Hvad foregår der? Forstå det komplicerede drama i Syrien

Med Tyrkiets offensiv har den otte år lange krig i Syrien taget en ny drejning.

Tyrkisk-støttede militssoldater ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. (Foto: KHALIL ASHAWI © Khalil Ashawi Syria)

I området omkring grænsen mellem Syrien og Tyrkiet udspiller sig for tiden dramatiske krigshandlinger.

Kampene mellem tyrkiske og kurdiske styrker har sendt flere hundredtusinder på flugt og kostet både soldater og civile på begge sider livet.

Men hvorfor egentlig? Og hvem er det helt præcist, der kæmper mod hvem? Og hvordan påvirker det kampen mod Islamisk Stat?

Det forsøger vi at svare på her.

Hvorfor skal jeg læse om det her?

Tyrkiet truer med at sende syriske flygtninge i Europas retning. Det kan betyde et nyt flygtningepres på de græske øer. (Foto: YANNIS KOLESIDIS © Scanpix)

Der har været krig i Syrien i otte år, men med Tyrkiets offensiv har konflikten taget en ny drejning.

Konflikten kan ifølge eksperter ende med at styrke terrorgruppen Islamisk Stat, som Danmark har været i krig mod siden 2014.

De kurdiske styrker i det nordlige Syrien har spillet en vigtig rolle i at slå Islamisk Stat tilbage i det nordlige Syrien, og nogle af grupperne har modtaget støtte fra den koalition, Danmark er med i.

Når Tyrkiet angriber, har de kurdiske styrker mindre tid til at tage sig af de krigere fra Islamisk Stat, der sidder fængslet i Syrien. Derfor frygter man, at de slipper ud af fængslerne.

Et andet problem er flygtninge, der kan søge mod Europa. Tyrkiet huser nemlig 3,6 millioner syriske flygtninge. Og den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har truet med at sende dem mod Europa, hvis EU-landene fortsætter kritikken af Tyrkiets offensiv.

Og så er Tyrkiet lige som Danmark medlem af forsvarsalliancen Nato. Og fordi den syriske regering har valgt at rykke op i det nordlige Syrien, kan det betyde, at Syrien kommer i kampe med en af Danmarks og USA's partnere i forsvarsalliancen.

Det betyder, at konflikten vil være højt på dagsordenen i det meste af verden - og ikke mindst i EU.

Hvem kæmper mod hvem?

Syriens Demokratiske Styrker (SDF) er sammensat af kurdere og en række andre små mindretalsgrupper. Gruppen har været en central spiller i kampen mod Islamisk Stat i Syrien. (Foto: AHMED MARDNLI)

Der er mange parter i konflikten i Nordsyrien.

På den ene side står Tyrkiet, hvis angreb er orkestreret af præsident Recep Tayyip Erdogan. Kampene kæmpes både af tyrkiske tropper og af den tyrkisk-støttede National Syrian Army, som også kalder sig Free Syrian Army.

På den anden side står den store gruppe af kurdere i området. De kurdiske styrker er organiseret i blandt andet den militære gruppe Syriens Demokratiske Styrker (SDF) og YPG.

Begge grupper har forbindelse til det forbudte Kurdiske Arbejderparti (PKK), som i flere årtier har arbejdet mod Tyrkiet og for et selvstændigt Kurdistan, og som derfor bliver betragtet som en terrorbevægelse i Tyrkiet.

Begge grupper har dog været centrale spillere i krigen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat og er blevet set som vigtige allierede af USA og Europa.

Søndag aften annoncerede syriske statsmedier desuden, at Syriens regeringshær går ind i kampen for at "konfrontere en tyrkisk aggression" i det nordlige Syrien.

USA har også styrker i Nordsyrien, men har annonceret, at de trækker tropperne ud af det område, hvor kampene udspiller sig.

Hvad har det haft af konsekvenser?

Civile på flugt fra den tyrkiske offensiv. (Foto: Delil Souleiman © AFP or licensors)

Kampene mellem tyrkiske og kurdiske styrker har kostet menneskeliv på begge sider - også blandt civile.

Det er dog vanskeligt at holde styr på, præcis hvor mange der er blevet dræbt i offensiven, for de tal, som de to sider offentliggør, stemmer ikke overens.

Tyrkiet siger, at de har dræbt 440 kurdiske krigere, siden operationen startede onsdag. SDF siger derimod, at 56 af gruppens krigere har mistet livet. Tyrkiet siger også, at fire af dets soldater blev dræbt, herunder to i det nordvestlige Syrien, sammen med 16 allierede syriske krigere.

