Hundredtusindvis af amerikanere betaler prisen for 'shutdown'

USA's offentlige sektor er blevet lukket ned efter kuldsejlede budgetforhandlinger.

Det kan blive en dyr fornøjelse for hundredtusindvis af amerikanere, som er ansat i USA’s offentlige sektor, at deres politikere ikke kunne blive enige et nyt statsbudget inden nattens deadline.

De kuldsejlede forhandlinger har nemlig medført, at USA’s offentlige sektor er blevet lukket ned på ubestemt tid, og derfor er alle landets offentligt ansatte, som ikke arbejder direkte med menneskeliv eller menneskers ejendom, blevet sendt hjem.

Men de får ikke løn, mens de venter på, at republikanerne og demokraterne får forhandlet enten et permanent eller et midlertidigt budget på plads.

Og de får heller ikke nødvendigvis lønnen udbetalt med tilbagevirkende kraft, når politikerne på et tidspunkt bliver enige, fortæller Anders Agner Pedersen, som er redaktør på netmediet Kongressen.com.

- I udgangspunktet bliver de sendt hjem uden løn. Og selv hvis politikerne bliver enige om budgettet i næste uge, så vil de offentligt ansatte ikke få den løn, som de egentlig skulle have haft i den periode, hvor de var blevet sendt hjem, med tilbagevirkende kraft, siger han.

Ved tidligere såkaldte 'shutdowns' har de berørte amerikanere dog efterfølgende fået udbetalt deres løn. Men om det sker denne gang, afhænger ifølge Anders Agner Pedersen af, om politikerne kan finde penge til at dække tabet i det kommende budget.

- Lige nu koster det en masse amerikanere penge, at deres politikere ikke kan enes.

Skolelærere og parkbetjente sendt hjem

USA’s offentlige sektor lukkede formelt set ned natten til lørdag amerikansk tid efter intense forhandlinger mellem landets to partier.

Selvom Republikanerne både kontrollerer Det Hvide Hus og begge kamre i Kongressen – henholdsvis Repræsentanternes Hus og Senatet – kunne partiet ikke finde flertal for et nyt budget, og derfor er der ikke flere penge i den amerikanske statskasse.

Selvom republikanerne har 51 af Senatets i alt 100 sæder, skal de have mindst 60 stemmer for at få budgettet igennem. Men det er endnu ikke lykkedes dem at få ni demokrater med på holdet.

Demokraterne kræver nemlig, at der bliver fundet en løsning for de knap 800.000 unge mennesker, der som børn er blevet bragt illegalt til USA af deres forældre, før de vil sige ja til en ny budgetaftale.

Derfor er eksempelvis parkbetjente og kontormedarbejder blevet sendt hjem, mens grænsevagter, militærfolk og flyveledere får lov til at blive på arbejde.

Ved midnat trådte 'the shut down' formelt set i kraft i USA. (Foto: Aaron P. Bernstein © Scanpix)

Uset i amerikansk politik

Den seneste gang, det skete, var i 2013, hvor den demokratiske Barack Obama sad ved magten i USA. Her måtte omkring 850.000 amerikanere gå uden løn i 16 dage, før deres politikere blev enige om et nyt budget. Og ifølge CNN drejer det sig om det samme antal denne gang.

Men ifølge Anders Agner Pedersen adskiller den nuværende nedlukning sig fra nedlukningen i 2013. Dengang havde Demokraterne nemlig ikke flertallet i Kongressen, som Republikanerne har nu.

- Vi har ikke før set i moderne amerikanske politik, at det parti, der har flertallet over hele linjen, alligevel ender med at køre budgetforhandlingerne ud over kanten, siger han.

Lige nu prøver de to partier at placere ’aben’ hos modparten, fortæller Anders Agner Pedersen. Ifølge præsident Donald Trump er det demokraterne, der ikke vil samarbejde.

- Demokraterne går meget mere op i ulovlige indvandrere end i vores storslåede militær eller sikkerheden ved den farlige grænse mod syd. De kunne nemt have indgået en aftale, men de valgte at spille shutdown-spillet i stedet, skrev han tidligere på dagen på Twitter.

Demokraterne prøver omvendt at skyde skylden på præsidenten. Og ifølge Anders Agner Pedersen er hele sagen kun med til at forøge amerikanernes politikerlede.

- Det udstiller det fuldstændigt forpestede politiske klima, der er i Washington i øjeblikket. Det er hvert fald ikke noget, som gør gode ting for amerikanernes syn på deres føderale regering. Det vil tværtimod få politikerleden til at stige yderligere, og den er i forvejen massiv i USA, siger han.

Slider på troværdigheden

Forhandlingerne fortsætter weekenden over, og alle politikerne er blevet bedt om at blive i Washingthon D.C. – heriblandt præsident Donald Trump, som ellers havde planlagt at fejre sin et-årsdag som landets præsident i sit sommerresident, Mar-a-Lago, i Florida.

Og ifølge Anders Agner Pedersen er det præsidentens ansvar, at få løst budgetstriden hurtigst muligt.

- Han skal spille en aktiv rolle i forhandlingerne og prøve at få en konstruktiv dialog til at bære frugt. Det er klart, at han skal prøve at klinke nogle skår. Men sagen slider både på hans egen troværdighed og amerikaneres tillid til systemet, for det her er et symbol på systemet, der har spillet fallit, siger han.

Anders Agner Pedersen tør ikke at spå om, hvor længe det nuværende 'shutdown' vil fortsætte.

Både demokraterne og republikanerne har dog signaleret, at der er "en vej frem", forklarer han. Men spørgsmålet er, om vejen er farbar for begge parter.

- Umiddelbart skændes de fortsat om de samme problemer. Det eneste nye er, at deadlinen er blevet overskredet. Jeg har svært ved at se en god løsning på deres strid, siger han.