Højreradikale stener bus fyldt med flygtninge i Tyskland

Demonstration nær den tyske by Dresden fredag aften endte med, at politiet måtte bruge tåregas for at få styr på demonstranterne og flere meldes såret.

Det førte til voldsomme kampe, da demonstranter kastede med sten og flasker mod en bus med flygtninge i den tyske by Heidenau fredag aften. (Foto: ARNO BURGI © Scanpix)

Den lille by Heidenau nær Dresden i det østlige Tyskland, var fredag aften genstand for voldsomme kampe mellem politi og demonstranter. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Demonstrationen begyndte ellers fredeligt, da flere hundrede mennesker mødtes for at vise deres utilfredshed med de 250 flygtninge, der skulle ankomme fredag og huses i en tom bygning i byen.

Kastede med sten og flasker

Ifølge flere

medier
måtte politiet dog skride ind, da demonstrationen fik selskab af en gruppe højreradikale, der kastede sten og flasker efter busserne med flygtninge, hvilket førte til flere sårede.

Politiet måtte bruge

tåregas
for at rydde de op mod 1.000 mennesker væk, men udtaler, at der er ro igen efter optøjerne, og busserne med flygtningene kom sikkert frem.

Ud over at kaste med sten og flasker råbte de højreradikale også, ”Vi er folket”, hvilket hentyder til et slogan, der først blev brugt i Østtyskland under demonstrationerne, som ledte op til murens fald, og som siden er blevet brugt af den anti-islamiske gruppe Pegida.

Flygtningedebat på kogepunktet

Debatten om flygtninge og asylansøgere raser i øjeblikket i Tyskland, der alene i år har taget imod 350.000 asylansøgere.

Den tyske justitsminister fordømte demonstrationen fredag aften mod flygtningene i Heidenau på Twitter og kaldte dem for racister.

https://twitter.com/HeikoMaas/status/634981134305226752

Debatten er især taget til efter den tyske indenrigsminister Thomas de Maizière har udtalt, at man regner med at tage imod helt op til 800.000 asylansøgere i løbet af 2015, hvilket er dobbelt så mange som forventet fire gange så mange, som kom til Tyskland hele sidste år.

Facebook
Twitter