Hovedmistænkt til kirkemassakre nærede indædt had til afro-amerikanere

21-årig mand anholdt for drab på ni personer ved kirke i Charleston i South Carolina.

21-årige Dylann Roof føres væk af politiet. (Foto: JASON MICZEK © Scanpix)

Politiet formoder, at det er had til den afro-amerikanske befolkning, at ni mennesker blev skudt og dræbt i en kirke i Charleston i South Carolina onsdag aften. En 21-årig hvid mand ved navn Dylann Roof er blevet anholdt - mistænkt for at stå bag massakren.

Dylann Roof blev anholdt ved en lysregulering i Shelby i North Carolina omkring fire timers kørsel fra gerningsstedet torsdag morgen.Ifølge vidneforklaringer gik den 21-årige  onsdag aften lokal tid ind til en gudstjeneste i kirken. Her sad han i en times tid, hvorpå han angiveligt åbnede ild mod menigheden. Ni blev dræbt. Det forlyder, at den anholdte fik en pistol i fødselsdagsgave af sin far i april.Anholdt to gangeDet er kommet frem, at han tidligere har været anholdt to gange.Han blev anholdt den 2. marts i et shopping-center i Columbia for at være i besiddelse af ulovlige stoffer.Her havde han stillet personalet "usædvanlige spørgsmål" om hvor mange mennesker, der arbejder i centeret, og hvordan åbningstiderne var. Senere har han forklaret politiet, at det var fordi, hans forældre havde bedt ham søge job i centeret.Den 26. april blev han anholdt for et indbrud i samme center.

Had fik ham til at dræbePolitiet mener, at skyderiet i kirken var racistisk motiveret.En af de overlevende har fortalt, at gerningsmanden sad i kirken en time, før han begyndte at skyde. Han sagde angiveligt: "Jeg er nødt til at gøre det. I voldtager vores kvinder og overtager landet. Det må stoppes".På den 21-åriges facebookside er der et billede af ham, hvor han bærer en sort jakke med det sydafrikanske flag fra tiden under det racistiske apartheidstyre.Der er også et flag fra det tidligere Rhodesia, der var et land med hvidt styre, som nu er en del af Zimbabwe.Kirken er en af de ældste afro-amerikanske metodist-kirker i USA og har spillet en central rolle i sydstaternes historie.- Den eneste årsag til, at nogen vil gå ind i kirken og skyde folk, der beder, er had, siger borgmesteren i Charleston, Joe Riley.Kirken har altid spillet en stor rolle i de afro-amerikanske samfund i USA. Her har de kunnet samles uden frygt for vold eller chikane:29. juni, 1958: En bombe ødelagde Bethel Baptist Church i Birmingham, Alabama. En racist blev dømt to årtier senere.15. september, 1963: En bombe dræbte fire afro-amerikanske piger udenfor 16th Street Baptist Church i Birmingham, Alabama. Tre medlemmer af Ku Klux Klan blev senere dømt - én sidder stadig i fængsel.Sommeren 1964: Cirka 60 afro-amerikanske kirke blev brændt ned i Mississippi, mens der blev arbejdet for afro-amerikaneres ret til at stemme.Juni 1996: Daværende præsident Bill Clinton nedsætter en kommission, der skal undersøge nedbrændingen af kirker. 225 ud af 870 kirker var afri-amerikanske.5.november 2008: En kirke i Springfield, Massachusetts, brænder få timer efter Barack Obama var blevet valgt til præsident. Tre mænd blev dømt i hvad der blev kaldt

Facebook
Twitter