Hutuer mod tutsier - Derfor frygter FN et blodbad i Burundi

BAGGRUND: Optøjer i Burundi kan udvikle sig til borgerkrig og folkedrab.

Voldsomme demonstrationer mod Burundis præsident, Pierre Nkurunziza, brød ud i hovedstaden Bujumbura i maj. (Foto: GORAN TOMASEVIC © Scanpix)

Den Afrikanske Union (AU) har åbnet for at sende 5.000 fredsbevarende soldater til Burundi, efter politiske protester i landet er blevet så voldsomme, at FN advarer om en reel fare for borgerkrig.

FN har tidligere udtrykt frygt for, at urolighederne i Burundi kan udvikle sig til folkedrab.

Her følger en forklaring på, hvorfor FN bruger så voldsomme ord om krisen i Burundi. Hovedpunkterne er:

  • Den aktuelle krise begyndte i april i år, da Burundis præsident Pierre Nkurunziza valgte at søge en tredje periode - i strid med landets forfatning.

  • Mindst 400 personer er blevet dræbt i sammenstød mellem tilhængere og modstandere af regeringen siden april. Over 220.000 mennesker er flygtet fra Burundi.

  • Siden uafhængigheden i 1962 har Burundi været præget af magtkampe og voldelige sammenstød mellem landets to dominerende etniske grupper: Hutuer og tutsier.

  • Burundi har to gange i nyere tid været scene for folkedrab med hutuer og tutsier som aktører: I 1972 og i 1990'erne.

  • De etniske modsætninger har endnu ikke spillet nogen større rolle i den aktuelle konflikt, men mange frygter, at de vil blusse op igen.

Hvorfor er der igen uro i Burundi?

Burundis omstridte præsident, Pierre Nkurunziza. (Foto: GORAN TOMASEVIC © Scanpix)

I februar 2005 godkendte et overvældende flertal af vælgerne i Burundi en ny forfatning, der varslede enden på 12 års borgerkrig.

Fundamentet for de bedre tider var en magtdeling mellem de rivaliserende etniske grupper, hutuerne og tutsierne, der udgør henholdsvis 84 procent og 14 procent af befolkningen.

Pierre Nkurunziza, der var tidligere hutu-oprørsleder, vandt et efterfølgende præsidentvalg - en bedrift han gentog i 2010.

Burundis forfatning tillader kun, at en præsident kan sidde i to perioder, men i april 2015 meddelte Pierre Nkurunziza, at han ville stille op til en tredje periode.

Beslutningen blev i maj godkendt af Burundis forfatningsdomstol. Efterspillet blev voldelige demonstrationer og et mislykket kupforsøg, mens tusinder begyndte at flygte fra landet.

Pierre Nkurunziza vandt uden problemer et præsidentvalg i juli, og siden er volden mellem præsidentens tilhængere og modstandere igen og igen blusset op. I alt har mindst 400 personer mistet livet i den aktuelle konflikt, mens over 220.000 mennesker er flygtet ud landet.

Hvilke minder vækker konflikten?

Burundis etniske uroligheder har gang på gang sendt befolkningen på flugt - her i 1993. (Foto: Scott Peterson © Getty Images)

Når organisationer som FN og AU bimler med de store alarmklokker over situationen i Burundi, skyldes det, at landet har været her før - flere gange.

Hele to gange i nyere tid har Burundi oplevet konflikter, som efterfølgende har fået betegnelsen folkedrab.

Det første fandt sted i 1972 og begyndte, da Hutu-politifolk indledte et oprør i den vestlige del af landet. Oprøret havde en klar etnisk dimension, og øjenvidner har beskrevet, at politifolkene dræbte alle tutsier, de mødte på deres vej.

Reaktionen fra Burundis tutsi-dominerede regering og militær var brutal. Regeringssoldater begyndte at myrde hutuer i tusindvis. Folkedrabets dødstal ligger et sted mellem 80.000 og 210.000.

Rædslerne fra 1972 blev gentaget i 1990'erne.

Burundis først folkevalgte hutu-præsident Melchior Ndadaye blev myrdet af tutsi-ekstremister i 1993. Mordet udløste den 12 år lange borgerkrig mellem hutuer og tutsier - i alt 300.000 personer blev dræbt. Alene det første år blev mellem 50.000 og 100.000 personer, primært tutsier, slået ihjel.

Folkedrabet i Burundi i 1993-1994 skete sideløbende og i tæt samspil med hutuers folkedrab på tutsier og moderate hutuer i nabolandet Rwanda. Her døde mellem 500.000 og 1 million.

Kan det ske igen?

Demonstranter har erobret en politibil i Bujumburai maj. (Foto: GORAN TOMASEVIC © Scanpix)

Analytikere påpeger, at den aktuelle konflikt i Burundi endnu ikke har haft nogen betydelig etnisk dimension.

Magtdelingsaftalen fra 2005 betød, at hutuer blev integreret i den hidtil tutsi-dominerede hær og centraladministration. Foreløbig er langt de fleste tutsier i militæret forblevet loyale, og på samme måde er modstanderne af præsident Pierre Nkurunziza en blanding af tutsier og hutuer. Lederen af det mislykkede kup i maj er for eksempel hutu.

Men de to parter beskylder gensidigt hinanden for at opildne til en etnisk konflikt, og faren lurer hele tiden i et land med Burundis historie.

- Der er kommet et helt anderledes forhold mellem de to grupperinger. De er vant til at leve sammen og operere sammen. Men man er altså nervøs for, om det kan holde, siger Holger Bernt Hansen, professor i Afrikastudier ved Købehavns Universitet.

Burundi grænser op til Rwanda, Tanzania og Den Demokratiske Republik Congo. (© Osm.org)
Facebook
Twitter