Hvad skal der til for at gøre Erdogan blød i knæene, når det kommer til Finland og Sveriges Nato-ansøgninger?

Erdogan bruger situationen til både at appellere til sine kernevælgere, og til at kræve modydelser fra Nato, forklarer ekspert.

Det er ikke første gang, Tyrkiets præsident benytter en usædvanlig udvikling i Nato-samarbejdet til at kræve modydelser, forklarer ekspert. (© DR GRAFIK/Nathalie Nystad)

Lige nu er der et stort bump på vejen, før Finland og Sverige kan blive Nato-medlemmer: Tyrkiet.

Som det eneste land i Nato-samarbejdet er Tyrkiet nemlig ikke villige til uden videre at lukke de to nordiske lande ind i Nato.

Det slog landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, endnu en gang fast torsdag.

Natos generalsekretær, norske Jens Stoltenberg, er alligevel optimistisk, hvad angår udsigterne til, at Finland og Sverige ender som medlemmer af forsvarsalliancen.

– Vi må erkende, at Tyrkiet er et vigtigt Nato-land, som står med helt særlige sikkerhedsudfordringer. Alt det er med i det store billede, så vi sætter os ned og finder en løsning, lød det fra Stoltenberg. Det skete torsdag i forbindelse med hans møde med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, i København.

Tyrkiet har en af de største hære i Nato-samarbejdet.

Også Finland gav ved et pressemøde i Washington D.C. torsdag udtryk for, at man var åben overfor at diskutere Tyrkiets bekymringer, og fra Sverige lød meldingen også, at man var i dialog med Tyrkiet om at løse eventuelle problemer.

Men hvad er det egentlig, Tyrkiet vil, og hvad skal der til, før de bliver klar til at give Finland og Sverige grønt lys til et medlemskab af Nato? Det har vi bedt Hetav Rojan, journalist og analytiker med kendskab til Tyrkiet, om at give sit bud på.

1

Signaler på hjemmefronten

Præsident Erdogan har forlangt at få udleveret personer med tilknytning til den tyrkiske Gülen-bevægelse og det kurdisk arbejderparti PKK. Han påstår, at det var Gülen-bevægelsen, der stod bag et mislykket militærkup i Tyrkiet i 2016.

- Det er enormt svært for svenskerne og finnerne at gøre det, siger Hetav Rojan.

Domstole i både Sverige og Finland har afgjort, at de omtalte personer ikke kan udleveres af hensyn til deres sikkerhed.

- Men det er i og for sig ligegyldigt, for Erdogan har haft mulighed for at sige til sine kernevælgere, at "jeg tør godt tale Nato og Vesten lidt imod" og altså forlange forhandlinger på Tyrkiets præmisser.

  • Finlands præsident, Sauli Niinistö, og Sveriges premierminister, Magdalena Andersson, besøgte i går USA's præsident, Joe Biden, i Washington DC. (Foto: Chip SOmodevilla © Ritzau Scanpix)
  • Joe Biden er positivt stemt over for at lukke Finland og Nato ind i Nato-samarbejdet. (Foto: Oliver Contreras © Ritzau Scanpix)
1 / 2
2

Ophævelse af sanktioner

Tyrkiet og Erdogan har også blikket rettet på et andet punkt. Nemlig en række sanktioner, som de ønsker fjernet.

- De vil have ophævet nogle af de sanktioner, som amerikanerne har påduttet tyrkerne, efter man fra tyrkisk side købte russiske forsvars- og missilsystemer, forklarer Hetav Rojan.

Det gælder blandt andet et forbud om at videresælge militærudstyr videre til tredjepartslande.

- Tyrkerne har en stor forsvarsindustri. En stor del af den lever af at købe militærgrej i Vesten og sælge det videre til lande som Pakistan og Aserbajdsjan. Det har de haft et forbud mod at gøre siden 2019, og det vil de meget gerne forhandle om i samme omgang.

I forbindelse med sanktionerne, der blev indført, fordi Tyrkiet handlede hos Rusland, blev Tyrkiet også suspenderet fra programmet om F-35 kamply.

- Lad mig sige det sådan her: Tyrkiet vil rigtig gerne tilbage i F-35 kampflyprogrammet. Hvis ikke det kan lade sig gøre, vil en trøstepræmie være at få adgang til at købe reservedele til deres F-16 fly, siger Hetav Rojan.

3

Intet nyt i metoden

Tyrkiets præsident har modtaget en del kritik for sin ageren i spørgsmålet om, hvorvidt Finland og Sverige skal have lov til at blive en del af Nato-klubben. Noget de to lande har anmodet om, efter Rusland invaderede Ukraine.

Men det er ikke overraskende, at Erdogan gør, som han gør, vurderer Hetav Rojan.

- Det er en tilgang til udenrigspolitik, som Erdogan har lagt for dagen de seneste 7-10 år. Det er klassisk Erdogan.

- Vi har set det før. Vi så det i 2019, dengang Nato sammen med Polen og Baltikum-landene ville lave en ny forsvarsaftale, i tilfælde af Rusland ville angribe nogle af de lande. Dengang sagde Tyrkiet nej og krævede omvendt støtte til nogle af deres militæroperationer.