Hviderusland bliver til Belarus i Udenrigsministeriet: 'En fantastisk nyhed'

Det sker efter lang tids ønske fra landet og dets befolkning.

Demonstranter mod præsident Lukasjenko i Hviderusland/Belarus, ses tit med de rød-hvide farver, som landets flag havde fra 1991 til 1995. Det var inden, Lukasjenko kom til magten og var med til at ændre flaget til det rød-grønne. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Fra i dag kommer det danske udenrigsministerium ikke til at sige 'Hviderusland', men derimod 'Belarus' i officielle sammenhænge.

Det sker efter et ønske fra befolkningen i det østeuropæiske land, men det skal også ses som en moralsk støtte til de fredelige protester i landet, fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til DR Nyheder:

- Man skal ikke underkende den støtte, man kan give ved navneændringen. Og jeg ved, at befolkningen sætter pris på det, for det handler om identitet, national selvstændighed og respekt.

(© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

Opbakning til befolkningen

Protesterne mod præsident Aleksandr Lukasjenko begyndte, efter at han erklærede sig som vinder af præsidentvalget i august sidste år. Men sejren bygger på valgsvindel, mener både EU og en række andre organisationer.

Hundredtusinder har været på gaden under demonstrationerne, hvor politiet flere gange har begået overgreb på fredelige demonstranter og mod oppositionspolitikere.

Flere menneskerettighedsorganisationer har rapporteret om tortur og vold mod fængslede demonstrante, hvilket flere gange har fået stor kritik fra eksempelvis FN.

  • Siden præsidentvalget har hundredtusinder været på gaden - blandt andet i hovedstaden Minsk. (Foto: TUT.BY © Scanpix)
  • Her har demonstranter medbragt de rød-hvide flag, der var nationalflaget fra 1991-1995. (Foto: STRINGER © Scanpix)
  • Demonstranterne er især unge, men der er også ældre med. (Foto: STRINGER © Scanpix)
  • Særligt i september var vejene fulde af demonstranter. (Foto: TUT.BY © Scanpix)
  • Men der er blevet gået hårdere og hårdere til demonstranterne fra politiets side. (Foto: TUT.BY © Scanpix)
  • Flere er blevet udsat for vold, men også tortur i fængslerne. (Foto: TUT.BY © Scanpix)
1 / 6

Derfor er Lukasjenkos regering underlagt EU-sanktioner, der omfatter indefrysning af økonomiske midler og indrejseforbud.

Men navneændringen skal ikke ses som endnu et pres på Lukasjenko, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

- Jeg gør ikke nogen forhåbning om, at det her ændrer på presset på diktatoren Lukasjenko. Det er en anerkendelse og opbakning til befolkningen, der er i en svær situation, siger han.

Med beslutningen om navneændring følger udenrigsministeriet flere landes eksempel - deriblandt Tyskland og Sverige.

En følelse af stolthed

Beslutningen vækker glæde hos hviderussere/belarusere i Danmark.

- Det giver jo en form for stolthed. Vi har været stolte af vores land siden 91’, hvor vi blev selvstændige. Så det taler til hjertet og den nationale følelse, siger Anastasia Valentin Rasmussen. Hun er selv fra Hviderusland/Belarus og bor i Danmark og er bestyrelsesmedlem af organisationen 'Talaka - Venner af Belarus i Danmark'.

Men gør det nogen forskel på, om det hedder Hviderusland eller Belarus?

- Hvis nogen spørger, om der er forskel på Hviderusland og Rusland, så spørger jeg tilbage; er der forskel på hvidløg og løg? Selvfølgelig er der forskel, det har en kæmpe betydning.

Hun uddyber, at navnet 'Hviderusland' lyder forkert i manges ører, fordi man automatisk kommer til at tænke på det som et lille territorie, der hører under Rusland.

- Men vi er 100 procent selvstændige. Og det er virkelig vigtigt for os, at vi bliver hørt, siger hun.

Hun håber, at det vil sprede sig mere ud i det danske samfund og ikke kun være en ting i Udenrigsministeriet. For navnet 'Belarus' signalerer anerkendelse og ønsket om en demokratisk fremtid for landet, fortæller hun.

- Så det er en fantastisk nyhed, og det er også på tide. For vi er belarusere – og jeg glæder mig så meget til, at det bliver mere udbredt.

Demonstrerer stadigvæk

I dag har de mange voldelige anholdelser og meldinger om tortur nedtonet antallet af mennesker til demonstrationerne i Belarus/Hviderusland.

Men folk demonstrerer stadigvæk, blot i mindre skala end tidligere.

I spidsen for oppositionen til Lukasjenko står Svetlana Tikhanovskaja, der stillede op imod ham i præsidentkampen. Efterfølgende måtte hun flygte til nabolandet Litauen.

Den hviderussiske/belarusiske oppositionspolitiker Svetlana Tikhanovskaja deltager i demonstration fra Christiansborg til Københavns Rådhus, fredag den 23. oktober 2020. Demonstrationen var arrangeret af organisationen 'Talaka - Venner af Belarus Danmark'. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Siden valget i august har hun talt til Europa-Parlamentet, med EU-udenrigsministre og regeringslederne i Polen og Litauen. Hun har haft besøg af den franske præsident, Emmanuel Macron, i Vilnius og har selv besøgt den tyske kansler, Angela Merkel, i Berlin.

Hun har erklæret sig som den retmæssige vinder af valget og har siden kæmpet for retfærdige valg og demokrati i sit hjemland.

For sit arbejde har hun vundet flere priser - blandt andet Europa-Parlamentets menneskerettighedspris og Politikens Frihedspris.

Du kan se mere om protesterne i Hviderusland/Belarus - i videoen her:

Facebook
Twitter