'Hvad ville de, der blev så brutalt og uretfærdigt dræbt, sige om os i dag?'

10 år efter terrorangrebene i Oslo og på øen Utøya, kritiserer ungdomspolitikere og overlevende debatten for at mangle fokus på højreekstremisme.

Oslo 22. juli 2021. Roser uden for Olsos domkirke 10 år efter terrorangrebet 22. Juli 2011. Foto: Beate Oma Dahle / NTB (Foto: Beate Oma Dahle © Ritzau Scanpix)

Navnene på 77 - særligt unge - personer læses højt ét for ét af nogle af dem, der overlevede.

Det er de 77 personer, der blev dræbt i terrorangrebene i Oslo og på Utøya for ti år siden, og som dagen igennem bliver mindet ved en højtidelighed af blandt andet norske politikere, kongehuset, overlevende og pårørende.

Terrorangrebene skete, da en højreekstrem gerningsperson først detonerede en bombe i Oslos regeringskvarter og dræbte otte, og efterfølgende, forklædt som politimand, skød og henrettede 69 deltagere i en socialdemokratisk ungdomssommerlejr på øen Utøya.

Men debatten efter terrorangrebene har haft et forkert fokus, mener nogle nordmænd nu.

Det fortæller den norske journalist fra NRK, Joakim Reigstad.

- De første par år efter terrorangrebet var man meget fokuseret på at sige, at det her er et nationalt traume, men var mindre grad optaget af at tale om, at det her var politisk motiveret terror.

På øen Utøya var det særligt unge politisk engagerede - medlemmer af AUF, der er det norske Arbejderpartis ungdomsorganisation - der blev dræbt. Men de overlevende unge fra øen vil nu drive debatten til i højere grad at handle om højreekstremisme og politisk terror, siger Joakim Reigstad.

- Dem, der var ofrene, de var ret unge. 16, 17, 18 år. Nu er de en del af den offentlige debat og føler sig klar til at tage debatten om, hvordan man kan forhindre Breiviks (gerningspersonen, red.) tankegods og ideer og ideologi i at få fodfæste igen i Norge, siger han.

Se de 77 ofres navne blive læst op:

Overlende: 'Det er respektløst, at vi ikke siger det, som det er'

En af de overlevende er Viljar Hanssen. Han blev ramt af gerningspersonens kugler og har i dag et stort ar henover hovedet, et glasøje, tre manglende fingre og en smadret skulder, der betyder, at armen hænger i muskler og sener.

  • Viljar Hanssen er en af de overlevende efter terrorangrebet på Utøya. Han mener, der er behov for, at debatten efter angrebet bliver drejet over på politisk terror og højreekstremisme i Norge. (Foto: Foto: Linda Hörnqvist/SVT)
  • Viljar Hanssen blev ramt af skud i skulderen, så armen nu kun hænger fast i muskler sener. (Foto: Foto: Linda Hörnqvist/SVT)
  • Viljar Hanssen mistede tre fingre under skudsalverne. (Foto: Foto: Linda Hörnqvist/SVT)
  • Viljar Hanssen mistede et øje under skuddene og har i dag et porcelænsøje. (Foto: Foto: Linda Hörnqvist/SVT)
1 / 4

- Jeg er nødt til at passe på, så jeg ikke falder eller skader mig selv, for så kan armen falde af, siger han til det svenske medie SVT.

Viljar Hanssen er kritisk over for måden, terrorangrebet på Utøya omtales.

- Vi taler om 22. juli som en stor ulykke, og det 'tragiske som skete'. At han var gal. At forældrene mistede deres børn, fordi de var på AUF-lejer. Og derfor døde de. Det er respektløst over for dem, der har mistet, at vi ikke siger det, som det er, siger han til SVT.

Står det til ham, skal politisk terrorisme og højreekstremisme i Norge italesættes. Angrebet skal ikke behandles som en national tragedie, siger han til mediet.

- Når vi sagde noget politisk, så spillede vi ’Utøya-kortet’. "I indgik i denne her tragedie. Det er alles tragedie." Men det er det egentlig ikke, siger han.

- Det er os, der måtte bære tyngden og vidne i retssagen, vi skulle bære byrden, mens samfundet stod med roser, kærlighed og fred. Men det er os, der skal vælge fred hver dag, ikke folk generelt, siger han.

Jens Stoltenberg efter gudstjenesten i Oslo domkirke, 10 år efter terrorangrebet 22. Juli 2011. Foto: Torstein Bøe / NTB / POOL (Foto: Torstein Bøe © Ritzau Scanpix)

Norges statsminister i 2011, Jens Stoltenberg, og dengang leder af Arbejderpartiet, siger til SVT, at han mener, at de omtalte angrebene som højreekstrem terror.

