Hollandske mænd holder i hånd i solidaritet med homoseksuelt par

I weekenden blev to mænd slået ned, da de kom gående hånd i hånd.

Ledende, hollandske politikere udtrykker deres støtte til homoseksuelt par.

Mænd over hele Holland tager hinanden i hånden i solidaritet med et homoseksuelt par, som i weekenden blev brutalt overfaldet. Det skriver mediet Attitude.

Parret, Jasper Vernes-Sewratan og Ronnie Sewratan-Vernes, blev overmandet af en gruppe på seks til otte mænd, som så dem holde i hånd tidligt søndag morgen i den hollandske by Arnhem.

Ronnie Sewratan-Vernes mistede fire tænder efter at være blevet slået i hovedet med en boltsaks, mens Jasper Vernes-Sewratan har fået skader på bryst, ryg og ben, skriver mediet RTL Nieuws.

Overfaldet menes at have homofobiske motiver og har udløst harme i hele Holland. Landet legaliserede allerede i 2000 ægteskaber mellem homoseksuelle.

Volden fordømmes af flere offentlige personer, herunder Hollands statsminister, Mark Rutte.

- Udtryk, hvem du er

To ledende, hollandske politikere tog opbakningen til parret et skridt videre, da de ankom hånd i hånd til et møde om dannelsen af den nye hollandske regering. Holland har netop overstået et parlamentsvalg.

Foran journalister og pressefotografer gik Alexander Pechtold, leder af det liberale parti D66, og partifællen Wouter Koolmees hånd i hånd til forhandlingerne.

- Vi synes, det er helt normalt i Holland at udtrykke, hvem du er, lød det.

https://twitter.com/SPIEGELONLINE/status/849205659967123456

Optrinnet blev delt med hashtagget #allemannenhandinhand, som har spredt sig til hele Holland og har til formål at tilskynde, at mænd deler billeder af sig selv, hånd i hånd med en anden mand, til støtte for Jasper Vernes-Sewratan and Ronnie Sewratan-Vernes.

I weekenden er der arrangeret en demonstration for at markere modstanden mod voldelige homofober.

https://twitter.com/NLinUK/status/849266865809567744

De seneste 24 timer har mænd fra alle samfundslag delt hånd-i-hånd-billeder på sociale medier for at vise, at homofobien aldrig vil få fodfæste i Holland.

https://twitter.com/indubio42/status/849305716804521984

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk