Hver tredje franskmand aner ikke, der er valg

Historisk lav valgdeltagelse truer kommunalvalget, der ellers er afgørende for præsident Macrons parti.

I dag skal franskmændene stemme til anden runde af landets kommunalvalg. Og der er meget på spil for Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, (Foto: LUDOVIC MARIN © AFP or licensors)

Meget er på spil for Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, når franskmændene i dag skal stemme til anden runde af landets kommunalvalg.

Selvom der er langt fra kommunalpolitik til præsidentskab, kan lokalvalget ses som en vurdering af Macron og som et pejlemærke for, hvordan det kommer til at gå ved præsidentvalget om to år.

Et af præsidentens mange problemer er imidlertid, at 30 procent af franskmændene ikke aner, at der er valg på søndag. Det fastslår måling fra instituttet Odoxa, som viser, at

valgkampen
er druknet i corona-bekymring.

Paris er kransekagen

Det er første gang, Emmanuel Macrons unge parti, La Republique en Marche, skal ud at kæmpe om borgmesterposterne.

Det er nemlig partiets første kommunalvalg, siden Macron bragede igennem og vandt præsidentposten i 2017. Søndag gælder det for les macronistes om at bevise, at de kan klare sig ikke bare på nationalt, men på regionalt plan.

Så der er stor prestige i at erobre så mange borgmesterposter som muligt, særligt de store byer som for eksempel Lyon, Marseille og Toulouse - og så selvfølgelig toppen af kransekagen: Overborgmesterposten i Paris.

En magtfuld position, der for flere mænd i embedet har vist sig at være et skridt på vejen til at blive

premierminister
eller endda præsident.

Tre kvinder kæmper om posten

I år er det imidlertid tre kvinder, der kæmper om hovedstaden.

Paris’ nuværende borgmester, socialisten Anne Hidalgo, den tidligere borgerlige justitsminister Rachida Dati og Agnès Buzyn fra Macrons parti.

Hun var sundhedsminister, indtil Macron bad hende overlade corona-udfordringen til en anden og i stedet stille op til borgmesterposten i Paris.

Disse tre kvinder kæmper om at styre Paris (Foto: Joel Saget © AFP or licensors)

Netop håndteringen af corona-krisen har Macron og hans regering fået voldsom kritik for.

Præsidenten blev også kritiseret for at gennemtvinge første runde af kommunalvalget den 15. marts, selv om Frankrig stod midt i en coronakrise, som førte til en massiv lockdown 36 timer efter, at

valgstederne
lukkede.

Mange vælgere blev hjemme på valgdagen, fordi de netop havde fået besked om at blive hjemme på grund af faren for at blive smittet med Covid-19, og

valgdeltagelsen
blev historisk lav:

Kun 45 procent stemte, og det er næsten 20 procent lavere end ved forrige valg.

Anden runde af valget blev

udskudt
til i dag, men flere målinger tyder på, at
valgdeltagelsen
kan blive lige så lav som i marts.

Det kan skyldes, at vælgerne ikke har opdaget den nye valgdato, at de er bange for smittefare på

valgstederne
, eller simpelthen har mistet troen på deres politikere, og at de ikke orker at bruge en søndag på at stemme.

Macrons kandidat langt bagefter

Det er et problem ikke bare for Macron, men for alle borgmesterkandidater, for med så lav valgdeltagelse, kan der stilles store spørgsmålstegn ved resultatets legitimitet.

Det er kort sagt et valg med et vist demokratisk

underskud
, der finder sted i Frankrig i dag. Også i Paris, hvor præsidentens kandidat er langt bagefter.

Paris’ borgmester, Anne Hidalgo, fik 30 procent af stemmerne i første runde, mens hendes nærmeste rival, den borgerlige Rachida Dati, scorede 22 procent.

Agnès Buzyn, Macrons tidligere sundhedsminister, kom ind som nummer tre med kun 17 procent, selvom det netop var i Paris, at Macron og hans parti fik et godt valg ved præsident- og Parlamentsvalget i 2017 og igen ved Europaparlamentsvalget i 2019.

Agnès Buzyn lader da også til at have noget nær opgivet at gøre virkelighed ud af præsidentens drøm om kapre Paris’ overrådhus.

Hendes

kampagne
har denne uge været så godt som usynlig i hovedstadens gader og stræder, og hendes pressetalsmænd sukker opgivende, når endelig deres telefoner ringer.

Marine Le Pen vil overgå sig selv

Et tredje drama, der udspiller sig i Frankrig i dag, er centreret om højrenationalisten Marine Le Pen og hendes parti Rassemblement National.

Det nationalistiske parti (tidligere Front National) fik overraskende 11 borgmesterposter ved seneste kommunalvalg i 2014. Nu lægger Marine Le Pen og hendes parti op til at overgå sig selv.

Hvis det lykkes for Rassemblement National at vinde flere vigtige byer, er det en strømpil for præsidentvalget i 2022, hvor Marine Le Pen lige nu ser ud til at blive Macrons

afgørende
 rival.

Der er kort sagt mange politiske skæbner på spil i Frankrig i dag – til trods for, og delvist på grund af, at hver tredje franskmand end ikke ved, at det er valgdag.

Facebook
Twitter