Hongkongs regeringsleder opfordrer forældre til at sladre om teenagere med 'ulovlige ideer'

På et pressemøde tirsdag opfordrer Hongkongs leder til at angive teenagere, hvis de har "ulovlige idéer".

I 2019 var gaderne i Hongkong fyldt med demonstranter. Mange havde flag, hvorpå der stod 'Befri Hongkong - revolution nu'. Nu er mange fra oppositionsbevægelsen i fængsel eller flygtet ud af landet. (Foto: Danish Siddiqui © Ritzau Scanpix)

Hongkongs forældre, lærere og præster skal til at holde ekstra øje med deres teenagere.

Det siger Hongkongs leder, Carrie Lam, på et ugentligt pressemøde tirsdag.

Hun frygter, at de på grund af 'ulovlige idéer' kan udgøre en risiko for den nationale sikkerhed.

- Jeg opfordrer forældre, rektorer, lærere og endda præster til at holde øje med teenagerne omkring dem. Hvis nogle teenagere viser sig at begå ulovligheder, skal de anmeldes, siger Carrie Lam på pressemødet.

Og det er en direkte opfodring til stikkeri, siger DRs korrespondent i Asien, Philip Khokhar.

- Det er en opfordring til stikkeri. Til at forældre skal angive deres egne børn, hvis de har de forkerte politiske holdninger, siger han.

'De utilfredse stemmer skal ind i folden'

Ifølge Philip Khohkar, vil Carrie Lam have ram på de unge, fordi de udgør den største trussel for Hongkongs ledelse.

- De unge, universitetsstuderende og gymnasieelever, er skeptiske overfor både den kinesiske regering og den lokale regering i Hongkong. De deler ikke synspunktet med, at Hongkong skal være så tæt på Kina, som man er kommet de seneste år, siger Philip Khokhar og fortsætter:

- Det er et forsøg på at få de utilfredse stemmer ind i folden.

Og de utilfredse stemmer er blevet færre. For efter at Hongkong for et år siden fik en ny national sikkerhedslov, er bystyret blevet trukket i en mere autoritær retning.

- Sikkerhedsloven gør, at de mindste politiske ytringer vendt mod Kina kan give fængsel. I værste fald op til livstid. Så det er en helt anden risiko, folk tager, hvis de ytrer deres holdninger, forklarer Philip Khokhar.

Med den nye sikkerhedslov blev det eksempelvis forbudt at kræve uafhængighed for Hongkong fra Kina.

Loven kom et år efter, at der i 2019 var demonstrationer i byen, der udviklede sig til voldsomme kampe mellem demonstranterne og politiet.

Her var tusindvis af unge på gaden i flere måneder i kampen mod det kinesiske styres stigende indflydelse i Hongkong. Det var kampe, som førte til, at store grupper af unge studerende barrikaderede sig på et universitet i bystaten, som derefter blev centrum for kampene.

  • Det var på Hongkongs Polytekniske Universitet at flere hundrede demonstranter barrikadere sig under demonstrationerne i 2019. (Foto: Adnan Abidi © Ritzau Scanpix)
  • Flere og flere demonstranter forlod løbende universitet og overgav sig til politiet, der ventede ude foran. (Foto: Thomas Peter © Ritzau Scanpix)
  • Et overblik over området, hvor demonstranterne lavede molotovcocktails inde på universitetet. (Foto: Adnan Abidi © Ritzau Scanpix)
  • 'Aldrig glem det. Aldrig tilgiv det' står der skrevet med grafitti på et af universitetets vægge. (Foto: Adnan Abidi © Ritzau Scanpix)
  • Flere demonstranter prøvede at flygte ud af universitetet gennem kloakken, så de ikke blev anholdt af dét politi, der var massivt til stede foran universitetet. (Foto: Adnan Abidi © Ritzau Scanpix)
1 / 5

De unge bliver skubbet længere væk

De gader, der i sommeren 2019 var fyldt med millioner af mennesker, der demonstrerede for et mere demokratisk samfund, er blevet rolige igen.

For meget har forandret sig siden da, forklarer Philip Khokhar.

- Hongkong er gået fra at være et relativt frit samfund, der mindede om et demokrati, til i virkeligheden nu at være en form for politistat. Jeg vil vove at påstå, at man i dag har færre rettigheder i Hongkong, end man har i mange andre store kinesiske byer, på grund af det fokus der er.

- Det er en helt anden tid, siger Philip Khokhar.

Det er en tid, hvor den kritiske presse også er blevet indskrænket. For i sidste måned drejede det sidste store kritiske medie i Hongkong nøglen om.

Det Kina-kritiske medie Apple Daily udkom for sidste gang i slutningen af juni. Det skete efter, at politiet havde foretaget en razzia på stedet, hvor de gennemgik papirer, computere og anholdte en række medarbejdere, som efter den nye sikkerhedslov kan risikere at blive idømt livstid.

  • En journalist fra Apple Daily holder en nytrykt udgave af avisens sidste udgivelse op for forsamlingen foran avisens kontorer i Hongkong. (Foto: DANIEL SUEN © Ritzau Scanpix)
  • Avisens medarbejdere var forsamlet ved udgivelsen, hvor de kom ud på altanen for at takke avisens støtter, der var forsamlet på gaden. (Foto: Anthony Wallace © Ritzau Scanpix)
  • Avisen blev trykt i et kæmpe oplag i anledning af lukningen - 10 gange større end normalt. (Foto: Anthony Wallace © Ritzau Scanpix)
  • Hongkongs presse tager billeder, mens chefredaktør Lam Man-Chung læser den sidste avis igennem, inden den røg i trykken. (Foto: Anthony Wallace © Ritzau Scanpix)
  • Et lille mindesmærke på gaden i Hongkong til ære for den nu lukkede pro-demokratiske avis. (Foto: BERTHA WANG © Ritzau Scanpix)
1 / 5

Derudover har sikkerhedsloven også fået ram på en række regeringsmodstandere, der enten er blevet fængslet eller er flygtet ud af landet.

- Mange unge flytter, fordi de ikke ser nogen demokratisk fremtid i Hongkong. Derfor tror jeg ikke, vi kommer til at se, det vi så i 2019 lige foreløbig. Men man skal aldrig sige aldrig, siger Philip Khokhar, der tvivler på, at Carrie Lams opfordring vil få de unge til at rette ind.

- Jeg tvivler på, at det lykkedes for hende at få de kritiske stemmer tilbage i folden. Jeg tror i stedet, at hun støder den yngre generation endnu længere væk fra den politiske ledelse i Hongkong.

Facebook
Twitter