Hvid mands verden

I Sydafrika vil regeringen gøre det muligt at ekspropriere hvide landmænds jord, uden at betale for den. Nu frygter mange af landmændene for deres fremtid.

(Foto: Lau Kræn Svensson © DR Nyheder)

Et isoleret sted i Sydafrika finder man et firma ved navn Orania.

1.500 mennesker har købt aktier i dette specielle foretagende. Firmaet producerer ingenting, men ejer et stort stykke jord, hvor man kan slå sig ned og bygge en fremtid, hvis man altså kan få lov at købe en aktie.

Det er nemlig kun hvide afrikaanere - det vil sige efterkommere af de hollændere, tyskere og franskmænd, der udvandrede til Sydafrika i midten af 1600-tallet - der får adgang.

På den måde har man formået at skabe en hvid by i et land, hvor 80 procent af befolkningen ellers er sorte. Her har man eget postvæsen, egen valuta og egne skoler.

Byen opstod i årene omkring apartheids ophør i begyndelsen af 1990'erne. Under apartheidstyret var indbyggerne i Sydafrika blevet klassificeret i racegrupper og holdt adskilt fra hinanden.

Men det blev der sat en stopper for i 1993. Og de færreste spåede dengang Orania en stor fremtid.

Men byen har vokseværk.

Lige nu er man ved at bygge 130 nye boliger i Orania. (Foto: Lau Kræn Svensson © DR Nyheder)

Som at komme hjem

Lige nu er man ved at bygge 130 nye boliger, og ”firmaet” udvider med 10 procent om året.

En af årsagerne er frygten for, hvilken position det hvide mindretal får i fremtidens Sydafrika. Samtidig er mange bange for det meget høje voldsniveau, der er i Sydafrika.

En af de mest begejstrede indbyggere er byens storentreprenør, Sarel Roots.

- At flytte hertil var som at komme hjem. Jeg har fire drenge, og det var vigtigt for mig, at de kan vokse op i en positiv atmosfære. Der er en masse drama om afrikannere og vores fortid, især apartheid, og det er vigtigt for mig, at de kan vokse op på et sted, hvor de ikke behøver at føle sig skyldige hele tiden, siger han.

For ham er Orania en nødvendighed, fordi Sydafrika er så splittet, som det er, og fordi sorte og hvide aldrig er blevet ordentligt forenet.

Og lige nu er der særlig meget på spil.

Orania har vokseværk i disse år. (Foto: Lau Kræn Svensson © DR Nyheder)

De hvide ejer fortsat mest

Da apartheid blev afskaffet og Nelson Mandela i 1994 blev valgt som det nye Sydafrikas første præsident, var det meningen, at man over en længere årrække skulle sikre, at en del af de hvides jord kom på sorte hænder.

Under apartheid ejede hvide landmænd nemlig langt størstedelen af jorden i Sydafrika. Men tanken var, at jorden frivilligt skulle omfordeles, og at de oprindelige ejere skulle kompenseres for det.

Men her, 24 år senere, er det ikke sket i den udstrækning, som det sorte flertal havde ønsket.

Selvom de hvide kun udgør ni procent af befolkningen, ejer de stadigvæk størstedelen af landbrugsjorden, og derfor vil regeringen nu ændre landets forfatning, så man kan ekspropriere jorden – det vil sige tvinge folk til at afstå deres jord eller ejendom til staten – uden at betale for den.

For mange sorte en helt naturlig og nødvendig udvikling, der endelig giver dem oprejsning for den massive undertrykkelse, apartheidstyret medførte.

- Jeg har kæmpet for at få jord. Det er meget svært. Men landbrugsreformen vil gavne mig, og jeg håber, at jeg får noget jord, lød det fra landbrugseleven Dudu Zwane, da DR Nyheder i sidste måned mødte hende på landbrugsskolen Buhle Academy i Sydafrika.

- Jorden tilhørte oprindeligt de sorte, så vi burde bare arbejde sammen.

'Vi er Sydafrikas hvide stamme'

For mange hvide er reformen derimod et endegyldigt bevis på, at de ikke længere er velkomne.

- Landreform uden kompensation gør afrikaaanere til bosættere i vores eget land. Det betyder, at vi faktisk ikke har rettigheder i Sydafrika, og det er noget, vi må kæmpe imod, siger Wynand Boshoff, der er en af Oranias ledende stemmer, på et politisk møde i den lille hvide enklave.

Han ejer restauranten ”Zebraen”, hvor menuen står på zebrabøf og hjemmebrygget øl. På væggen er der et skilt, hvor europæiske journalister opfordres til at parkere deres fordomme ved indgangen.

- Jeg hader ikke sorte mennesker, jeg elsker Afrika, siger Wynand Boshoff, der bor i byen. (Foto: Lau Kræn Svensson © DR Nyheder)

Wynand Boshoff er nemlig dødtræt af at blive kaldt racist og tilhænger af apartheid.

Han kan ikke se noget odiøst i, at en gruppe hvide har skabt deres eget isolerede samfund.

- Vi er Sydafrikas hvide stamme. Vi vil bare gerne have et sted, hvor vi kan leve og dyrke vores kultur. Er Sydafrika lige så meget en sort og hvidt samfund, som det var før apartheids ophør? Jeg tror, det forværres, og så bliver det lidt bedre, siger han og fortsætter:

- Lige nu er det på niveau med dengang i 1970'erne under de store opstande i Soweto. Sydafrika er et meget dårligt sted for tiden, raceproblemerne er formentlig så store, som de aldrig tidligere har været, siger han.

Han insisterer på at han ikke bidrager til problemerne, selvom sorte ikke kan bo og arbejde her.

- De er velkomne på min restaurant og i min bar. Jeg hader ikke sorte mennesker. Jeg elsker Afrika.

Se mere om Orania i "Horisont" mandag aften klokken 21.55 på DR1.

Selvom de hvide kun indgår ni procent af Sydafrikas befolkning, ejer de størstedelen af landbrugsjorden. (Foto: Lau Kræn Svensson © DR Nyheder)
Facebook
Twitter