Hvad ved vi - og hvad er ren konspirationsteori? overblik over eksplosionen i Beirut

I Beirut er chokket over eksplosionen ved at blive til vrede.

Skaderne i Beirut er enorme. DR Nyheder forsøger at give dig et overblik over tingenes tilstand. (Foto: IBRAHIM DIRANI / DAR AL MUSSAWIR © Scanpix)

Det så slemt ud i Libanon. Så startede demonstrationerne, så kom corona, så ramlede økonomien og så kom eksplosionen.

Røgen er ved at lette, og nu ulmer vreden i det lille mellemøstlige land og særligt i hovedstaden Beirut. Befolkningen stiller sig de samme spørgsmål, som hver gang landet har mødt større kriser; hvordan kunne det ske?

DR Nyheder har på baggrund af allerede publicerede artikler og interviews samlet et overblik med svar på 10 centrale spørgsmål om eksplosionen i Beirut.

1

Hvor omfattende er skaderne?

Libanon importerer de fleste af sine fødevarer, herunder store mængder korn, gennem Beiruts havn - der nu er ødelagt. Det skaber udbredt frygt for fødevaresikkerheden i landet.

Havnen er en vigtig forsyningslinje, især i en tid, hvor der er økonomisk og politisk krise, og befolkningen mangler mad og penge til at kunne købe mad for.

Se blandt andet denne video:

Én af de store bygninger ved havnen, der blev ramt af eksplosionen, er en kornsilo, der tegner sig for 80 procent af landets samlede kornbeholdning.

Efter eksplosionen, der har efterladt mange hjem i Beirut uden vinduer, døre og altaner, kan op mod 300.000 mennesker være blevet hjemløse, siger byens guvernør, Marwan Aboud, ifølge BBC.

Præsident Michel Aoun har sagt, at der bliver afsat 100 milliarder libanesiske pund -svarende til 419 millioner kroner - i nødbevillinger fra 2020-budgettet til blandt andet at reparere alle byens vinduer. Mange - hvis ikke de fleste - lejligheder og huse inden for en radius af tre kilometer har fået blæst ruder og døre ud.

Selv flere kilometer væk var der store ødelæggelser:

Den libanesiske stat melder, at man har "meget begrænset" økonomisk kapacitet til at udbedre ødelæggelserne

- Vi svømmer ikke i dollars, siger finansminister Raoul Nehme i tv-kommentarer til den arabiske udgave af Sky News Arabia.

2

Hvem har skylden?

Benjamin Netanyahu tale i FN-bygningen i New York 2018 (arkiv) (Foto: (c) Getty images)

Billedet ovenfor bliver flittigt delt på sociale medier som håndfast bevis på, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, under en tale i 2018 skulle have udpeget, hvor tirsdagens eksplosion fandt sted.

Og så må Israel - Libanons gamle ærkefjende - jo nødvendigvis have noget med eksplosionen at gøre. Det påpeger flere brugere på sociale medier.

Men det sted, som Netanyahu udpeger, ligger i et helt andet område af Beirut og er et sted, hvor shiamilitsen Hizbollah efter israelske efterretninger gemmer våben.

Hizbollah kommer vi tilbage til.

Israels indblanding er en blandt flere konspirationsteorier, der florerer omkring eksplosionen. En anden sejlivet teori er, at eksplosionen skyldtes en atombombe.

Satellitfoto af havnen i Beirut før og efter eksplosionen. (Foto: - © Scanpix)

Og der er nok af realiteter og konspirationsteorier at tage af i Libanon, der siden 1975 har været præget af enten borgerkrig, fremmed invasion eller nabolandenes efterretningstjenester.

Men den israelske forsvarsminister, Benny Gantz, var blandt de første internationale politikere til at tilbyde Libanon humanitær bistand, og det selvom de to lande formelt aldrig har afsluttet deres seneste krig.

Så til en start har samtlige af Libanons ledere fra premierminister Hassan Diab til præsident Michel Aoun over Beiruts guvernør, Marwan Aboud, i stedet meldt hus forbi. Dernæst er ledende embedsmænd fra havnemyndighederne blevet sat i husarrest på informationsminister Manal Abdel Samads ordre, mens forholdene omkring eksplosionen undersøges.

3

Hvad fortæller de mange videoer fra eksplosionen os?

Her kan man se, hvordan en brand skaber en eksplosion og en kæmpe trykbølge. (Foto: - © Scanpix)

Internettet er fyldt af videoer af eksplosionen. Den ene mere voldsom end den anden.

Og Sune Haugbølle, professor ved Roskilde Universitet og ekspert i Mellemøsten, forklarer, at alle og enhver nu er blevet deres egne eksperter på, hvad der måtte være sket i forbindelse med eksplosionen.

- Der er mange videoer på nettet, og nogle af dem kunne indikere, at der var fly involveret. Jeg har ikke set noget overbevisende materiale endnu. Jeg har heller ikke set eller læst noget, der viser tegn på en overlagt handling, men det kan ikke udelukkes. Der er tilsyneladende et stort videomateriale, som kan undersøges og sammenlignes, siger Sune Haugbølle

Den vigtigste pointe fra videoerne er, at man kan se, at det er en større brand, der skaber den store eksplosion, der angiveligt kunne mærkes på Cypern, 230 km væk.

Den anden større eksplosion stiger til vejrs i en rødbrun paddehat, der understreger, at der med overvejende sandsynlighed er tale om en ammoniumnitrat-eksplosion.

4

Hvad har reaktionerne været?

Støttedemonstration i Paris. (Foto: Mohammed Badra © Scanpix)

Den franske præsident, Emmanuel Macron, afspejler både katastrofens alvor og Frankrigs særlige forhold til dets tidligere protektorat ved at besøge Beirut i dag.

Frankrig sendte allerede i går to fly med redningsarbejdere og forsyninger til Beirut.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at USA også tilbyder sin hjælp. Han betegner hændelsen som "forfærdelig".

- Vi har et rigtig godt forhold til befolkningen i Libanon, og vi vil være der for at hjælpe, sagde han på et pressemøde i Det Hvide Hus kort efter midnat natten til i går.

Men i Libanon er reaktionerne anderledes aggressive. Man frygter, at de internationale hjælpepakker igen kun kommer den politiske og økonomiske elite til gode. Og reaktionerne har været hårde blandt andet på sociale medier. Se bare:

- De dræbte os finansielt. De dræbte os økonomisk. De dræbte os fysisk. De dræbte os moralsk. De dræbte os kemisk. Der er ikke en form for død, som de ikke har budt os. Fanden tage vores politiske klasse.

- Den forpulede dumhed. Lederen af Beirut-havnen indrømmer åbent: "Vi var opmærksomme på tilstedeværelsen af eksplosivt materiale i havnen, men vi forventede ikke, at det skulle være så eksplosivt." Hundreder er døde og savnede, tusinder såret, millioner fordrevet. Fuck dig og dit hold.

- Vi ønskede dem bag tremmer, nu ønsker vi dem døde.

Men libaneserne viser sig også som handlekraftige og hjælpsomme i krisen. Således har en Instagram-konto, der fungerer som platform for libanesere, der hjælper hinanden, fået flere end 100.000 følgere siden tirsdag.

5

Hvordan stod det til i Libanon før eksplosionen?

Demonstrationer foran Energiministeriet forleden. Demonstranter stødte sammen med politi grundet utilfredshed med strømsvigtet, som Beirut i lang tid har lidt under. (Arkiv) (Foto: Str © Scanpix)

Eksplosionen kommer på det værst tænkelige tidspunkt, da Libanon er på randen af kollaps hvirvlet ind i en kæmpe økonomisk, politisk og fødevaremæssig krise. Libanons valuta har mistet 80 procent af sin værdi det seneste halve år. Landet er det tredje mest forgældede i verden.

Inflation har gjort, at varer som tomater og kød er blevet dobbelt så dyre. Importerede varer er i nogle tilfælde steget med 300-400 procent. Regeringen forudser, at 60 procent af befolkningen vil leve under fattigdomsgrænsen i år.

Selvom landet har klaret corona-krisen med kun lidt over 5.000 smittetilfælde ifølge Johns Hopkins University, så var det nedlukningen af samfundet og udeblivelsen af turister, der for alvor gjorde ondt værre for landets i forvejen ekstremt pressede økonomi.

6

Har der virkelig været sprængfare på havnen siden 2014?

Skibet MV Rhosus ses her i et udateret foto. (Foto: TONY VRAILAS / MARINETRAFFIC.COM © Scanpix)

Det korte svar er faktisk ja.

Kort tid efter at kolossale chokbølger havde smadret store dele af Beirut, pegede myndighederne på en helt bestemt lagerbygning i hovedstadens havn.

Bygningen, der nu er jævnet med jorden, rummede over 2.700 ton af det eksplosive gødningsstof ammoniumnitrat. Og det var det, som eksploderede, har Libanons indenrigsminister, Mohammed Fahmi, fortalt en lokal tv-station, skriver nyhedsbureauet AP.

To danske eksperter har da også forklaret, at katastrofen i Beirut "bærer alle kendetegn" på en eksplosion med ammoniumnitrat.

AP skriver, at ammoniumnitratet sandsynligvis stammer fra et russiskejet fragtskib, MV Rhosus, der var på vej fra Georgien til Mozambique med ammoniumnitrat. Skibet blev beslaglagt, da det lagde til i Beirut i 2013 med tekniske problemer.

7

Hvor mange er døde og tilskadekomne?

Eksplosionen skete tirsdag eftermiddag dansk tid i et havneområde i Libanons hovedstad, Beirut. Der var angiveligt først en mindre eksplosion, efterfulgt af en større.

I skrivende stund er 137 personer døde og omkring 5.000 er kommet til skade.

  • Sårede evakueres fra havneområdet, hvor eksplosionen fandt sted. EPA/IBRAHIM DIRANI (Foto: IBRAHIM DIRANI © Scanpix)
  • Eksplosionen ødeagde også en kornsilo i nærheden. EPA/IBRAHIM DIRANI (Foto: IBRAHIM DIRANI © Scanpix)
  • Brandmænd kæmper for at få styr på flammerne efter de voldsomme rystelser. EPA/IBRAHIM DIRANI (Foto: IBRAHIM DIRANI © Scanpix)
  • Høje røgsøjler ses over hele byen. EPA/IBRAHIM DIRANI (Foto: IBRAHIM DIRANI © Scanpix)
  • Flere bygninger i havneområdet er ødelagte. Bygninger flere kilometer væk har sågar fået omfattende skader. . EPA/WAEL HAMZEH (Foto: WAEL HAMZEH © Scanpix)
  • Knuste ruder i mange bygninger.. EPA/WAEL HAMZEH (Foto: WAEL HAMZEH © Scanpix)
  • Sårede gik rundt i Beiruts gader efter eksplosionen. (Photo by STR / AFP) (Foto: Str © Scanpix)
  • En såret kvinde fragtes til hospitalet. (Photo by IBRAHIM AMRO / AFP) (Foto: IBRAHIM AMRO © Scanpix)
  • EPA/IBRAHIM DIRANI (Foto: IBRAHIM DIRANI © Scanpix)
  • (Photo by STR / AFP) (Foto: Str © Scanpix)
  • (Photo by STR / AFP) (Foto: Str © Scanpix)
1 / 11

Myndighederne forventer, at dødstallet vil stige samtidigt med, at man fjerner murbrokkerne af sammenstyrtede huse. I morges har man imidlertid fundet et barn i murbrokkerne, der på mirakuløst vis har overlevet eksplosionen, fortæller DR Nyheders journalist i Beirut, Amanda Flyvbjerg.

8

Hvordan med Hizbollah?

Den libanesiske Hizbollah-bevægelse er en vigtig militær aktør i Mellemøsten. (arkivfoto) (Foto: Mahmoud Zayyat © Scanpix)

Den shiamuslimske bevægelse Hizbollah er en organisation, der har givet Libanon store samarbejdsvanskeligheder med deres sunnimuslimske naboer og genboer.

