Hvad ved en luxembourger om den danske model? Ny beskæftigelseskommissær vækker bekymring

Den nye Europa-Kommission vil indføre en EU-mindsteløn.

Der er ikke behov for en EU-mindsteløn, mener arbejdsmarkedets parter. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Hvad ved en politiker fra Luxembourg egentlig om den danske model?

Det er spørgsmålet, der lige nu optager – og vækker en del bekymring – i både fagbevægelsen og blandt arbejdsgiverne i Danmark.

Tirsdag blev det nemlig afsløret, at det bliver den socialdemokratiske luxembourger Nicolas Schmit, som skal være EU’s næste beskæftigelseskommissær. Og en af hans første opgaver bliver at føre den kommende kommissionsformand Ursula von der Leyens løfte om en europæisk mindsteløn ud i livet.

Allerede i dag findes der lovfastsatte mindstelønninger i 22 ud af EU’s 28 medlemslande. Dog ikke i Danmark, hvor det er arbejdsmarkedets parter og ikke politikkerne, der tager sig af lønforholdene.

Derfor frygter Johan Moesgaard, der er EU-chef hos fagforeningen Dansk Metal, at mindstelønsprojektet kan gå hen og få alvorlige konsekvenser for den danske aftalemodel.

Ikke mindst med en luxembourgsk politiker for bordenden.

- Som tidligere arbejdsmarkedsminister i Luxembourg ved Nicolas Schmit meget om beskæftigelsespolitik. Men jeg er meget bekymret for, om han vil tage højde for den danske model, når arbejdet går i gang, siger han.

Havde håbet på svensker

Johan Moesgaard havde håbet på, at beskæftigelsesområdet var gået til den svenske kommissærkandidat, Ylva Johansson, som indtil nu har været Sveriges beskæftigelsesminister.

Svenskerne har nemlig en lignende aftalemodel, hvor der heller ikke er en lovfastsat mindsteløn.

- Ylva Johansson kender den nordiske aftalemodel ud og ind, og hun kunne have været et bolværk mod den slags ideer. Det kan nemlig skabe usikkerhed om vores arbejdsmarkedsmodeller, hvis man begynder at skære hjørner af den væk, siger han.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) havde man også håbet på en svensker i spidsen for beskæftigelsesområdet.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi gerne havde set Ylva Johansson, der kommer fra et land med en lignende arbejdsmarkedsmodel, på posten, siger Christiane Milbeck-Winberg, der er europapolitisk chef hos arbejdsgiverforeningen.

- Luxembourg har en anden model og lovbestemt mindsteløn. Og vi har med tidligere kommissioner måttet kæmpe med at udbrede forståelsen i Bruxelles for vores model, der er særlig i et europæisk perspektiv.

Ursula von der Leyen præsenterede sin nye kommission i går i Bruxelles. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)

Frygter lønloft

Den nye Europa-Kommission træder efter planen til den 1. november i år.

Ifølge Ursula von der Leyen skal der inden for 100 dage fremsættes et lovforslag, der "kan sikre, at alle arbejdere i unionen får en fair minimumsløn".

- Hvis en person arbejder fuld tid på sit arbejde, bør det arbejde betale for hans eller hendes tilværelse. Derfor vil jeg kæmpe for en mindsteløn i alle EU-lande, sagde hun i sommer.

Selve grundtanken er sympatisk, understreger Johan Moesgaard fra Dansk Metal.

- Problemet med en mindsteløn er, at det risikerer at blive en maksimumløn. Hvorfor give højere lønninger, når man har en mindsteløn? På den måde kan det blive et lønloft. Derudover kan det betyde, at færre vælger at organisere sig, hvis lønforholdene bliver bestemt ovenfra, siger han.

Ursula von der Leyen understregede dog, da hun præsenterede sit forslag i sommer, at der skal tages hensyn til nationale forhold og aftalemodeller, når mindstelønnen skal foldes ud. Men ifølge Johan Moesgaard fra Dansk Metal bliver det svært at gøre i praksis.

- Det er et politisk statement, og jeg har svært ved at se, hvordan det rent juridisk kan lade sig gøre, uden at der opstår uforudsete problemer. Især når det skal ske inden for 100 dage. Så risikerer det at blive noget juks, siger han.

Christiane Milbeck-Winberg understreger, at Europa-Kommissionen ikke har hjemmel i lovgivningen til at fastlægge lønnen i alle medlemslandene.

- Men Ursula von der Leyen har lovet, at hun vil indføre en form for mindstelønsmekanisme, og det kan vi på ingen måde skrive under på. Derfor skal vi sikre os, at den ikke kommer til at gribe ind i vores aftalemodel. Det er vigtigt, at der er respekt for de enkelte landes egne modeller.

K: EU burde lære af Danmark

Det er man i enig i hos fagforeningen 3F.

- Vi vil naturligvis gerne bidrage til bedre vilkår for de mest udsatte europæiske lønmodtagere, men der skal være klokkeklar respekt for forskellene på de nationale arbejdsmarkeder, siger næstformand Tina Christensen og tilføjer:

- 3F forventer, at den nye luxembourgske beskæftigelseskommissær vil respektere den danske aftalemodel.

Før Nicolas Schmit kan begynde som beskæftigelseskommissær, skal hele kommissærholdet først godkendes af Europa-Parlamentet.

Ligesom de andre kommissærer skal han nu igennem en høring i parlamentet, hvor han blandt andet vil blive spurgt ind til sine tanker og visioner for beskæftigelsesområdet.

Selvom den konservative europaparlamentariker Pernille Weiss kommer fra samme europæiske partifamilie som Ursula von der Leyen, der oprindeligt præsenterede ideen, er hun selv lodret imod den.

Pernille Weiss kommer fra samme politiske familie som Ursula von der Leyen. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Og hun vil sikre sig, at ”der bliver spurgt grundigt ind til det” under høringen med den kommende beskæftigelseskommissær.

- Aftaler skal indgås der, hvor folk er, og ikke på toppen af bjerget hos EU-politikerne. Det er meget, meget problematisk, og det er langt fra den nordiske samfundsmodel med nærhedsprincipper og respekt for forlig og overenskomstforhandlinger, siger Pernille Weiss.

- Det handler om at løfte bunden i de lande, hvor der er mennesker, som ikke tjener nok til dagen og vejen. Det skal bare ikke ske på bekostning af et land som Danmark, hvor der er velfungerende arbejdsmarkedsmodeller. Og Ursula von der Leyen har flere gange selv sagt, at det er i EU’s egen interesse at lære af de lande, hvor det fungerer.

Det er uvist, hvornår Nicolas Schmit skal i høring. Han er ikke vendt tilbage på en interviewhenvendelse fra DR Nyheder.

Facebook
Twitter