Hvad er dommedagsuret, og hvorfor snakker vi om det nu?

Forskere har rykket viserne på det symbolske dommedagsur 'tættere på midnat' for femogtyvende gang.

Det er organisationen Bulletin of the Atomic Scientists, der står for at justere på det apokalyptiske ur - og det har de gjort siden 1947.

Opdatering: Tidligere fremgik det i artiklen, at Iran var indehaver af atomvåben. Det er landet ikke, men Iran har meddelt, at man er tæt på at have den tekniske kapacitet til at lave en atombombe.

Efter Anden Verdenskrig stod det klart: Atomvåben var blevet menneskehedens største trussel.

Det fik en gruppe af amerikanske videnskabsmænd i sving. De nedsatte en komité, der fik til opgave at minde verden om den alvorlige trussel.

Men hvordan minder man menneskeheden om total udslettelse? Jo, via et symbolsk dommedagsur og dets visere.

Siden har komitéen indstillet uret ud fra, hvor tæt man er på atomkrig, og hele 25 gange har de stillet det frem og tilbage. Først fra syv minutter i. Senere til 17 minutter i. Tilbage til syv minutter i, til fire minutter i, tre minutter i, 100 sekunder i.

Til Ruslands invasion af Ukraine, der forleden fik komitéen til at stille uret frem til 90 sekunder i midnat. Og så tæt på midnat, har urets visere aldrig været før, siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet:

- Den primære årsag til, at de har rykket urets visere frem, er den voksende bekymring, for at Rusland kunne finde på at bruge atomvåben i Ukraine.

Flere lande ejer atomvåben og rykker viseren frem

I lang tid har det kun været stormagterne USA, Rusland, Kina, England og Frankrig, der har ejet atomvåben.

Af dem er det kun USA, der faktisk har brugt kernevåben, da de kastede to atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki i slutningen af Anden Verdenskrig.

Men i de seneste årtier har flere lande erhvervet sig det udslettende kampmiddel, heriblandt Pakistan, Indien, Israel og Nordkorea. Derudover har Iran også meddelt, at de er tæt på at have den tekniske kapacitet til at fremstille en atombombe.

Og det er især Nordkoreas ejerskab af atomvåben og Irans melding, der har rykket urets visere tættere på midnat, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

- De to lande er omdrejningspunkt for regionale kriser og jo flere lande, der får atomvåben, desto større er risikoen for, at det kan gå galt, siger han.

Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki blev kastet i august 1945 og dræbte mellem 150.000 og 250.000 personer. (Foto: © U.S. Air Force, Ritzau Scanpix)

Også Casper Andersen, der er lektor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, vurderer, at urets position skyldes det stigende antal af lande, der ejer atomvåben. Men også andre faktorer kan få urets visere til at rykke frem:

- Uret bygger på en vurdering af verdens sikkerhedssituation, herunder at de institutioner, der skal sikre, at atomvåben ikke bliver spredt eller taget i brug, er stærke, siger han og referer til blandt andet FN.

- Men lige nu går det den gale vej. Mange frygter, at et land som Sydkorea er på vej til at få atomvåben, da de, ligesom Ukraine, har en meget aggressiv nabo, siger han og peger på Nordkorea.

Klimaforandringer og fake news skubber også til viseren

Udover krigen i Ukraine og at flere lande er kommet i besiddelse af atomvåben, er det også klimakrisen og spredning af 'fake news', der bringer os tættere på 'dommedag'.

- Klimaforandringer som trussel har for alvor meldt sig på banen efter 2007 og spiller en væsentlig rolle i forskernes vurdering af urets visere, siger Casper Andersen.

Også 'fake news' og risikoen for at spredning af misinformation spiller en stor rolle nu, forklarer Casper Andersen.

- Hvis der nu for eksempel skulle forplantes 'fake news' om, at Ukraine har benyttet en bombe med radioaktivt materiale, selvom de ikke har, kan det udløse, at Rusland også trykker på knappen. Derfor skal risikoen for desinformation tages alvorligt.

Der er grund for håb

Sidste gang urets visere stod så tæt på midnat var i 1962 under Cubakrisen, hvor USA og Sovjetunionen gensidigt truede hinanden med at smide en atombombe. Det skete heldigvis ikke.

- Efter den krise lavede man en atomvåben-'hotline' mellem de to stormagter, hvor de kunne kommunikere med hinanden om, hvad der blev tænkt på den anden side, siger Casper Andersen.

Herefter gik viserne den modsatte vej, fortæller Casper Andersen. Og i slut 80'erne, da Ronald Reagan var USA's præsident og Mikhail Gorbatjov Sovjetunionens, stod urets visere på 17 minutter i midnat.

- De to præsidenter var under massivt pres fra befolkningen, der krævede en verden uden kernevåben. Sammen med store politiske omvæltninger var det med til at bevæge menneskeheden længere væk fra atomtrussel, siger Casper Andersen.

- Det viser jo, at forskerne også bevæger uret den anden vej. Så der er grund til håb for, at vi undgår, at det går galt.