneste uretfærdighed, vi ser".

De havde ikke en video

Midt på torvet har de lokale lavet et mindesmærke. En skulptur omkranset af billeder af amerikanere, der er døde under anholdelser de senere år.

Her midt mellem eftertanke og jubelråb, siger en hvid mor til sin datter.

- Se, det dér er billeder af dem, der er blevet dræbt af politiet. Men de havde ikke en video, der viste det.

Her, hvor mange så, hvad der skete den skæbnesvangre dag i maj sidste år, ved man, at det her ikke ændrer alt. Men mange udtrykker håb om, at der er blevet sat et eksempel, som vil stå til evig tid.

Lettelse og håb

Afgørelsen i Chauvin-sagen har ført til lettelse hos mange i Minneapolis. Det er en by, der har levet med et stort åbent sår siden Floyds død.

Voldsomme uroligheder i byen har kostet dyrt og uvisheden om retssagens udfald har hængt som en skygge over staten. Men nu er der sat et foreløbig punktum i en sag, der har haft hele USA's opmærksomhed. En sag, der kaldte på de største race-protester siden borgerrettighedskampen i 1960’erne, og som fik folk i gaderne verden rundt.

- Jeg føler, at vi nu kan trække vejret frit igen. På vegne af Floyd, siger en sort mor til to små drenge.

- Det her er en historisk dag. Han blev dømt. Og det vil jeg have, at mine drenge ser, siger hun og rejser sin knyttede næve og sænker hovedet sammen med resten af pladsen, mens de råber:

- Sig navnet! George Floyd!

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk