Hviderusland anklages for menneskesmugling og 'hybridkrig' mod EU: Nu vogter 12.000 polske soldater grænsen

Migrantstrid mellem Hviderusland og Polen spidser til.

Hundredvis af migranter opholder sig ifølge Europa-Kommissionens oplysninger på den hviderussiske side af grænsen mellem Hviderusland og Polen. (Foto: LEONID SHCHEGLOV © Ritzau Scanpix)

Polens regering har skruet gevaldigt op for sikkerhedskontrollen langs grænsen til nabolandet Hviderusland, efter et større antal migranter dagen igennem har forsamlet sig på den hviderussiske side af grænselinjen.

Ifølge den polske regering er der tale om mellem 3.000 og 4.000 mennesker, der ønsker at krydse grænsen til Polen, som også udgør en betydelig del af EU’s ydre grænse.

Og flere end 12.000 soldater befinder sig ifølge landets minister for national sikkerhed, Mariusz Blaszczak, lige nu i grænseområdet for at forhindre, at det sker. I den seneste tid har der været omkring 10.000 polske soldater ved grænsen.

- Vi er klar til at forsvare den polske grænse, skrev ministeren tidligere på dagen på Twitter, hvor han også har delt videoer af den højspændte situation langs grænsen.

En af dem er en droneoptagelse fra Kuznica i den nordøstlige del af landet, som viser, hvordan migranterne har klumpet sig sammen i et skovområde langs det meterhøje pigtrådshegn, der adskiller de to lande fra hinanden. Lige over for dem står en række hjelmklædte polske soldater, der angiveligt er klar til at gøre modstand, hvis de alligevel skulle forsøge at forcere hegnet.

Andre videoer, som dagen igennem har floreret på de sociale medier, viser blandt andet, hvordan migranterne, heriblandt flere børn, måtte gå midt på motorvejen for at nå frem til grænsen. Og ifølge Stanislaw Zaryn, der er talsperson for den polske regering, er migranterne "under streng kontrol fra bevæbnede hviderussere".

- Det er dem, der bestemmer, i hvilken retning gruppen skal gå, udtaler han.

'Et desperat forsøg'

Den polske regering oplyser her til eftermiddag, at situationen ved grænsen er under kontrol igen. Det har dog ikke være muligt for uafhængige journalister at få adgang til grænseområdet, da den polske regering har erklæret undtagelsestilstand, hvilket har begrænset adgangen. Derudover er det yderst svært for journalister at få lov til at rapportere fra Hviderusland.

Men de seneste oplysninger har vakt opsigt hos Europa-Kommissionen, hvor man ser det som endnu en forværring af det i forvejen elendige forhold til Hviderusland – eller Belarus, som landet formelt hedder.

- Dette er en fortsættelse af Lukasjenko-regimets desperate forsøg på at bruge mennesker som brikker til at destabilisere EU og de værdier, som vi står for, lyder det fra Adalbert Jahnz, der er talsmand for Europa-Kommissionen.

- Vi holder nøje øje med situationen, tilføjer han.

Det er nemlig ikke første gang, at det hviderussiske regime med præsident Aleksander Lukasjenko i spidsen bliver beskyldt for at bruge migranter og flygtninge i et forsøg på at presse Danmark og de andre EU-lande, som i den seneste tid har indført en lang række sanktioner mod både præsidenten selv og hans allierede.

De er blevet indført efter sidste års omstridte præsidentvalg, hvor Aleksander Lukasjenko trods store protester og meldinger om valgsnyd erklærede sig som sejrherre med 80 procent af stemmerne.

I begyndelsen af sommeren oplevede Litauen fra den ene dag til den anden en usædvanlig stor tilstrømning af folk fra især Irak, men også fra andre dele af Mellemøsten, den sydlige del af Asien samt Afrika, der forsøgte at krydse grænsen fra nabolandet Hviderusland.

Det skete, efter at præsident Lukasjenko kort forinden havde annonceret, at han ville åbne grænserne mod de vestlige nabolande, heriblandt Litauen og Polen. Hvor de litauiske myndigheder modtog blot 81 migranter i hele 2020, blev der alene i årets første otte måneder registeret flere end 4.100 såkaldt irregulære migranter i det lille baltiske land.

Oplagt med flere sanktioner

Ifølge Europa-Kommissionens oplysninger var det styret i Minsk, der havde fået fløjet de tusindvis af personer ind via den tyrkiske millionby Istanbul, hvorefter de så blev sendt videre mod Litauen, Polen og Letland.

Det skabte stor bekymring rundt om i de europæiske hovedstæder, da de tre lande også udgør en del af EU’s ydre grænse og derved er indgangen ind til alle medlemslandene.

Danmark valgte blandt andet at sælge 15 kilometer pigtråd til de litauiske myndigheder, som skulle bruges til at beskytte grænseovergangen.

Og for tiden ser EU-landenes regeringer på, hvorvidt de kan udvide de i forvejen mange sanktioner, der er blevet indført, så de også kommer til at ramme de hviderussere, der bruger migranter til at føre såkaldt ’hybridkrig’ mod EU.

- Det er helt oplagt med yderligere sanktioner over for Belarus, og det arbejde fortsætter. Det er fuldstændig urimelig opførsel, vi ser fra Belarus' side, og derfor skal vi selvfølgelig også svare tilbage, lød det i oktober fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun havde diskuteret sagen med EU’s andre stats- og regeringschefer på et topmøde i Bruxelles.

Belarus afviser beskyldninger

Det er uvist, hvornår den nye sanktionspakke, der er den femte i rækken, i givet fald er klar til at blive godkendt af EU-landene. EU’s udenrigsministre skal diskutere sagen, når de mødes på mandag i næste uge.

Men Europa-Kommissionen understreger, at man allerede nu er klar til at hjælpe de polske myndigheder med yderligere grænsevagter og eksperthjælp, hvis regeringen selv beder om det. Og fra Natos side fordømmer man også den seneste udvikling og oplyser i en pressemeddelelse, at forsvarsalliancen står klar til at "hjælpe vores allierede og opretholde fred og sikkerhed i regionen".

Men spørger man den hviderussiske regering, er reaktionerne skudt helt ved siden af. Ifølge Anton Bychkovsky, der er talsmand for det hviderussiske grænsevagtsudvalg, er der nemlig tale om migranter, der på hel lovlig vis har ret til at "udøve deres ret til at ansøge om at få flygtningestatus i EU".

Og han tilføjer i en skriftlig udtalelse til nyhedsbureauet AP, at migranterne hverken "udgør en sikkerhedstrussel" eller "opfører sig aggressivt".

Men den udlægning køber man ikke hos den tyske regering, der også ser med stor alvor på udviklingen langs den ydre grænse. Steffen Seibert, der er talsmand for kansler Angela Merkel, udtalte tidilgere på dagen, at "det hviderussiske regime opfører sig om en menneskesmugler":

- Regimet instrumentaliserer flygtninge og migranter på en måde, der fra både et politisk og et humanitært synspunkt er helt forkasteligt. Og Europa vil stå sammen mod disse hybridangreb, understregede han.

FacebookTwitter