Hjalp ham til magten: Trump kan ikke skyde skylden på saudisk kronprins i Khashoggi-sag

For første gang har den amerikanske præsident dog åbnet op for, at kronprinsen kan have forbindelser til drabet på den saudiske journalist.

Præsident Trump (th.) viser en planche over, hvor meget militært isemkram USA har solgt under Mohammed bin Salmans besøg i Det Hvide Hus i marts 2018. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

- Det er ham, der kører tingene, så hvis det er nogen, så må det være ham.

Sådan sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, i aftes dansk tid til i et interview med den amerikanske avis the Wall Street Journal.

Bemærkningen markerer et tilsyneladende skifte i præsidentens syn på saudiernes skyld i sagen om den saudiarabiske journalist, Jamal Khashoggi, som blev dræbt på det saudiarabiske konsulat i den tyrkiske by Istanbul efter at være gået derind 2. oktober.

Efter i over to uger at have benægtet ethvert kendskab til hans forsvinden, indrømmede Saudi-Arabiens offentlige anklager lørdag, at Khashoggi blev dræbt på konsulatet. Han døde dog ved et uheld efter et slagsmål med folk på konsulatet, lød det.

Søndag kom der dog en ny forklaring, da den saudiske udenrigsminister sagde, at Khashoggi blev dræbt af et "saudisk sikkerhedsteam", da han gik ind på konsulatet den 2. oktober.

Og præsident Trumps udtalelse i går er en lille kattelem i en ellers hidtil konsekvent amerikansk opbakning til den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman.

Det vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Helle Malmvig.

- Det er en lille åbning fra Trump, som betyder, at hvis alt crasher, så er det en løsning, at Mohammed bin Salman bliver kørt ud på et sidespor.

Hjalp ham til magten

- Jeg vil gerne tro dem (saudiaraberne, red.). Jeg vil virkelig gerne tro dem, svarede Trump i aftes i samme interview med Wall Street Journal til spørgsmålet om, hvorvidt han stoler på saudiaraberne, når de påstår, at mordet på Khashoggi ikke var beordret oppefra.

Mens mange pile de seneste uger har peget på netop det saudiske kongehus, så har Trump-administrationen haft svært ved at finde ud af, hvilket ben den skulle stå på. Og signalerne fra præsident Trump har været særdeles blandede.

Aktivister klædt ud som Trump (tv.) og bin Salman (th.) opfordrer til amerikanske sanktioner mod Saudi-Arabien. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Svaret på det amerikanske vægelsind skal blandt andet findes i de to landes tætte handelsrelationer samt Saudi-Arabiens status som USA’s allierede i Mellemøsten. Trump har da heller ikke lagt skjul på, at han nødig vil standse det amerikanske våbensalg til Saudi-Arabien.

Men en anden forklaring er et usædvanligt bånd mellem Trump og kronprinsen, som blev knyttet helt i begyndelsen af Trumps embedsperiode, lyder analysen fra Helle Malmvig.

- USA var med til at få ham (Mohammed bin Salman, red.) til magten, siger hun.

Faktisk lå det slet ikke i kortene, at den unge bin Salman skulle blive kronprins. Men en højst usædvanlig middagsinvitation i foråret 2017 fra en nyvalgt amerikansk præsident, gav ham vind i sejlene hjemme i Saudi-Arabien, mener Helle Malmvig.

- Det Hvide Hus signalerede hermed til den saudiske kongefamilie, at de var glade for Mohammed bin Salman. Sådan plejer man ikke gøre som udenlandsk magt. Man plejer at følge rækkefølgen.

Og noget tyder på, at begge parter fik noget ud af bytteforholdet.

- Det er senere kommet frem, at Mohammed bin Salman har rendt rundt og blæret sig med, at han havde Jared Kushner (Trumps svigersøn, red.) i sin lomme, siger seniorforskeren.

’Gaddafi på speed’

Usædvanligt var det også, da Trump valgte Saudi-Arabien som destination for sit første statsbesøg.

- Trump-administrationen har fra starten plejet gode relationer med Saudi-Arabien og har set Mohammed bin Salman som en, der kunne pleje amerikanske interesser, siger Helle Malmvig.

Mohammed bin Salman gjorde som ny-udpeget kronprins også en ihærdig indsats for at blive opfattet som den unge reformator af det konservative land. Meget opmærksomhed fik det blandt andet, da kvinder fik lov til at køre bil og gå i biografen.

Men han har også skuffet sine amerikanske venner ved at stå bag en række – i amerikanernes øjne – uheldige sager, mener Helle Malmvig.

Blandt andet krigen i Yemen, som har kostet tusindvis af civile livet, blokaden af Qatar i juni 2017, kidnapningen af den libanesiske premierminister i november 2017 – og nu drabet på en kritisk journalist på tyrkisk jord.

- Nogle er begyndt at kalde ham ’Gaddafi på speed’, siger Helle Malmvig med henvisning til den tidligere libyske diktator Muammar Gaddafi.

- Han opfører sig som en ung, almægtig diktator, magten er steget ham til hovedet, og han får ikke skaffet de ønskede resultater, siger hun.

Saudi-Arabien har erkendt, at journalisten Jamal Khashoggi blev dræbt på deres konsulat i Istanbul. Men kongefamilien nægter fortsat at have beordret drabet. (Foto: Hasan Jamali © Scanpix)

Kongehuset skal selv smide ham ud

Der skal dog meget til, før USA vender ryggen til den saudiske kronprins, mener Helle Malmvig.

Der vil blandt andet skulle afsløres flere belastende detaljer fra den tyrkiske efterforskning, mener hun. Og så er det også afgørende, at kongehuset selv er klar med en efterfølger.

- Trump kan ikke lade Mohammed bin Salman gå, før der er opbygget pres internt i det saudiarabiske kongehus til at smide ham ud, siger hun.