Holland afviser blankt: Intet behov for flere EU-penge til at modvirke USA's klimaplan

Ifølge den hollandske premierminister har EU allerede rigeligt med penge til at hamle op med USA's nye, store klimapakke.

Den hollandske premierminister, Mark Rutte, er kendt som en af de mest sparsommelige stats- og regeringschefer i EU. Nu siger han nej til, at medlemslandene skal ud at finde flere fællespenge til den grønne omstilling. (Foto: © GIAN EHRENZELLER, Ritzau Scanpix)

Det kan godt være, at mange grønne virksomheder rundt om i Europa lige nu frygter for fremtiden, efter at politikerne i USA har besluttet at afsætte milliarder af dollars til at booste den amerikanske cleantech-sektor.

Men løsningen er ikke, at EU-landene i fællesskab skal ud og finde flere penge, som de så kan bruge på at støtte deres egne solcellevirksomheder og elbilproducenter i den stigende konkurrence med USA.

Det mener Hollands premierminister, Mark Rutte, som blankt afviser, at medlemslandene skal optage flere fælleslån for at kunne hamle op med de svimlende 2.635 milliarder støttekroner, som amerikanerne vil pumpe ud i deres grønne sektor i de kommende år.

Det er ellers noget, som flere medlemslande, heriblandt Italien og Frankrig, presser på for. Ellers frygter de, at deres cleantech-virksomheder vil rykke over på den anden side af Atlanten, hvor rammevilkårene nu er blevet noget mere gunstige.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har også udtalt, at der er brug for "ny ekstrafinansiering på EU-plan" til at støtte eksempelvis grøn forskning. Men ifølge Mark Rutte har medlemslandene allerede øremærket rigeligt med penge på fælleskontoen til den grønne omstilling. Og de penge skal bruges først.

- Jeg tror ikke, at der er brug for nye penge her. Hverken hvad angår tilskud eller lån, siger Mark Rutte til Financial Times.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, vil lave en såkaldt suverænitetsfond, som skal bruges på at styrke den grønne omstilling. (Foto: © OLIVIER HOSLET, Ritzau Scanpix)

Må finde egne penge

EU-landene valgte ellers under coronapandemien at låne hele 5.600 milliarder kroner i fællesskab, som de brugte på at hjælpe hinanden igennem krisen.

Derudover gik de med til, at Europa-Kommissionen kunne gå ud og låne milliarder af euro til en ny krisefond. Medlemslandene kunne efterfølgende låne penge fra fonden på nogle gunstige vilkår og bruge dem til at holde hånden under borgere, der ellers var ved at miste deres job.

Ifølge flere medier, heriblandt Politico, bliver der lige nu arbejdet på en lignende model. Men ifølge Mark Rutte, som også under coronakrisen var skarp modstander af fælles gældsoptagelse, er der allerede nu "så mange penge ude i systemet", der mangler at blive brugt.

- Jeg tror virkelig, det kunne være en fordel at prøve at se, om man kunne kombinere noget af det, der allerede er der, siger han med henvisning til, at 37 procent af milliarderne i corona-genopretningsfonden eksempelvis er øremærket den grønne omstilling.

Derudover understreger han ifølge Politico, at medlemslandene bare kan lave større samfundsreformer – eksempelvis at hæve pensionsalderen, som den franske regering har foreslået – hvis de mangler penge i statskassen til den grønne omstilling.

Amerikanske elbiler står blandt andet til at nytte særdeles godt af amerikanernes nye klimapakke. Det er noget, der vækker bekymring hos konkurrenterne i Europa. (Foto: © Linda Kastrup, Ritzau Scanpix)

Dansk modstand mod fælleslån

Til gengæld er Mark Rutte klar til at lempeEU's statsstøtteregler, som kommissionsformand Ursula von der Leyen var ude at foreslå i sidste uge. Holland er ellers sammen med Danmark og Sverige nogle af de skarpeste frihandelsforkæmpere i EU, og han ser da heller ikke på det med milde øjne.

- Jeg kan acceptere enkelte ændringer, så længe de er begrænsede. Men der er andre, der bliver nødt til at overbevise mig om, at disse ændringer vil være nyttige, siger han til avisen.

Planen er, at stats- og regeringscheferne skal diskutere, hvad de skal gøre for at hamle op med den amerikanske klimapakke, når de mødes til et ekstraordinært topmøde i februar. Og noget tyder på, at Holland nok skal få opbakning fra andre medlemslande, heriblandt Danmark.

Her er regeringen enig i, at der allerede er afsat masser af penge til området, som mangler at blive brugt. Og statsminister Mette Frederiksen (S) understregede ved det seneste EU-topmøde i december sidste år, at hun heller ikke er begejstret for udsigten til flere fælleslån.

- Jeg synes, at man i efterhånden mange EU-diskussioner ender det samme sted, nemlig at der skal finansieres stadig mere i fællesskab. Det betyder, at regningen lander hos nogle lande frem for andre, så her er jeg selvfølgelig forbeholdende, sagde hun.