Hizbollah er dels en militant bevægelse, som i store dele af verden bliver betragtet som en terrorbevægelse. Men Hizbollah er også et stort politisk parti i Libanon, hvor partiet har adskillige sæder i parlamentet.

Hizbollah har en vis kontrol over havnen og særligt lufthavnen qua deres indflydelse i den libanesiske sikkerhedstjeneste og militær.

- Havnen er også et politisk sted i den forstand, at blandt andet Hizbollah i høj grad kontrollerer den. Det er lidt et sted, hvor jungleloven hersker, siger Puk Damsgård, DR Nyheders mellemøstkorrespondent, der besøgte havnen med containerskib sidste år.

Det er ikke klart endnu, om ammoniumnitratet, der nu er sprængt i luften, skulle bruges til våben. Det er dog en mulighed.

- Det er muligt, at de har opbevaret materialet med henblik på militær anvendelse, men det virker også meget skødesløst. Jeg hælder mere til, at det var misrøgt og inkompetence, der gjorde, at det ikke blev fjernet, siger mellemøstekspert Sune Haugbølle.

9

Hvordan var den politiske situation i landet?

De mange sårede og døde forværrer den i forvejen dybe krise i Libanon. (Foto: ANWAR AMRO © Scanpix)

Libanon er et kludetæppe af interesserer. Landets politiske system holdes sammen af en skrøbelig forfatning, der forsøger at dele magten mellem de tre store religiøse grupperinger:

  • Premierministeren skal være sunnimuslim,

  • formanden for Parlamentet skal være shiamuslim og

  • præsidenten skal være kristen.

Der bor 4,5 millioner mennesker i Libanon. Men i tillæg til dem har borgerkrigen i nabolandet Syrien betydet, at Libanon har taget imod 1,5 millioner flygtninge ud over de mange hundredtusinder af palæstinensere, der i forvejen sidder i enorme flygtningelejre overalt i Libanon – flygtninge fra Israels utallige krige med de arabiske naboer.

I 2005 blev landets tidligere premierminister, Rafic al-Hariri, dræbt midt i Beirut sammen med sine sikkerhedsvagter. En undersøgelseskommission skulle have fremlagt deres resultater i morgen ved et tribunal i Holland. Det er udskudt.

I gaderne i Beirut hænger plakater med den tidligere premierminister Saad al-Hariri. (Foto: JAMAL SAIDI © Scanpix)

Kommissionens arbejde er længe blevet undertrykt, og det har vakt vrede blandt libaneserne.

10

Hvad gør Libanon nu - eller rettere hvad kan Libanon gøre nu?

DR Nyheder har været i kontakt med libaneseren Omar Sarawan, som bor tre kilometer fra havnen. Sådan så der ud i hans stue i går efter eksplosionen. (Foto: Omar Sarawan)

Det vil angiveligt koste flere milliarder dollars bare at rydde op og genopbygge den del af byen, ikke mindst havnen, der er ødelagt. Libanon har siden 2018 forsøgt at få et større lån igennem fra forskellige donorer, herunder EU.

Det er ikke lykkedes, af samme årsag som har stoppet de nuværende forhandlinger med IMF om en nødhjælpepakke: Libanons politiske elite vil ikke indføre de nødvendige reformer, inklusive anti-korruptionslovgivning.

Derfor ser det dystert ud med finansieringen af genopbygningen, ikke mindst fordi nationaløkonomien kommer til at lide stort under fraværet af Beiruts havn. Det er her størstedelen af importen kom ind, siger mellemøstforsker Sune Haugbølle og fortsætter:

- Til gengæld kan jeg godt forestille mig, at vestlige og ikke-vestlige donorer vil se stort på kravet om politiske reformer, når det gælder omfattende nødhjælp og måske også penge til genopbygning. Vi har allerede set Tyrkiet, Qatar, Frankrig og andre lande love hjælp.

Den industrielle havn i Beirut ligger tæt opad de tætbebyggede boligområder i hovedstaden.
Den industrielle havn i Beirut ligger tæt opad de tætbebyggede boligområder i hovedstaden.
Facebook
Twitter