Hjernens 'GPS' giver Nobelpris

Nobelprisen i medicin 2014 går til forskere, der har kortlagt hjernens evne til at finde vej.

Modtagere af Nobelprisen i medicin 2014 er amerikansk John O'Keefe, samt det norske ægtepar May-Britt og Edvard I. Moser for at have opdaget evnen til at finde vej hos henholdsvist rotter og mennesker. (Foto: JONATHAN NACKSTRAND © Scanpix)

Nobelprisen i medicin eller fysiologi bliver i år delt af tre modtagere.

John O'Keefe deler den med ægteparret May-Britt og Edvard I. Moser, for deres opdagelser af celler, der udgør et positioneringssystemt i hjernen. Lidt simplere sagt; menneskets indre GPS.

Prismodtagerne blev annonceret af Göran K. Hansson, der er formand for Nobelkomiteen i medicin eller fysiologi på et pressemøde mandag formiddag i Karolinska Instituttet i Stockholm.

- Det er en meget, meget velfortjent pris. De har arbejdet hårdt med det her i mange år og har gjort det fantastisk dygtigt. Så det er ikke nogen stor overraskelse. Det har vi faktisk ventet i en vis tid, at de nok stod for tur, siger Albert Gjedde, der er institutleder og professor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.

De tre modtager prisen for grundforskning i det, der i hjernen giver mennesket evnen til at finde vej. Nobelkomiteen skriver i deres begrundelse:

'Hvordan ved vi, hvor vi er? Hvordan kan vi finde fra et sted til et andet? Og hvordan kan vi lagre disse informationer, så vi med det samme kan finde vej, næste gang vi går samme vej. Dette års Nobelprismodtagere har opdaget et positioneringssystem - en 'indre GPS' - i hjernen, der gør det muligt at orientere os i rum, hvilket viser et cellebasis for højere kognitive funktioner.'

Læs hele Nobelkomiteens begrundelse her.

Albert Gjedde uddyber:

- De har fundet ud af, at hukommelsen er nogle fysiske ændringer - spor - i hjernen. Og når det kommer til geografisk hukommelse, så har vi et fysisk landkort i hjernen. Vi har en lille GPS i hjernen, som følger med og markerer på et kort i hjernen, hvor vi nu er, siger han.

Kan slette minder med lys

Grundforskningen fra de tre prismodtagere kan dog bruges til langt mere end geografi. Forståelsen af hjernens lagring åbner nemlig mulighed for, at ændre i den:

- Hvis man har en række oplevelser, som man ikke ønsker at have, fordi de er negative - det kan også være i forbindelse med depression - har man en mulighed nu for at gå ind og tænde og slukke for de celler med lyskilder, siger Albert Gjedde, der henviser til forsøg med mus igennem optogenetik, hvor man har ændret erindringer hos mus fra at være skræmmende til at være positive.

- Det er et skridt på vejen til at forstå, hvordan hjernen virker, som jo er et af de helt store mysterier, siger Albert Gjedde og uddyber:

- Nu ved vi, at hjernen er et langt mere dynamisk organ, end vi havde troet. For hver eneste ting, vi laver ændrer hjernen fysisk. Den hjerne du vågner op med om morgenen er en anden, end den vi går i seng med om aftenen.