Tema Krigen i Syrien

Hollande opgiver at få ændret forfatningen

Den franske præsident opgiver lovændring om at fratage dømte terroristers deres pas grundet politisk uenighed.

- En kompromis synes uden for rækkevidde, siger Hollande. (Foto: pool © Scanpix)

Frankrigs præsident, François Hollande, dropper planerne om en forfatningsændring, der skal gøre det muligt for myndighederne at fratage dømte terrorister deres franske pas.

- Et kompromis synes uden for rækkevidde, siger Hollande.

Det sker, efter at det står klart, at de to kamre i parlamentet, Nationalforsamlingen og Senatet, ikke kan nå til enighed om de reformer, præsidenten fremsatte efter angrebet i Paris 13. november.

Umiddelbart efter angrebet, der dræbte 130 mennesker, meddelte den franske præsident, at han ville arbejde for lovændringer, der skulle gøre det nemmere at fratage personer, der udgør en trussel for den franske stat, deres franske statsborgerskab.

/ritzau/Reuters/AFP