Også civile har mistet livet, blandt andre en prominent kurdisk politiker, som blev likvideret for rullende kamera af tyrkisk-støttede styrker.

FN skønner desuden, at minimum 130.000 kurdere er blevet fordrevet fra deres hjem - et tal, som man regner med vil stige.

Hvad vil Tyrkiet opnå?

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. (Foto: Str)

Tyrkiet har flere erklærede mål med militæroperationen.

- Vores mål er at stoppe skabelsen af en terrorkorridor over vores sydlige grænse og at bringe fred til regionen, skrev Erdogan på Twitter, da offensiven begyndte.

Her vil tyrkerne etablere infrastruktur, hospitaler og andet, der skal sikre, at man kan sende nogle af de mange syriske flygtninge i Tyrkiet hjem til Syrien.

Hvad med krigen mod Islamisk Stat?

SDF har været ansvarlige for at bevogte fængslede IS-krigere i syv fængsler, men kan ikke både kæmpe mod tyrkiske styrker og bevogte fængsler, lyder det (arkivfoto). (Foto: ALAA AL-MARJANI)

Den tyrkiske offensiv vil ifølge Syriens Demokratiske Styrker afbryde kampen mod Islamisk Stat og måske endda hjælpe terrororganisationen på fode.

- (Offensiven, red.) vil give et moralsk løft til ISIS' sovende celler og skabe et vakuum, som ISIS helt sikkert vil bruge, siger SDF-talsmand Shervan Darwish til CNN.

I det område, hvor kampene finder sted, ligger en række fængsler, hvor IS-krigere sidder fænglset og store lejre, hvor familierne til IS-krigere sidder.

Ifølge SDF selv bevogter gruppen i øjeblikket flere end 12.000 mistænkte IS-medlemmer i syv fængsler, og den bevogtningsopgave kan gruppen ikke løfte, mens kampene står på, lyder det.

Søndag flygtede mellem 100 og 800 koner og børn til IS-krigere fra Ain Issa-lejren, fordi der ikke var tilstrækkelig bevogtning.

Hvad siger resten af verden?

Donald Trump er klar til at indføre gennemgribende, økonomiske sanktioner over for Tyrkiet, melder Det Hvide Hus. (Foto: Mike Segar)

En række EU-lande har kritiseret den tyrkiske offensiv i skarpe vendinger, og blandt andre Tyskland og Frankrig har indført et forbud mod at handle med våben med Tyrkiet.

Også Nato advarer om, at offensiven kan være til Islamisk Stats fordel.

- Vi må ikke bringe den fremgang, vi har gjort sammen mod vores fælles fjende, IS, i fare. IS udgør fortsat en alvorlig trussel mod Mellemøsten og Nordafrika og for alle vores nationer, sagde NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, onsdag.

Flere lande truer Tyrkiet med sanktioner. Også USA's præsident, Donald Trump, har advaret om konsekvenser og underskrev i går en aftale, der giver grønt lys for at indføre sanktioner mod Tyrkiet.

Sanktioner, som USA håber ikke at blive nødt til at indføre, men som kan "lukke ned for Tyrkiets økonomi", sagde den amerikanske finansminister i går.

Præsident Trump bliver ellers selv beskyldt for at have en rolle i offensiven, fordi han besluttede at trække amerikanske styrker ud af Nordsyrien og derved gøre en offensiv lettere.

Også Ruslands præsident, Vladimir Putin, har ifølge CNN advaret Erdogan om "omhyggeligt at overveje situationen for ikke at skade de overordnede bestræbelser på at løse den syriske krise."

Hvad siger Syriens styre?

Syriens viceudenrigsminister, Faisal Maqbad, med Bashar al-Assad i baggrunden (arkivfoto). (Foto: Uncredited)

Det syriske styre betegner Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien som en aggression mod syrisk suverænitet, og det bliver betegnet som besættelser, når Tyrkiet i de seneste dage har drevet kurdere ud af områder og sat sig på land i Syrien.

Syriens regering, der er ledet af præsident Bashar al-Assad, har søndag aften lavet en aftale med kurderne i det nordlige Syrien.

Aftalen betyder, at Syriens regeringshær får lov at rykke ind i en lang række byer langs grænsen til Tyrkiet.

Tidligere på ugen afviste Syriens viceudenrigsminister, Faisal Maqbad, ellers at forhandle med kurderne og betegnede dem som forrædere og som "Washingtons agenter".