Højrepopulister stormer frem - her er partiet, der får Merkel til at bide negle

BAGGRUND: Mød partiet Alternative für Deutschland, der står foran gennembrud på stor valgdag i Tyskland.

"Nok er nok" står der på en AfD-valgplakat i Sachsen-Anhalt. (Foto: © JENS WOLF, Scanpix)

I dag er der hele tre delstatsvalg på programmet i Tyskland.

Tyskerne kalder derfor dagen for "Super-søndag", og meget peger på, at de to store partier i Tyskland, det konservative CDU og Socialdemokraterne i SPD, må indstille sig på lidt af en nedtur.

Til gengæld ser valgene ud til at blive en triumf for det kun tre år gamle, højrepopulistiske parti Alternative für Deutschland (AfD).

Mød AfD herunder - hovedpunkterne er:

  • AfD blev stiftet i 2013 af økonomer og erhvervsfolk, der var utilfredse med kansler Angela Merkels politik under eurokrisen.

  • Partiet har under den nye leder, Frauke Petry, fået en mere nationalkonservativ og indvandrerkritisk linje.

  • Frauke Petry har udtalt, at politiet i yderste konsekvens kan bruge skydevåben mod illegale migranter.

  • AfD bejler desuden til kristne vælgere med skarpe holdninger til abort og homoseksuelles rettigheder.

  • Ved et kommunalvalg i Hessen tidligere på måneden blev AfD tredjestørste parti med 13 procent af stemmerne.

Hvordan opstod partiet?

Partistifter Bernd Lucke. (Foto: © Wolfgang Rattay, Scanpix)

AfD blev stiftet i 2013 som en protest mod forbundskansler Angela Merkels politik under eurokrisen.

AfD mente, at Merkel - på de tyske skatteyderes bekostning - var alt for rundhåndet med hjælpepakker til Sydeuropa. Partiets stifter, Bernd Lucke, er selv professor i makroøkonomi, og sammen med en række økonomer og erhvervsfolk grundlagde han AfD i håb om at lokke en masse skuffede konservative vælgere til sig.

Hvad med flygtningekrisen?

Frauke Petry, AfD's nye formand. (Foto: © FABRIZIO BENSCH, Scanpix)

Siden sommeren 2015 har den 40-årige kemiker Frauke Petry stået i spidsen for AfD, og kendetegnende for hende er, at hun har sadlet partiet om til en mere nationalkonservativ og indvandrerkritisk kurs.

Hun kalder flygtningekrisen for "selvpåført" og mener, at den er en direkte konsekvens af en alt for lempelig asylpolitik. Merkels ofte citerede udsagn om, at "vi skal nok klare det" i forbindelse med flygtningekrisen, bliver ofte brugt direkte imod hende af AfD. Frauke Petry har ved flere lejligheder opfordret Merkel til at træde tilbage og tilføjet om kansleren: "Det skal hun nok klare".

Står det til AfD, skal der sættes grænser for, hvor mange asylsøgere Tyskland skal modtage, og ved flere lejligheder har partiet givet udtryk for, at det bør være med livet som indsats at krydse grænsen ind til Tyskland illegalt. I januar fortalte Frauke Petry avisen Mannheimer Morgen, at politiets folk ved grænserne i yderste konsekvens kan bruge skydevåben mod migranter, der krydser grænsen ulovligt.

Hvad mener partiet ellers?

Asylkaosset i Tyskland skal stoppes, siger AfD's valgbrochure. (Foto: © FABRIZIO BENSCH, Scanpix)

Udover den dominerende flygtningedagsorden forsøger AfD også at bejle til de konservative vælgere med kristne værdier.

Partiet værner i høj grad om den traditionelle opfattelse af kernefamilien, og på lokalt plan har AfD blandt andet stemt imod, at skoler i højere grad skulle oplyse eleverne om homoseksualitet.

Partiets næstformand, Beatrix von Storch, har positioneret sig som partiets ultrakonservative figur, der er erklæret modstander af både abort og homoægteskaber.

Hvor stærkt står AfD?

AfD er ofte blevet både latterliggjort og mistænkeliggjort i tysk presse, og især i partiets helt unge dage var en række medlemmer fra den helt yderste højrefløj skyld i, at mange tyskere tog afstand fra partiet.

Men i kulissen har Merkel og hendes parti CDU fra starten taget partiet ganske alvorligt, og det har formentlig været en fornuftig prioritering.

For med det seneste halve års massive flygtningepres på Tyskland synes latteren over AfD nu at være forstummet.

Under kommunalvalget i delstaten Hessen søndag den 6. marts blev AfD det tredjestørste parti med cirka 13 procent af stemmerne, og ved de tre delstatsvalg i henholdsvis Baden-Württemberg, Rheinland-Pfalz og Sachsen-Anhalt søndag den 13. marts forventes AfD at hive mellem 10 og 20 procent af stemmerne hjem.

AfD i meningsmålingerne før "Super-søndag":

  • Baden-Württemberg: 12,5 procent

  • Rheinland-Pfalz: 9 procent

  • Sachsen-Anhalt: 19 procent