Hvem skal vælge afløseren? Dødsfald skaber debat i amerikansk valgkamp

Højesteretten er med til at bestemme landets love og retning i flere år.

Flere mennesker er mødt op foran Højesteretten i USA efter Ruth Bader Ginsburg dødsfald. (Foto: ALEXANDER DRAGO © Scanpix)

I nat dansk tid døde den liberale højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg. Hendes død betyder, at en ny dommer skal indsættes - og det ramler ind i en eksisterende, intens valgkamp mellem præsident Donald Trump og demokraten Joe Biden.

Højesteretsdommere i USA har stor betydning for landets fremtid, da dommerne sidder for livstid. De er med til at bestemme, hvilken vej lovgivningen skal hælde, og det kan være alt fra abort til våben og præsidentens magt.

- Det var for eksempel Højesteret, der i 2015 besluttede at gøre det tilladt for homoseksuelle at gifte sig i hele USA, siger Peter Keldorff, DR's journalist i USA.

Donald Trump har i løbet af sin tid som præsident allerede udpeget de to konservative dommere, Brett Kavanaugh og Neil Gorsuch, til Højesteret. Og med godt 46 dage til valget er spørgsmålet, om han kan nå at udpege en ny - eller om det ville være mest forsvarligt at lade vinderen af præsidentvalget 3. november vælge Ginsburgs afløser.

Lignende situation under Obama

Blot ti måneder inden præsidentvalget i 2016 døde højesteretsdommeren Antonin Scalia. Her blokerede den republikanske senator Mitch McConnell for, at den daværende præsident, Barack Obama, kunne indsætte en ny dommer inden valget. Senatoren mente, at man skulle vente med at udpege en ny dommer til efter valget.

Joe Biden appellerer til, at det samme skal ske nu.

- Vælgerne burde vælge præsidenten, og præsidenten burde vælge dommerne, som Senatet skal overveje, sagde Joe Biden kort efter offentliggørelsen af Ginsburgs død.

Men i en pressemeddelelse i nat dansk tid skrev McConnell, at han vil gøre sit for, at en ny dommer kan blive udpeget af Donald Trump. Han kommer dog ikke nærmere, om det skal være inden eller efter valget.

  • Foran den amerikanske højesteret er flere mennesker mødt op for at lægge blomster og tænde lys for Ruth Bader Ginsburg, der er død efter et længere kræftforløb. (Foto: ALEXANDER DRAGO © Scanpix)
  • Flere har også lagt breve og skilte, der hylder hende. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Scanpix)
  • En mand spiller her violin for de fremmødte. (Foto: ALEXANDER DRAGO © Scanpix)
1 / 3

Senatorer vil ikke stemme

Men en række senatorer stemmer dog ikke for at udnævne en afløser inden valget.

- Der har været republikanske senatorer ude at sige, at de ikke bakke op om en afstemning. De vil holde sig til det, der blev lovet for fire år siden, siger Peter Keldorff.

Det gælder blandt andre senatorerne Susan Collins og Lisa Murkowski, skriver avisen New York Times.

Donald Trump har allerede annonceret, at han vil udpege en dommer, og det kan både ske inden og efter valget til november. Hvis præsidenten skulle tabe, går der en periode, inden embedet skifter, og her kan republikanerne indsætte en dommer.

Men uanset, hvad der kommer til at ske, står han i en unik situation.

- Trump er den første præsident siden Ronald Reagan i 1980'erne, der får muligheden for at nominere tre personer til livstidsstillinger ved Højesteret, siger Peter Keldorff.

Ikon for kvinderettigheder

Ruth Bader Ginsburg blev udnævnt til USA's Højesteret i 1993. I løbet af sin tid ved domstolen blev hun kendt som en forkæmper for kvinders rettigheder, og hun udviklede sig til lidt af et ikon for liberale i USA.

Ruth Bader Ginsburg blev udnævnt til højesteretsdommer af Bill Clinton i 1993. (Foto: Mandel NGAN © Scanpix)

Hun var en del af et liberalt mindretal ved domstolen, der består af ni dommere.

Store dele af USA har længe holdt øje med den 87-årige højesteretsdommers helbred, og i nat dansk tid døde hun efter længere tids kræftsygdom.

Ginsburg har en længere sygdomshistorik bag sig, og hun har gennemgået kræftforløb i 1999, 2009, 2018 og 2019.

17. juli i år oplyste hun så, at hun fik kemoterapi, efter at en kræftsygdom i leveren var vendt tilbage.

Facebook
Twitter