Hongkong: Forstå masseprotesterne, der har lukket parlamentet ned

De voldsomme protester stikker dybere end blot utilfredshed med en ny lov.

Demonstranterne i Hongkong har mødt stor international støtte, mens flere har fordømt styret for brug af tåregas, knipler og gummikugler. (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)

Regeringen i Hongkong har i dag lukket parlamentsbygningerne, der denne uge har været centrum for de største demonstrationer, byen har set i årtier.

Det vurderes, at en million indbyggere har været på gaden for at vise deres utilfredshed med en ny omstridt lov, der skal gøre det muligt at udlevere mistænkte kriminelle fra den semiautonome by til retsforfølgelse i det øvrige Kina, der jævnligt bliver kritiseret for tortur og uretfærdig rettergang.

Særligt voldsomme var demonstrationerne i går, hvor kampklædt politi og demonstranter stødte sammen i flere timer, indtil gaderne blev ryddet med tåregas og gummikugler. Mindst 72 mennesker blev såret.

Sammenstødene fik regeringen til at udskyde en debat om vedtagelse af loven, der skulle have fundet sted onsdag. Den er endnu udskudt på ubestemt tid.

Hongkongs regeringschef Carrie Lam har trods den store modstand, både i Hongkong og internationalt, slået fast, at hun agter at fortsætte implementeringsprocessen.

Det gik voldsomt for sig, da politiet i går lukkede demonstrationer i Hongkongs gader med tåregas og gummikugler. (Foto: JEROME FAVRE © Scanpix)

- Alternativet til ikke at presse på for at indføre loven vil have endnu større konsekvenser for tilliden (til Hongkong red.), sagde regeringschefen i går til Hongkong-mediet TVB.

Professor emeritus i Kina-studier ved Aarhus Universitet Stig Thøgersen vurderer ikke, at modstanden vil ændre på den indstilling fra regerinschefen.

- Mit gæt er, at loven bliver gennemført. Der er et stort internationalt pres, men der er også et stort pres fra Kinas folkerepublik.

Kina strammer grebet om Hongkong

Hongkong, der med egen lovgivning skal forestille at fungere som en selvstændig by i Kina, har i de senere år set flere eksempler på, at fastlandets kommunistiske styre får mere kontrol over byen.

En boghandler i Hongkong, der solgte politisk ømtålelige bøger, blev i 2015 angiveligt bortført af den kinesiske regering og dukkede op uden for Hongkong, hvor han blev tvunget til at give en undskyldning for sin forbrydelse på nationalt tv.

Regeringen har i de senere år også forsøgt at omskrive byens historie. Blandt andet ved forsøg på at ændre indholdet i skoleundervisningen og ved at standse myndigheders brug af ord og vendinger, der kan gå imod det kommunistiske styre. Flere mener også her, at Beijings indflydelse tydeligt skinner igennem.

Kritikere mener, at den nye lovgivningen i virkeligheden er et værktøj, regeringen i fastlandet vil bruge til at lukke munden på politiske modstandere i Hongkong.

- Vi vil ikke have den udleveringslov i Hongkong. Den er ikke lavet for at standse kriminelle. Det kinesiske kommunistiske regimer vil bruge den mod alle, der har anderledes meninger og som fortæller sandheden, siger Jin Xiuhong, der er medlem af en pro-demokratisk kinesisk aktivistgruppe i USA til nyhedsbureauet AP.

Og den indstilling deler mange, vurderer Kina-ekspert Stig Thøgersen, der tror, at de seneste dages utilfredshed fra demonstranterne stikker dybere end en ny lovgivning.

Ji Xiuhong tror, at den nye lov vil blive misbrugt politisk af Kinas kommunistiske styre. Billede: Associated Press

- Alle de her indskrænkninger peger tydeligt på, at Hongkongs frihed er under angreb fra Kina.

- Hongkongs borgere - især de unge - er vokset op langt mere frie end resten af Kina. De føler sig som hongkongere mere end kinesere, og de har større sympati for deres eget system end for fastlandets.

- Når hongkongerne reagerer så kraftigt på den her nye udleveringslov, skal man se det i et større perspektiv: De ser det som endnu et tegn på, at Kina vil indskrænke Hongkongs demokrati og gøre det til endnu en kinesisk by underlagt det kommunistiske styre, siger Stig Thøgersen.

International fordømmelse

Af samme grund har kritikere af Hongkongs regeringschef Carrie Lam, der officielt står bag de mange omstridte love, kaldt hende en "dukke" for Beijing.

Beskyldninger, som hun ovenpå de seneste demonstrationer har pure afvist:

- Jeg kan kun sige, at jeg er meget ked af at blive klantret for at forråde Hongkong. Jeg ville aldrig gøre noget, der ikke er i Hongkongs interesse, lød det i går i et følelsesladet interview med det mediet TVB.

Flere lande har udtrykt deres bekymring for Hongkong-regeringens voldelige nedlukning af gårsdagens demonstrationer såvel som den nye lov.

Hongkongs regeringschef gav i går et længere interview til et lokalt medie, hvor hun anerkendte, at den nye lov er kontroversiel, men at hun føler sig nødsaget til at gennemføre den.

- Over de sidste dage har Hongkongs borgere udøvet deres fundamentale ret til at samles og udtrykke sig selv frit og fredeligt, skriver en talsperson for EU i et åbent brev og fortsætter:

- EU deler mange af de bekymringer, som Hongkongs borgere har rejst i forhold til regeringens udleveringslov.

- Den kan have vidtrækkende konsekvenser for Hongkong og dets folk, for EU og fremmede borgere og for virksomheders tillid til Hongkong. En dybdegående offentlige debat ville hjælpe med at finde en konstruktiv retning fremad.

Også USA har udtrykt bekymringer for, om loven vil skade forretningsforholdet til Hongkong og udgøre en risiko for at amerikanske borgere, der besøger byen, kan blive underlagt Kinas "utilregnelige" retssystem.

Formand i Repræsentanternes hus i USA, Nancy Pelosi, støtter også demonstranterne og siger, at USA måske vil være nødt til at revurdere Hongkongs status som semiautonom, hvis loven bliver indført. Et træk, der kan få konsekvenser for Hongkongs bånd til verdens største økonomi.

Australien: Respekter autonomi

Storbritanniens afgående premierminister, Theresa May, pegede på, at Hongkong skal overholde de rettigheder, byen fik forhandlet på plads mellem Kina og England i 1984.

- Det er vigtigt, at den udleveringslov stemmer overens med de rettigheder og friheder, der blev vedtaget i den fælles erklæring.

Samme besked kommer fra Australiens regering, der er bekymret over udleveringsloven og støtter retten til fredelige demonstrationer.

- Den australske regering tror på, at det er vigtigt, at alle forandringer af Hongkongs udleveringslov bliver løst på en måde, der respekterer Hongkongs høje grad af autonomi og opretholder de rettigheder, Hongkong har under ”et land, to systemer”-aftalen, siger udenrigsminister Marise Payne.

Facebook
Twitter