- Vi sagde efter 2011, at det var et angreb mod AUF. Det var det jo. Det kan vi ikke benægte. Men det var også et angreb mod Norge, mod vores demokrati, siger han.

- Men det betyder ikke, vi ikke skal være tydelige med at fortsætte det og stadig være opmærksomme på det. Det er jo ikke noget, man bare tager op én gang, og så er det det, siger han.

Tager ikke højreekstremisme alvorligt nok

Også ved dagens mindehøjtidelig blev kampen mod hadefuld retorik og højrekstremisme påtalt fra talerstolen.

Lisbeth Røyneland.

Leder af den nationale støttegruppe den 22. juli, Lisbeth Røyneland, stillede spørgsmåltegn ved, om man har taget kampen mod højreekstremisme alvorligt nok.

- Hvad ville de, der blev så brutalt og uretfærdigt dræbt, sige om os i dag?, spørger hun og hentyder til tonen i den norske debat i dag.

- Jeg tror, de ville blive skuffede over, hvordan samfundsdebatten på flere måder er gået i en gal retning. Men jeg tror også, de ville være stolte. Stolte over, hvordan vi reagerede efter terroren, og hvordan retsstaten stod sin prøve, siger hun.

AUF-forperson Astrid W. E. Hoem.

Og samme opsang lød i dag fra den nuværende forperson for AUF, Astrid W. E. Hoem.

- Alle hadefulde ord fører ikke til terror, men al terror er startet med hadefulde ord. Det er for sent at reagere, når skuddene er faldet. Det er for sent at reagere, når hadet har fået liv.

– Det er nu, vi én gang for alle må sige, at vi ikke accepterer racisme og had. Gør vi det nu, kan vi måske overholde løftet om 'aldrig mere 22. juli', siger hun.

Flere problemer de seneste år

Det er ikke mere end blot dage siden, at den norske efterretningstjeneste PST pågreb tre mænd forskellige steder i Norge og beslaglage store mængder og ammunition, der inkluderer seks maskingeværer, ti rifler og 31 maskingeværbælter. De anholdte kobles ifølge politiet til højreradikale grupperinger, skriver det norske medie NRK.

I tirsdags blev et mindesmærke for den 15-årige Benjamin Hermansen, der blev dræbt i 2001 af racistiske nynazister, udsat for hærværk med påskriften "Breivik fik rett". Hermansens far er fra Ghana.

Og i 2019 konkludere en rapport fra PST, at der er sket en stigning i den registrerede højreekstremistiske radikalisering i forhold til tidligere. En rapport, der udkom, fire måneder inden en 19-årig norsk gerningsperson skød og dræbte sin adoptivsøster fra Kina, og angreb en moske. Han erkendte i retten at være inspireret af Utøyagerningspersonen.

Norsk efterretningstjeneste: Højreekstremister er aktuelle i Norge

Statsminister Erna Solberg.

Til dagens mindehøjtidelighed erkendte den norske statsminister Erna Solberg, at man ikke har gjort nok for at bekæmpe de tanker, der kan føre til ekstremistiske terrorangreb.

– Vi har ikke gjort nok, når vi ser, at det er et voksende miljø. Vi har gjort meget. Jeg leder også efter endnu bedre virkemidler, særligt for at nå dem, der sidder inde på drengeværelset og kommer ind i ekstreme miljø, til at finde indikation på, hvordan vi hjælper dem, siger hun.

For ifølge norsk efterretningstjeneste er det stadig muligt, at højreekstremister kan udføre terrorangreb i Norge.

- Vi tror i dag, at det er muligt, at højreekstremister i Norge vil forsøge at udføre terrorhandlinger. Desværre må vi erkende, at højreekstremister stadig er lige så aktuelle i dag, siger Siv Sørensen, der er strategisk analytiker i norsk politis efterretningstjeneste.

Siv Sørensen fra norsk politis efterretningstjeneste.

En udmelding, der står i kontrast til 2011, hvor terrorangrebene tilsyneladende bag på den norske efterretningstjeneste PST.

I sin trusselsvurdering for 2011, der udkom kort før terrorangrebene 22. juli, vurderede PST, at 'de højre- og venstreekstremistiske miljøer vil heller ikke i 2011 udgøre en alvorlig trussel mod det norske samfund.'

Journalist fra NRK Joakim Reigstad er enig i, at højreekstremisme findes i Norge i dag. Men han mener først, Norge er klar nu til at debattere, hvordan man bekæmper det.

- Den burde måske være kommet for år siden. Det er først nu, Norge er klar til at tage snakken om, hvordan skal vi bekæmpe de her tanker og diskutere, hvad skal vi gøre for, at unge ikke skal lokkes ind i et miljø, hvor for eksempel de her tanker kommer til overfladen, siger han.

Kunne norsk politi have forhindret angrebene? Lyt til ‘Til Utøya’ - Bakspejls dokumentar om 22. juli 2011 her:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk